Stumper og stykker - 9

Hvert år inviterer Museo Ixchel alle de kvinder, som væver for museet, til fejring af den internationale kvindedag. I år foregik det dog den 5. marts.
Da jeg ankom, blev jeg mødt af et forrygende syn af snesevis af kvinder i forskellige dragter, smukt og farvestrålende.

Kvinderne havde klædt sig i festdragt, og jeg var især fascineret af de mange specielle "tocados", dvs hovedtøj eller hovedbeklædninger.

Denne hovedbeklædning med et vævet bånd og to store pompom'er hører til i San Miguel Chicaj i provinsen Baja Verapaz.

Workshops

Der var tre forskellige workshops, én om dragternes betydning for den kulturelle arv, en anden om sundhed og ernæring, specielt mad til småbørn, og den tredje om ergonomi.
Jeg hjalp til i denne workshop, dvs at jeg tog billeder for de to instruktører.

Sørens kollega Ángel har været to måneder i Danmark på et Danida-kursus om projektadministration. Vi nåede lige at møde ham i København, før han rejste hjem. Her er nogle af hans refleksioner, som også kan vække til eftertanke hos os andre:

Struktur og organisering

Kurset var rigtigt godt og velstruktureret. Lærerne var dygtige, og da en forelæsning måtte aflyses, fordi læreren var forhindret, blev der straks iværksat et andet program, og forelæsningen blev lagt senere i kurset.
I Guatemala ville det have ført til en "Fíjese" - dvs at man snakker sig fra en aftale med en eller anden søforklaring. Det sker ikke i Danmark.

Man går ikke efter "stjernerne" som i visse pop-smarte bøger fra USA, men efter konkrete, opnåelige mål. Danskerne er pragmatiske og ikke idealistiske.

Tillid frem for kontrol

Danskerne har tillid til hinanden. Fx er der ingen kontrol ved S-toget. Til gengæld er bøderne meget store, hvis man bliver taget uden billet.
I Guatemala er der i stedet masser af kontrol alle steder, fordi retssystemet ikke fungerer. Man bruger således mange ressourcer på at forhindre snyd, fordi man ikke kan være sikker på, at strafsystemet virker.

Han morede sig over, at danskerne kunne ophidse sig over, at der af sikkerhedsgrunde blev opsat to videokameraer ved en station. I Guatemala er man omgivet af bevæbnede vagter overalt, så et videokamera er "peanuts".

Funktionalitet og kvalitet

Ting fungerer, fx nævnte han, at vinduet på hans værelse kunne låses i flere positioner afhængig af behov – fx kunne det være åbent, uden at det regnede ind. Funktionen er gennemtænkt og gennemført, så det virker. Høj kvalitet i produkterne.

Menneskelig varme

Danskerne er lukkede på overfladen, men glade, varme, sjove og hjælpsomme under overfladen. Vi takker Lone og Mogens, Inga-Lill, Jesper og Susse, folkedanserne m.fl. mange gange for at gøre Ángels ophold så vellykket. Han er meget taknemmelig og rørt, fordi han fik lejlighed til at møde rigtige danskere og deltage i jeres liv.

Lone inviterede ham blandt andet med til det ret specielle fænomen "Sangaften" og oversatte løbende den danske sangskat for ham. Han fortalte os, at det havde givet ham indsigt i den danske kultur og vores værdier. Fx betydningen af solen (!), og de mange sange, som viser, at Danmark oprindeligt var et landbrugsland.

Han var overrasket over, at så mange af lærerne og flere af de unge, han mødte, havde været i Guatemala. De interesserer sig for at hjælpe den 3. verden. Nogle unge gik ind for præsident Chávez fra Venezuela, fordi han giver til de fattige – men Ángel selv tror ikke på den model.

Vejret er dejligt! Ja, det sagde han, selv om han var i Danmark i januar og februar. Skyet og regnfuldt og ikke så koldt som ventet.

Nu har Ángel fået lyst til at lære dansk!

Der findes både positive og negative ordspil på navnet Guatemala.

Et negativt eksempel er udtrykket "De GuateMala a Guate Peor". Ordspillet går på at ordet "mala" betyder dårlig, og det bliver så bøjet til "peor", som betyder "værre".
Altså: "Fra Guate-dårlig til Guate-værre-endnu".

Et mere positivt eksempel er navnet GuateAmala ! = Guate - Elsk (ama)- det (la). Det er navnet på en folkelig organisation, som har til formål at skabe en optimistisk og konstruktiv bevægelse. Den arrangerer projekter og begivenheder rundt om i landet.

Guatemala late

Op til jul har NGO'en Kiej (som Søren samarbejder med) lanceret en julekurv under mottoet: "Guatemala late". Det har ikke noget med cafe latte at gøre. "Late" er bydeform af verbet "latir" som betyder at slå eller banke (om hjertet). Det skal vel betyde noget i stil med, at hjertet banker for Guatemala.

Julekurven indeholder produkter, som er fremstillet af små virksomheder, fx marmelade, stearinlys, kaffe og potpourri. Og det er lykkedes at inddrage café-kæden Barista - Guatemalas svar på Starbucks - som sælger julekurvene fra deres caféer her i Guatemala City.

I går vandt Honduras Uncaf-cup'en for Centralamerika. Det var den honduranske klub Motagua fra Tegucigalpa som vandt 1-0 over Saprisa fra Costa Rica.

Jublen var stor. Så stor, at der ikke var kontrol i lufthavnen næste morgen. Sammen med andre rejsende blev jeg bare viftet igennem paskontrollen af tilfældigt kontorpersonale.

Design over grænser

Den norske tekstildesigner Heidi Strøm har opholdt sig et års tid i San Juan la Laguna, hvor hun har gennemført et projekt sammen med en gruppe væversker. Formålet var at lære dem at udvikle nye produkter, som er rettet til et eksklusivt marked i Europa.

Som led i processen har kvinderne arbejdet med nye typer garn, fx uld, og de har fremstillet prototyper - blandt andet en taske til bærbare computere og en holder til iPods!
 

Den danske socialantropolog og videoinstruktør Sten Rehder kontaktede Søren for at få oplysninger om danskstøttede projekter i Centralamerika, som han kunne lave en dokumentarfilm om. Søren henviste ham blandt andet til San Juan la Laguna, og efter et kort besøg besluttede Sten at opholde sig en måned i byen for at lære spansk og lave research.

Samtidig producerede han en video om Heidis projekt. Den er beregnet til at ligge på websiden for "Design uten grenser".

Se videoen om væve-projektet.

Udfaldet af præsidentvalget i Guatemala den 4. november blev, at den socialdemokratiske kandidat Alvaro Colom fra partiet Unidad Nacional de Esperanza, UNE, vandt med 52,82 %, mod General Otto Pérez Molina fra Partido Patriota, PP, som fik 47,18 %.

Det var spændende til det sidste, da meningsmålingerne i flere uger havde spået Molina til at vinde. Den største del af "erhvervslivet" (og dermed også pressen) støttede Molina, og derfor publicerede de især meningsmålinger til fordel for ham.

På demokratiets vej

Der er stor glæde, ikke mindst hos det nationale valgtribunal, over, at valget er foregået roligt og ordentligt. Det ses som tegn på, at landet nu er på vej til at blive et voksent demokrati. Man taler om, at befolkningen har fået tillid til de instanser, som er ansvarlige for valget – og dermed får valgresultatet større troværdighed.

Der var ganske vist også indforskrevet over 18.000 politibetjente til at sikre ro og orden, foruden valgobservatørerne. Vi deltog ikke denne gang, men Sørens kollega Ninna besøgte flere valgsteder.

Vi var bortrejst på valgdagen, og da vi ankom dagen efter, spurgte vi vores taxachauffør om udfaldet. Han sagde, at nu havde folket talt, og nu måtte alle bidrage til at landet kom videre. Han var desuden lettet over, at valget var gennemført uden uroligheder og optøjer.

Høj stemmeprocent

Stemmeprocenten var på landsplan 47 % af de stemmeberettigede – i fem af de 22 departementer nåede den over 50 %. Det er højere end ved de foregående valg og tilskrives blandt andet, at der til dette valg er oprettet over 3000 nye valgsteder, især på landet. Muligvis var valgdeltagelsen endda højere, idet valglisterne ikke har været ajourførte. Dvs at der optræder navne på folk, som er døde eller flyttet til USA.

Mayaerne markerede sig

Molina vandt kun i to ud af 22 departementer, heriblandt i hovedstaden. Til gengæld fik Colom over 60 % af stemmerne i flere landdistrikter.

De landsdækkende stemmetal viser, at for første gang i landets demokratiske historie har den indfødte befolkning på landet været udslaggivende for det endelige landsresultat. Det er interessant, og det er sket, skønt kandidaten ikke er indfødt Maya.

Den kommende præsident Alvaro Colom på valgnatten

Håbefuld fremtid

Ved sin første offentlige fremtræden efter valget opfordrede Colom hele befolkningen til at støtte op om hans regeringsplan og arbejde sammen for landets udvikling.

"Fra nu af lægger jeg partibanneret til side for kun at arbejde under ét flag, nemlig Guatemalas blå-hvide flag", udtalte han. Taberen Molina anerkendte valgresultatet og annoncerede, at hans parti vil stå for en konstruktiv opposition.

Den nuværende præsident Óscar Berger forklarede, at hans regering har fokuseret på at skabe en let overgang for den nye regering, som tiltræder den 14. januar 2008.

Men, men … der har også været mange røster, der hævder, at Colom er korrupt og betalt af narko-mafiaen. Så vi får se!

Det bliver også spændende at se, om partierne overholder kravet om, at de skal fjerne alle de tusindvis af valgplakater, bånd og flag mm langs vejene inden for to måneder – ellers får de en bøde.

Lig i lasten

General Molina, der altså tabte præsidentvalget, er uddannet på den berygtede "School of the Americas", en militærskole, hvor USA har uddannet tusindvis af latinamerikanske militærpersoner, som siden har været deres redskab i de utallige militærinvasioner, som USA har gennemført i Latinamerika.

Under den væbnede konflikt (som borgerkrigen kaldes her, 1960-96) var Molina leder af statens efterretningstjeneste og af en særlig militærenhed – begge to styrker som udsendte dødspatruljer, oprettede torturcentre mm. Ved fredslutningen i 1996 besluttede man at give amnesti for alle forbrydelser under borgerkrigen. Molina er derfor ikke blevet anklaget eller straffet for krigsforbrydelser.

Men en af grundene til at stemningen til sidst vendte til fordel for Colom, var muligvis en nyligt udkommet bog, som antyder, at Molina desuden var involveret i det politiske mord på Biskop Juan Gerardi i 1998, to år efter fredsslutningen.

Nunca Más

Biskop Gerardi gennemførte efter fredsslutningen en undersøgelse af de mange overtrædelser af menneskerettighederne, massakrer, mord og forsvindinger, som havde foregået i løbet af konflikten. Rapporten er baseret på interview med tusindvis af ofrene.

Rapporten, udgivet under titlen "Nunca Más" (Aldrig mere!), viste med overbevisende tydelighed, at de fleste grusomheder var begået af hæren og de paramilitære styrker. To dage efter offentliggørelsen af denne rapport blev biskoppen myrdet. Mordet er aldrig blevet fuldstændig opklaret, men efter lang tids juridiske trakasserier lykkedes det at dømme tre relativt højtstående militærpersoner.

Men nu dukker altså nye indicier op, som forbinder General Molina direkte med mordet på biskoppen. Disse informationer kom kun frem i en enkelt avis, men spredte sig hurtigt via andre kanaler.

Oplysningerne stammer fra bogen "The Art of Political Murder: Who Killed the Bishop" skrevet af Francisco Goldman, som er halvt amerikaner, halvt guatemalaner. Han har tidligere udgivet et par romaner, blandt andet "The Long Night of White Chickens", som foregår i Guatemala City og handler om et hemmeligt børnehjem.

Lige da vi over nettet havde betalt vores flybilletter til den Dominikanske Republik, blev vi klar over, at orkanen Noel netop havde ramt Hispaniola – den caribiske ø som omfatter Haiti og den Dominikanske Republik.

De næste dage checkede vi aviser, internet og Nacional Hurrican Center – orkanen var nu på vej i retning mod Florida, så vi rejste alligevel.

Flere dages regn

Det var stadig regnfuldt og overskyet, da vi ankom til Santo Domingo. Den sydvestlige del af landet var afskåret pga ødelagte broer og nedbrud af el-nettet. Skolerne i hele landet var lukket, og regnen havde forårsaget store oversvømmelser og skader. Flere mennesker var døde, fordi deres huse var oversvømmet. Orkanen ændrede pludselig retning, så man var uforberedt – og den ramte om natten, så folk nåede ikke at forlade deres huse.

Den NØ-del af landet var sluppet billigt – men vi passerede store flade landbrugsområder, som lå under vand.

Arnaud (som lignede Gérard Depardieu) bød os velkommen på fransk til sit hotel "El Rincón de Abi". Hans lille, velplejede kone Catherine, også fra Bretagne, sørgede for håndklæder.

Netværk og nationalisme

Las Terrenas og omegn på nordsiden af halvøen Samaná har 2.000 fastboende franskmænd. Turismen er også domineret af franskmænd og europæere, mens USA-amerikanere er næsten fraværende.

Der er en fransk skole, en fransk bager, franske restauranter og ved stranden står grupper af franskmænd optaget af nationalsporten: boule. Desuden er der fransktalende haitianske fremmedarbejdere.

La societé francaise anbefaler hinanden og førte os til et hyggeligt lille hotel og restauranten "Charly & Christian" på strandpromenaden Malecón i Santo Domingo. Atter en kulinarisk forførelse, mens Søren som bonuspoint fik talt fransk med de 50-60-årige indehavere.

De forklarede, at franskmændene var begyndt at komme for 20-25 år siden, fordi her var varmt og smukt. Måske tænkte de også på de unge dominikanske kvinder, som omgav dem.

Til den lækre chokolademousse fik vi serveret et glas Mamajuana, der til forveksling smager som Sørens elskede Chartreuse fra Grenoble.

Den caribiske kultur virker meget menneskevarm. Efter et besøg på det historisk-antropologiske museum "Museo del hombre dominicano" i den Dominikanske Republik vil jeg forsøge mig med to forklaringer – ud over den, at det skyldes det velsignede, varme vejr.

De fredelige taínoer

Øen Hispaniola var fortrinsvis beboet af taínoer, da spanierne kom i 1492. De mere krigeriske caribere var tilsyneladende ikke kommet helt til denne ø.

Afrikansk indflydelse

Senere bragte spanierne afrikanske slaver til øen – og på museet så vi en særudstilling om den afrikanske moder.

Mayaer og aztekere

I Mellemamerika forestiller maya- og azteker-skulpturer sjældent kvinder, men derimod ofte mandlige krigere og groteske, dyrelignende figurer. Man kan forstille sig en machokultur, der gik godt i spænd med de spanske conquistadorers soldaterkultur, og i denne del af verden fik den afrikanske kultur meget lidt indflydelse.

1/3 vold + 2/3 kærlighed

Her i den Dominikanske Republik har den spanske brutalitet (1/3) vundet politisk, men afrikanernes og taínoernes kærlighed til livet er bevaret i kulturen.

Kort sagt: Caribien er et varmt livsnyderområde, mens Mellemamerika i sammenligning er et køligt macho-område.

De første ord

Taínoerne var de første indianere, som spanierne mødte, da de gik i land i den Nye Verden. Taínoerne satte derfor de første indianske spor i den spansk-amerikanske kultur. Blandt andet en lang række ord, som har overlevet i det spanske sprog:

• hamaca = hængekøje
• canoa og cayuco = kano
• maiz = majs
• yuca = rodfrugten yuca
• tiburón = haj
• caiman = krokodille
• tabaco = tobak
• huracán = orkan
• barbacoa = barbacue.

De første døde

Men taínoerne var nok også de første til at dø ud. I løbet af de første 15 år efter invasionen blev de reduceret fra ca 400.000 til 12.000, og den sidste taíno døde efter 100 år.

På bymuseet beskrives det lakonisk således: