Stumper og stykker - 4

Alexandra i D 21. februar 2007, Lise
Nyheden om Prinsesse Alexandras nye ægteskab er nået helt til Guatemala. Det ugentlige magasin "Revista D", som udkommer sammen med søndagsudgaven af dagbladet Prensa Libre, bragte historien i søndags, den 18. februar. Vinklen var - ikke overranskende - at hun vælger kærligheden frem for den kongelige status. Overskriften lyder "Prinsessen som holdt op med at være det for at gifte sig".		Artiklen gør også opmærksom på, at hendes udkårne, Martin Jørgensen, er 14 år yngre end hun. Som årsag til skilsmissen fra Prins Joakim angives, at denne deltog i natlige fester og muligvis havde andre forhold. Se Revista D.

Maya-kvinde som præsidentkandidat 18. februar 2007, Lise
Rigoberta Menchú, den guatemalanske nobelpristager, sætter dermed to rekorder – hun er både den første kvinde, og den første maya-indianer, som stiller op som præsidentkandidat i Guatemala. Valget er i september 2007. Sammen med nogle maya-organisationer har hun skabt den politiske bevægelse Winaq – et ord på k’iche' som betyder humanitet. ”I 200 år har de indfødte folk i Guatemala været vælgere, men ikke valgte. Det er på tide at ændre på dette”, udtalte hun ved pressemødet i mandags den 12. februar ved lanceringen af den nye organisation. Hun understregede også, at det er et parti for hele folket, altså ikke kun for mayaerne: ”Vores gruppe er åben for alle, som anser sig for demokrater”, fortsatte hun, ”vores formål er at skabe et interkulturelt land.” De tre ledere af Winaq ved pressemødet Nye alliancer Den nye bevægelse skaber en del røre i det politiske landskab, hvor alle partierne i øjeblikket er ved at positionere sig og skabe alliancer. Winaq kan ikke nå at blive registreret som et politisk parti til det kommende valg - der kræves nemlig underskrifter fra over 15.000 personer. Derfor søger gruppen alliancer med nogle af de eksisterende partier, blandt andet et nyt venstreorienteret parti Encuentro por Guatemala, og URNG, som er en sammenslutning af de forhenværende guerilla-grupper fra borgerkrigen. Hvis ikke det lykkes at skabe alliancer, vil Winaq optræde som selvstændigt parti ved næste valg i 2011. Guatemalas præsident Oscar Bergér har udtalt, at Menchús kandidatur vil forstærke valgkampen, idet hun kan trække stemmer fra alle partier. Den bolivianske præsident Evo Morales, som selv er indianer, har tilbudt hende al mulig støtte i valgkampen. Spreder eller samler Flere meningsdannere har udtalt bekymring for, at den nye bevægelse vil udvide skellet mellem ladinoer og indígenos (indfødte – mayaer).		Portrættet af Rigoberta Menchú som gik verden over Amilcár Pop, en af lederne i Winaq, forklarer, at store dele af befolkningen ikke føler sig som en del af staten. Racismen har været så stor, at mange af de indfødte føler sig mindreværdige. Derfor er det vigtigt, at der nu er en bevægelse, som proaktivt satser på at ændre staten med en vision om respekt for alle grupper i befolkningen. Indtil videre har jeg ikke kunnet finde konkrete oplysninger om valgprogram mm for Rigoberta Menchú eller Winaq. Nobels Fredspris Rigoberta Menchú Tum er en af de mest kendte personer i Guatemala og meget populær, især blandt mayaerne. Samtidig er hun en af de eneste guatemalanere, som er kendt i udlandet. Hun blev verdensberømt i 1992, da hun modtog Nobels Fredspris for sin kamp for menneskerettigheder og mod diskrimination. Her omtales hun ofte som ”La premio Nobel” eller slet og ret ”La Nobel”. Hun mistede begge forældre og flere brødre under borgerkrigen. Hendes far var aktiv i bondeorganisationen CUC (Comité de Unidad Campesina), og han var med, da en gruppe CUC-medlemmer i 1980 forskansede sig i den spanske ambassade i Guatemala City for at gøre opmærksom på massakrene i landsbyer i højlandet. Hæren blev beordret til at sætte ild til ambassaden, og alle undtagen den spanske ambassadør omkom. Rigoberta var selv aktiv i CUC, og i 1981 var hun nødt til at flygte til Mexico. Herfra fortsatte hun kampen for de indfødtes rettigheder og gjorde omverdenen opmærksom på de rædsler, som foregik under borgerkrigen. I 1982 fortalte hun sin livshistorie til en fransk journalist, som udgav hendes biografi under titlen ”Jeg, Rigoberta Menchú”. Det er også Rigoberta Menchú som over for en spansk domstol har anklaget flere højtstående politikere for folkemord, herunder ex-præsidenten Efraín Ríos Montt. Det er endnu ikke lykkedes at dømme ham, og han er - utroligt nok - fortsat medlem af parlamentet her.

Bush kommer! 17. februar 2007, Lise
Den amerikanske præsident George W. Bush besøger Guatemala den 11-12. marts. Der er stor opmærksomhed om det, og Guatemalas præsident Oscar Bergér er meget stolt over, at Guatemala er det eneste Centralamerikanske land, der får besøg. Bush besøger desuden Brasilien, Uruguay og Colombia og afslutter rejsen i Mexico. Bush skal kun være i Guatemala i under 24 timer, og sikkerhedsforanstaltningerne er allerede begyndt. I den forgangne uge kom et hold fra det Hvide Hus for at forberede besøget. De besøgte blandt andet Palacio Nacional, samtidig med at Troels, Lise og jeg gik forbi udenfor på pladsen. Sandsynligvis skal han overnatte på et af de fine hoteller her i vores bydel, zone 10. Og nu stod der i avisen, at en del af området vil blive lukket for trafik. Migration på dagsordenen Fra Guatemalas side er der ingen tvivl om, hvilke emner, man gerne vil diskutere med præsident Bush. Det mest presserende emne er de illegale immigranter i USA, som nu bliver sendt retur i tusindvis. Guatemala har indkaldt de andre sydamerikanske lande til et seminar, hvor man nu forbereder et forslag til USA angående behandlingen af migranter mm. Guatemala vil anmode om en pause i deportationerne, mens en migrationsreform skal behandles i den amerikanske kongres og senat. På Bush’s dagsorden står også andre temaer, som gensidig handel og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Til gengæld afviste den amerikanske ambassadør her i Guatemala, at Bush kommer for at finde allierede i anledning af den nye venstredrejning i Latinamerika – det havde Guatemalas vicepræsident Eduardo Stein nemlig udtalt forleden.		På projektbesøg Selv om programmet endnu ikke er kendt, er der tegn på, at Bush skal ud for at besøge et projekt, som er støttet af USAID – det amerikanske Danida. Og meget tyder på, at han skal se netop det projekt, som vi også har besøgt, nemlig landbrugskooperativet Labradores Maya, som sælger grøntsager til den store amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart. Landsbyen ligger ved Tecpán, ca 1½ times kørsel fra Guatemala City på hovedlandevejen mod vest. Hvis den landevej skal lukkes, mens Bush er der, går al trafik til den vestlige del af landet i stå. Se vores tidligere beskrivelse af Labradores Maya. Tilføjelse den 20. februar: Under et møde i dag i USAID overhørte jeg en ordveksling mellem to USAID-folk. Den ene spurgte om, alt var klart til Bush-besøget, og om de skulle ud at se nogle jordbærmarker (strawberry fields). Den anden svarede, at de (markerne) var for langt væk, og at det er en skam. Så ... måske får Labradores Maya alligevel ikke besøg.

En oase i byen 13. januar 2007, Lise
Lørdag og søndag samles udlændingene i Den Tyske Klub. Her er der tennisbaner, svømmebassin, sauna, træningsrum, legeplads og en restaurant. Når man ikke dyrker sport, sidder man under parasoller og snakker eller ligger og soler sig. Tjenerne går i fast pendulfart med bakker med drinks. Jeg er begyndt at komme der, fordi jeg går til pilates lørdag morgen sammen med fire andre kvinder. Vi bliver undervist af cubaneren Jesús, som ihærdigt prøver at få strammet op på vores muskulatur. ”Nok hedder jeg Jesus, men jeg kan ikke lave mirakler som Ham”, siger han og peger op i himlen. Efter pilates tager vi en kop cappuccino, og bagefter går vi i sauna. Sommetider svømmer vi også. Efterhånden dukker ægtemænd og børn op, og andre som benytter stedet som et socialt samlingssted. Det er især ambassadefolk, som kommer her, og man møder svenskere, nordmænd, englændere, schweizere, japanere og tyskere, foruden en del guatemalanere. Den Tyske Klub støder op til Den Amerikanske Klub, som har et stort græsareal, hvor en gruppe mænd træner amerikansk fodbold, mens vi laver pilates. Men ifølge vores engelske ven Rob er den amerikanske klub ikke nær så god som den tyske. Ambassadefolk Der er lidt forskel på hvor længe man er udsendt til en ambassade. De fleste lande sender folk ud for tre år ad gangen, nogle for fire år. Mange af dem vi kender, har tidligere arbejdet i andre, eksotiske lande. Så når vi andre taler om en oplevelse, vi havde i Næstved eller Århus, refererer de til Malawi, Vietnam eller Nepal. Samtidig er de også altid på vej videre – de taler om, hvor deres næste ”posting” mon skal være, og drøfter fordele og ulemper ved landene.		Temmelig fordomsfuldt synes jeg, at ambassadefolkene ikke rigtigt engagerer sig i de lokale forhold, her altså Guatemala. I stedet forsøger de så vidt muligt at etablere en livsstil lig deres normale under de givne forhold. Deres børn går på de internationale skoler, de omgås mest andre udlændinge, spiller tennis, opretholder Hash-traditionerne, taler om gamle tv-serier, som de har på dvd, køber ind i de store indkøbscentre (med globale varer), etc etc. Sådan bliver man nok, når man igen og igen skal skabe en tilværelse et nyt sted, måske endda et sted som ikke er efter eget valg. Blandt udlændingene møder vi også erhvervsfolk og folk, som arbejder med udviklingsprogrammer, og de har som regel meget indgående kendskab til forholdene i de lande, hvor de har været.

Hugo Chávez 10. januar 2007, Søren
I morges kom jeg for sent på arbejde, fordi vi på den spanske CNN-kanal fulgte Venezuelas præsident Hugo Chávez' genindsættelse som præsident for en ny periode 2007-2013. Socialisme Det var en stærk oplevelse. Her nogle stikord fra hans tale: "socialistisk revolution", "fædreland, socialisme eller dø", "intet og ingen vil kunne stoppe socialismens vogn" og "lighed og frihed kun gennem socialisme, ikke gennem kapitalisme". Han byggede sin tale meget på Simón Bolívar (1783-1830). Bolívar nåede at blive præsident for 6 nationer: Bolivia, Colombia, Ecuador, Panama, Peru og Venezuela. Chávez gjorde sig selv til den direkte arvtager af Bolívars politik, som Chávez kaldte socialisme. Det var som at høre et historisk vingesus. Lad os håbe, at hans reelle politik er mere pragmatisk, og at han lader ”socialistisk” betyde noget i stil med socialdemokratisk. Venstredrejet Latinamerika Mange latinamerikanske lande er nu mere eller mindre venstredrejede (se de røde lande på kortet). En avis oplyser, at disse falder i to grupper:		1) Det progressive venstre, som er åbent over for det frie marked (Brasilien og Chile) og 2) dem, der ikke vil danse efter de stores fløjte (Venezuela, Bolivia, og Ecuador). Og så er der vel resten: Nicaragua, Cuba, Costa Rica, Panama, Peru, Argentina, Uruguay, og desuden de højreorienterede. Bushs politik virker Så Bush' reaktionære politik har tilsyneladende sat noget i gang. Lad os krydse fingre for, at det giver gode resultater.

De mange sprog 8. januar 2007, Lise
I dag begyndte det nye skoleår i de offentlige skoler, og i den anledning havde undervisningsministeriet indrykket en annonce i avisen, hvor de nye elever blev hilst velkommen – på alle 23 officielle sprog. Jeg har kopieret teksterne her, så I kan se, hvor forskellige sprogene er. Nu forekommer spansk jo pludselig pærelet.		Velkommen til skolen (klassen) Sprog Bienvenidos a clases Spansk Utz ipetik pa tijob’al K’iche’ Ûtz ipetïk pa tijob’äl Kaqchikel Ki’iil awuliik pa tijob’al Tz’utujil B’an kyulena tuj xnaq’tzb’il Mam Junb’al b’alaj ula le qachusb’il Awakateko Wach' k'ojlal tzex jaw a e kuywal Chuj Watx’ oq ab’ chex jay b’ay snahil kuyoj Q’anjob’al Utzilaj k’uneem pa ri tijob’al Achi Sahil ch’oolejil cho’q eere ex kok’al Q’eqchi’ Q’e’ suq qak’ux xatk’ulik taq tan tijinb’al Poqomchi’ Inb’utz iyopa’r takanwa’r Ch’orti’ B’alaj ule’n tanchusu’n Chalchiteko Ma’lo’ atalele’ex ti ka’ansajil Itza’ Otz ipetik tijb’al iib’ Sakapulteko Utz iwulik chu wu tijnem Sipakapense Qus apetik li tijoj ib’ Uspanteka Buiiti achiluruni lidon surendein Garifuna Oxhimi k’ul nhe yuh heyul yinh kuyum Popti’ B’a’ maxhchul tu jay xnaq’tzb’il Tektiteka Chiib’eb’al etul tu tchusb’al Ixil Ki’kämaanech ich kamb’al xok Mopan Nqak’ulta awach pan k’uhtb’al Poqomam

På landevejen 18. december 2006, Lise
Der er meget trafik i Guatemala, og der er vejarbejde mange steder, blandt andet fordi vejene bliver ødelagt i regntiden. Derfor sidder man ret ofte i kø. På vej til vulkanen Pacaya tilbragte vi et par timer i kø, som vi udnyttede til at iagttage de andre bilister. Vi kunne ikke stå for disse tre kvinder fra hver sin generation, som sad tålmodigt i timevis og snakkede og pjattede. Disse kraftige herrer er nok på vej til eller fra en fodboldkamp		Vi kørte længe ved siden af denne bil med familiens flyttelæs. På et tidspunkt lykkedes det os at række et Kinder-chokoladeæg til drengen. Man undrer sig over, at der ikke oftere sker ulykker, for en pludselig opbremsning kunne få fatale følger.

En national vits 27. november 2006, Lise
FN har netop afsluttet den største undersøgelse nogensinde. Spørgsmålet lød: "Vil De venligst svare helt ærligt på, hvad De mener om knapheden på fødevarer i resten af verden". Men resultaterne af undersøgelsen har været meget nedslående; undersøgelsen har faktisk været en total fiasko. Grunden er: a) Europæere, australiere og japanere kunne ikke forstå betydningen af ordet "knaphed". b) De fleste afrikanere vidste ikke, hvad "fødevarer" var.		c) Argentinerne forstod ikke hvad det betød, når der stod "venligst". d) Amerikanerne (fra USA) spurgte, hvad udtrykket "resten af verden" dækkede over. e) Cubanerne bad om en forklaring på begrebet "Hvad mener De?". f) ... og i parlamentet i Guatemala diskuterer de stadig, hvad "helt ærligt" vil sige.

Køb ikke slik i Guate lufthavn! 15. november 2006, Søren
Næste kasse På vej til Honduras fik jeg lyst til noget slik, og efter at have valgt en pose Bounty gik jeg hen til nærmeste kasse for at betale. Men, fíjese, nej, prøv næste kasse, og nej, heller ikke her. (Disse to kasser betjente vist kun personalekøb). Ved tredje kasse var der kø, fordi de tre ekspedienter løb rundt for at skaffe vekslepenge til en 20 $-seddel. Til sidst forbarmede kunden sig og betalte i stedet med sit kreditkort. Pas og lige penge Da det blev min tur, ville ekspedienten have mit pas og boardingkort - bare for at jeg kunne købe lidt chokolade (for at registrere kundeadfærd?). Men hun glemte det for at hjælpe kollegaen med at få forgængerens kreditkort til at virke. Så kom en ny ekspedient og bad om mit pas. Ok, hun fandt det. Men, fíjese, hun kunne ikke give igen på 100 Q (~ 80 DKK). Atter kø. Hun ledte hos forskellige kolleger i hele toldfri-butikken, men opgav til sidst, og jeg måtte undvære de resterende 1½ Q.		Kompliceret logistik Jeg kunne imidlertid ikke få mine varer i butikken; de ville blive udleveret i gaten. Men da jeg kom til Gate 3, viste det sig, at, fíjese, varerne kommer ahorita – et spansk ord, som egentlig betyder ”øjeblikkelig”, men i realiteten betyder det ”om lidt”, dvs inden for et ukendt tidsrum. Først da boardingen var i gang, kom en indkøbsvogn med passagerernes indkøb i poser. Måske var denne sidste procedure tænkt som en kontrol mod terroraktiviteter. Hvem ved? Bureaukrati og fattigdom Arbejdet kunne have været gjort på 20 sekunder af én person. Nu krævede det 3-5 personer, hver måske 5 minutter fordelt over ¾ time. Resultat: Ressourcespild med en faktor 60, og en utilfreds kunde, der ikke køber mere i denne lufthavn. Suk. Ikke mærkeligt, at landet er fattigt.

Loofa 14. november 2006, Lise
Det er de sjoveste ting, man pludselig møder her i Guatemala. Da vi kørte hjem fra Stillehavskysten, så vi flere steder nogle underlige, gule, frugt-lignende ting hænge til tørre i lange rækker. Her de sjove frugter der hænger til tørre. Træet til venstre er et papaya-træ Vi så også nogle marker med stativer med slyngplanter, hvorfra der hang nogle frugter i samme størrelse og form. Frugterne ligner store courgetter Til sidst stoppede vi og spurgte os for. Manden var meget svær at forstå, men han forklarede, at jo, de dyrkede disse frugter, som, når de er modne (dvs tørre), bliver lagt i vand for at få skallen af. Derefter hænges de til tørre. De sælger dem til en fabrik, som skærer dem op til svampe til personlig hygiejne.		Nu kunne jeg godt genkende de skrubbesvampe og badebørster, jeg har set i butikker med toiletartikler. Den venlige mand forærede os to flotte udgaver og fortalte, at her kalder man dem for ”pashte”. Jeg begyndte straks at undersøge sagen via internettet, og fandt ud af, at de sælges i Danmark som "loofa(h) skrubbesvamp" og tit også med henvisning til Mayaer. Jeg fandt desuden følgende oplysninger: Loofa (Lat. navn: Luffa aegyptiaca Mill) er en naturlig, vegetabilsk skrubbesvamp. Den er i familie med Kantagurk. Den høstes om sommeren, hvor den lægges til tørre i solen. Når agurken er helt indtørret, er der kun den naturlige svamp tilbage. Jeg søgte lidt videre og fandt ud af, at der sågar er en særlig hjemmeside om loofa med link videre til endnu mere information. Måske starter der snart en forening for loofa-dyrkere - eller måske en loofa-blog. For resten er det rigtig dejligt at blive skrubbet med loofa.

The Perfect Latin American Idiot Summary, 13. november 2006, Søren
A warning Read this book if you can accept having all theory and practise from the world of Marxism, anti-imperialism and liberation theology totally torn to pieces, and having the free market, power to the people, and production glorified by the liberal and anti-communist authors. You will also have all the heroes pulled through the gutters: José Martí, Zapata, Sandino, Allende, Simón Bolívar, Castro, Che Guevara, Régis Débray, Herbert Marcuse, and Althusser. I survived the often rather demagogical way of writing, and enjoyed being provoked into thinking about development aid etc. seeking a balance between market mechanism and social conscience. Enjoy with an open and positive mind :-) Characteristics of the LAI According to the authors, the Latin American Idiot (LAI) is characterized by: LAI views economics as a zero-sum game, not as a win-win game LAI believes that value comes from stealing, not from producing LAI blames everybody else, except the Latin Americans or himself LAI is theoretical / idealistic / dogmatic and not empirical / realistic / pragmatic LAI reads Marxism as the fundamentalist reads the Bible LAI believes in conspiracy theory (and thus in deterministic development) LAI doesn't believe in investing his own money "since this would contradict the axiom that wealth is not made but stolen" LAI demands charitable prices and conditions for international loans. He does not see that he has mismanaged his loans		Guide to the Perfect Latin American Idiot by Plinio Apuleyo Mendoza, Carlos Alberto Montaner, Alvaro Vargas Llosa, Madison Books, Lanham, USA, 2001, 2nd edition, ©1996, 219 pages. LAI demands "fair" prices and conditions in trade, not just plain market conditions LAI believes in intensifying control and multiplying restrictions LAI believes in the state and the government, far beyond empirical evidence LAI lives in a culture of envy LAI can not see that his main problems are mercantilism, caudillos and other Latin American models, and not capitalism LAI doesn't know the business world, except as an employee. He doesn't understand entrepreneurs etc.

Hispanics i USA 8. november 2006, Lise
Muren ”Vi er en nation af immigranter, men vi er også en nation med lovgivning”, med disse ord underskrev Præsident Bush i slutningen af oktober den lov, som muliggør bygningen af en mur mellem USA og Mexico. Det drejer sig om en kombination af mur og metalhegn, som i alt dækker 1.132 km af grænsen på 3.141 km. Der har været megen modstand mod muren – dels blandt immigrant-organisationer i USA, dels blandt de politiske ledere i Centralamerika. De argumenterer for, at man i stedet burde bruge de mange millioner til at forbedre forholdene i Centralamerika, således at folk ikke føler sig tvunget til at forlade landene. Flere søger til USA, og flere sendes retur Antallet af folk, som søger til USA, er steget dramatisk i løbet af 2006 efter offentliggørelsen af planerne om at opføre en muren. Samtidig er kontrolmetoderne i USA blevet forstærket, således at der nu sendes flere illegale indvandrere retur – det drejer sig om 13.000 guatemalanere alene i 2006. Sidste år blev der sendt tre fly af sted om måneden – i år kan man fylde fem fly om måneden med bortviste guatemalanere. Nogle af de hjemsendte er folk, som flygtede til USA under den væbnede konflikt i Guatemala (1966-1996). Hispanics i alle stater En ny undersøgelse viser, at remesas, dvs de penge som latinamerikanere sender hjem til deres familier i hjemlandet, kommer fra omtrent alle stater i USA. Før kom remesas kun fra 4-5 stater, men nu har indvandrerne spredt sig til alle hjørner af USA, og strømmen af penge er blevet til en flod. Der er tale om 45.000 mio $ i år – og det er en stigning på 51% i forhold til bare for et par år siden. Af dette beløb sendes 3.425 mio $ til Guatemala. Det fremgår også af undersøgelsen, at det især er de illegale – indocumentados – som sender penge hjem regelmæssigt. Stigningen tyder på, at det er blevet en moralsk forpligtelse at sende penge hjem til familien. Så snart de har fundet job, begynder de at sende penge hjem – allerførst skal de dog betale de penge, de skylder coyoten for at have fået dem over grænsen. Coyotes afsløret For nylig afslørede det amerikanske politi en bande coyotes i Arizona. Denne bande består af flere familiemedlemmer, som opererer fra en lille grænseby, Bowie, i Arizona. De samarbejder med forskellige hoteller og folk i en grænseby i Mexico, hvor de potentielle immigranter overnatter.		Her træffer de aftaler med immigranterne, og en guide fra banden hjælper dem med at krydse ørknen og bringer dem til et sted på Interstate 80. Her bliver de hentet af et andet bandemedlem og kørt til en lagerbygning i Bowie. Prisen for at nå hertil er 500-800 $ pr næse, og hvis man skal bringes videre, koster det mere. Banden har ansat nogle særlige ”vagter”, som overvåger og intimiderer de immigranter, som ikke betaler det aftalte beløb. Brain drain De enorme beløb, som tilflyder landene i Latinamerika gavner på mikro-økonomisk niveau ved at afhjælpe fattigdom, forbedre adgang til (skole)uddannelse og sundhed og skabe små virksomheder. Især har man konstateret, at i Guatemala er mange af remesa-pengene blevet brugt til at genopbygge huse, som blev ødelagt af orkanen Stan sidste år i oktober. Men der er også nogle ulemper – nemlig afvandringen af faglærte og dygtige arbejdere, som således mangler på det lokale arbejdsmarked og formindsker konkurrenceevnen her. De fleste immigranter er mænd (77 %) i den arbejdsduelige alder – dvs under 50 år. Det betyder, at folk i landsbyerne i Guatemala i stigende grad består af børn, kvinder og ældre mennesker. En egentlig forbedring af økonomierne på nationalt niveau kan ikke konstateres. Der er flere bevægelser, som agiterer for at folk bliver her i landet og arbejder for at forbedre forholdene her, i stedet for at rejse til USA. En humoristisk kommentar ved de illegale indvandreres demonstrationer i maj i USA: "Og hvis de deporterer mig, hvem skal så bygge muren?" Halvdelen af indvandrerne De latinamerikanske immigranter udgør nu 6,6% af befolkningen i USA – og dermed halvdelen af alle indvandrere. I dette tal er undtaget folk som sidder i fængsel og dem, som tjener som soldater. Og det sidste er der rigtig mange latinamerikanere der gør. Det er nemlig en af måderne at opnå statsborgerskab på – hvis man altså overlever. Ved det netop overståede midtvejsvalg i USA kan hispanics have haft en afgørende betydning for udfaldet. De anses for at stemme demokratisk, da Demokraterne blandt andet vil foreslå en lov, der giver flere immigranter opholdstilladelse.

Tidligere artikler under Stumper og stykker