Stumper og stykker - 17

Historien om en fattig landsby, som blev rig, da den evangeliske kirke* kom til byen.

Gud eller gødning

Almolonga er kendt for sine flotte grøntsager. De bliver solgt i resten af landet og eksporteret til nabolandene.

María Xicará fremviser stolt et bundt store gulerødder: - Så store er de takket være Guds velsignelse, fortæller hun, – og måske også takket være gødningen, tilføjer hun smilende. Begge dele skal til.

For blot tyve år siden var byen fattig, og der var sociale problemer, fordi mange af mændene drak og tævede deres koner, og i gaderne lå mange værtshuse.

Nu er værtshusene næsten forsvundet, og til gengæld er der 37 evangeliske kirker og én katolsk, til en befolkning på 27.000 personer. 90 procent af dem tilhører de evangeliske kirker. Mange af børnene bliver sendt til byen for at studere, selv om deres forældre er analfabeter.

Velstanden er tydelig – husene er på mere end én etage, og der står pick-ups og lastbiler overalt. 65 procent af familierne har egen virksomhed. Fællesskabet inden for kirken har også betydning for forretningslivet. Når de tilhører samme menighed, stoler de på hinanden og laver forretninger uden snyd og bedrag.

I modsætning til resten af landet er der fredeligt i Almolonga. Der er kun én politibetjent, og han har næsten ikke noget at lave.

International hjælp

Med til historien hører nok også, at det amerikanske udviklingsprogram USAID i 10 år hjalp landsbyen med teknisk assistance inden for landbrug. Førhen dyrkede de kun majs og bønner, mens de nu har et stort udbud af grøntsager.

Mayaernes kosmovision versus kristen tankegang

Konverteringen til den evangeliske tro har betydet et brud både med mayaernes traditionelle kosmovision og med katolicismen. Før den evangeliske kirkes indtog var syncretisme – blandingen af maya-religion og katolicisme – udbredt her.

I mayaernes verdensopfattelser er tiden cyklisk. Vi lever i tidscykler af 20 år, som begynder forfra. Det vil sige, at der ikke er tale om fremskridt, men om gentagelse.
Den kristne opfattelse, derimod, ser tiden lineært, og det betyder, at man kan opnå fremskridt.

Ifølge mayaerne er naturen og jorden hellig, og derfor må man ikke undersøge den eller gøre store indgreb i den.
I den evangelisk-kristne tankegang er naturen underlagt mennesket, som kan forarbejde og ændre naturen til sit eget bedste. Her gælder det netop om at udnytte sine "talenter" bedst muligt, være entreprenant og skabe rigdom for at behage sin Gud.

Den evangeliske kirke står for en "velstandsteologi" – rigdom er tegn på Guds velsignelse.

Katolicismen, derimod, ser rigdom som noget negativt – tegn på at man er orienteret mod det dennesidige i stedet for det hinsidige.

Tortrix i stedet for tortilla

Med velstanden følger også nogle af modernitetens dårligere sider, ifølge kritikere. Mødrene har så travlt med at passe forretningen, at de ikke har tid til at lave mad derhjemme. Børnene får lov til at spise chips (mærket Tortrix er det mest udbredte her) og junk food, i stedet for den sunde bondekost med bønner og tortillaer.

* Evangelisk betyder her de nyreligiøse trosretninger, som især er kommet fra USA. De ligner ikke vores protestantiske religion. De fleste forbyder alkohol, dans og sex uden for ægteskabet.

På grund af den høje kriminalitet og usikkerhed her er vi omgivet af vagter overalt. Selv den mindste lille butik eller restaurant har en uniformeret og bevæbnet vagt stående hele dagen.

På mine daglige ture ser jeg derfor igen og igen de samme vagter, som jeg hilser på, og efterhånden er jeg blevet venner med nogle af dem.

Luis gik ind i hæren direkte fra skolen, fordi han godt kunne lide våben. Efter borgerkrigen blev han ansat i et vagtfirma, og sådan har han arbejdet lige siden.

I dag fortalte han mig, at han skal hjem til Mazatenango i påskeferien for at besøge sin søn. Det viser sig, at han har en søn på seks år, som bor hos hans forældre. Han skilte sig fra barnets mor, fordi hun ville sælge barnet til adoption i USA, da drengen var 10 måneder gammel. Da han selv er nødt til at tage væk for at arbejde, må hans mor passe barnet.

Han indrømmer, at det godt kan være kedeligt at stå vagt i så mange timer. - Pas på dig selv, siger han altid, når vi skilles.

Endnu en af Sørens guatemalanske kolleger har været på et Danida-kursus i Danmark. Vi inviterede Rosario og hendes mand til middag for at høre hendes indtryk og erfaringer fra opholdet.

- I Danmark gør man tingene på den rigtige måde fra begyndelsen. Det er som om, der er en "dansk" måde, som alle kender og helt automatisk vælger. I modsætning til her i Latinamerika, hvor folk synes, at de skal have en mening om, hvordan det skal gøres. Så her bliver det meget ineffektivt, fordi folk gør tingene forskelligt hver især og fra gang til gang, forklarede Rosario.

- Jeg vil aldrig opgive mit guatemalanske statsborgerskab, men jeg tror, at hvis jeg skulle vælge et andet land, kunne det godt være Danmark. Det passer til mig, orden i tingene. Nu forstår jeg lidt af, hvad alle I danskere må lide under, mens I bor og arbejder her.

Høj service

Rosario var imponeret over de unge mennesker, som arbejdede på kursuscentret, og som altid var meget venlige og serviceorienterede.
– Her i Guatemala er folk også meget venlige, men forskellen er, at danskerne løser problemerne. De snakker ikke bare om dem.

Venlighed og hygge

Rosario indrømmede, at det undrede hende, at folk ikke hilser fx i en elevator eller på en restaurant, som man altid gør her i Guatemala.
– Men det er ikke fordi, de er uhøflige, det er bare sådan, man gør i Danmark. Til gengæld er danskere meget venlige og åbne, når man lærer dem lidt at kende.

Hun besøgte et par danske hjem og bemærkede den særlige danske hygge – acogedor – var det spanske ord, hun valgte. Hun mente, at den hyggelige stemning i høj grad skyldes vores belysning med mange lamper og stearinlys.
– Alene i mit lille værelse på kursuscentret var der fem forskellige lamper.

Skat ok

Som mange andre her synes hun, at det ville være i orden at betale en høj skat ligesom i Danmark, hvis staten ikke snød og var ineffektiv.
- Vi betaler skat, og derudover må vi betale store summer til vores børns uddannelse, for de offentlige skoler er ikke gode. Også sygeforsikring betaler vi selv, for den offentlige sygesikring virker ikke. Så derfor er vi ikke glade for at betale skat til denne stat, forklarede Rosario.

Mange tak til Jesper og Susse, som igen igen inviterede vores venner hjem til sig.

Læs også om Ángels erfaringer i Danmark.