Stumper og stykker - 16

Denne artikel er nu (april 2009) publiceret i seneste nummer af Udenrigsministeriets magasin Udvikling - dog i redigeret form.

Guatemala er hærget af mord, vold og korruption. Forbrydelserne bliver ikke opklaret, og de skyldige ikke straffet. Den internationale kommission CICIG skal efterforske og afsløre illegale gruppers infiltration i statsapparatet. De første resultater foreligger, men nu hvor kommissionens mandat skal forlænges, er den politiske vilje usynlig.

Guatemala er et paradis for organiseret kriminalitet. Sådan sagde FNs daværende Højkommissær for Menneskerettigheder Anders Kompass allerede i marts 2007. Og nu to år efter er situationen blevet værre endnu.

- Hvis ikke der sker noget nu, så tror jeg, der kommer til at gå meget lang tid, før man kan vende situationen, siger Danidas chefrådgiver Ninna Nyberg Sørensen, som siden 2005 har arbejdet med demokrati og menneskerettigheder i Guatemala og Mellemamerika.

Straffrihed og korruption styrer landet

Tallene skræmmer. 2008 har vist sig at være det mest blodige år nogensinde. Der er en stigning i vold og kriminalitet på 137 procent siden 1997, fra syv voldelige mord om dagen til 17 - i et land med 13 mio indbyggere. Dertil kommer bortførelser, røverier og afpresning.

Det bliver endnu mere skræmmende af, at kriminalitet og mord ikke bliver opklaret, og at de skyldige ikke bliver dømt. Kun to ud af 100 mordsager bliver opklaret. Der er blevet anmeldt 37.450 sager om vold i familien. Kun én er nået til domfældelse. Flere gange om ugen bliver buschauffører skudt eller dræbt af bander, som forlanger "skat" eller beskyttelsespenge, og kun 10 procent af disse sager er blevet efterforsket.

Efterforskerne har ringe uddannelse, og de mangler tekniske hjælpemidler. På grund af den udbredte vold tør vidner ikke udtale sig, så det er svært at skaffe fældende beviser.

Hvis en sag endelig bringes for en domstol, bliver den hurtigt afvist pga tekniske fejl, manglende beviser eller dårlig efterforskning, og så bliver den anklagede løsladt.

Folk lever i frygt

Hvordan lever man i et sådant land?
- Middelklassen har hidtil reageret ved at sætte endnu mere pigtråd op, montere endnu flere alarmer og ansætte flere vagter. De færdes kun i bil, og de foretager alle indkøb i indkøbscentre, hvor der er sikkerhedsvagter, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

Der har længe været bekymrede indlæg i aviserne, og siden jul har avisen El Periódico haft en annoncekampagne, hvor den dagligt på helsidesannoncer provokerer læserne med, at de har været for passive, og at frygten nu regerer landet.

Ninna Nyberg Sørensen: - Jeg tror, at kampagnen prøver at sige, at nu er der ikke plads til flere biler i garagen, og nu kan der ikke sættes mere pigtråd op! Nu må I tage jer sammen og reagere mere proaktivt!

CICIG skal afsløre organiseret kriminalitet

- Hvis noget kan ændre forholdene, så er det CICIG, mener Ninna Nyberg Sørensen. Der er brug for en hard core indsats nu. Man må ind og arbejde direkte i politiet, efterretningsvæsenet, retsvæsenet og statsapparatet.

Og det er netop CICIGs mandat. Den internationale kommission skal efterforske og afsløre forbrydelser begået af illegale og hemmelige grupper, som truer retssikkerheden i landet. Den skal forberede sagerne, så de kan blive dømt ved en domstol. Samtidig skal kommissionen uddanne de ansatte i politikorpset og retsvæsenet, så de bliver mere effektive. Endelig skal CICIG komme med forslag til lovændringer, der kan forbedre retssikkerheden i landet.

Fordelen ved en international organisation er, at de ansatte har immunitet - ligesom diplomater.

Det er første gang FN samarbejder med et post-konflikt land på denne måde. CICIG er forskellig fra et internationalt tribunal, idet CICIG har lov til at udføre selvstændig efterforskning og anklage folk, men den kan ikke føre en sag ved en national domstol. Det må justitsministeriet selv gøre. Man håber herigennem at styrke det nationale retssystem.

Claudia Escobar, som er byretsdommer i Guatemala City, er meget positiv over for CICIG. Hun mener dog, at dens succes afhænger af, om der er enkeltpersoner inden for systemet, som vil samarbejde med den. De ansatte, som er mere eller mindre involveret i ulovligheder, er utilbøjelige til at samarbejde med CICIG, forklarer hun.

De første resultater

Nu har CICIG arbejdet i over et år, og de første resultater foreligger.

En udrensning i politikorpset har ført til afskedigelse af 50 kommissærer og 1.700 betjente. Flere sager med bortførelser og alvorlige forbrydelser er ved at blive løst.

CICIG har stillet forslag til stramninger af en ny våbenlov. Andre forslag vedrører vidnebeskyttelse og lukning af forskellige smuthuller i loven, som især politikere benytter sig af for at undgå anklager.

Den 12. marts foreslog CICIG en ny lovpakke, bl.a. antikorruptionslove der gør det muligt at straffe offentligt ansatte for ulovlig berigelse, magtmisbrug og bedrageri.

Et momentum

Netop nu er der et 'window of opportunity', et momentum, som bør udnyttes til at vende udviklingen, mener Ninna Nyberg Sørensen.

Foruden at volden er højere end nogensinde, og at befolkningen er præget af frygt, nævner hun, at der er sket en kapacitetsopbygning af civilsamfundet, som er begyndt at samarbejde og ligefrem fungere som rådgivere for statsinstitutionerne. Endvidere er fokus nu flyttet fra de folkemord og overgreb, som skete under borgerkrigen (1960-1996), til den aktuelle kriminalitet.

- Det er derfor meget vigtigt, at CICIGs mandat bliver forlænget, helst i tre år, understreger Ninna Nyberg Sørensen. Og den internationale opbakning er til stede.

En olieplet der har spredt sig

Lederen af CICIG, generalsekretær Carlos Castresana, besøgte FN i slutningen af februar for at anmode om en toårig forlængelse af CICIG.

Castresana gjorde opmærksom på, at internationale, kriminelle organisationer har haft held til at infiltrere regeringen, politikere, virksomheder, medier og civilsamfundet i større udstrækning end først antaget.

- Det er som en olieplet, der har bredt sig i hele samfundet, sagde han.

Også Guatemalas præsident Álvaro Colom støtter forlængelsen. - Der er endnu meget at gøre, indrømmer præsidenten.

Manglende politisk vilje

Og så pludselig - mens forlængelsen af CICIG forhandles i FN - annoncerede præsident Álvaro Colom, at regeringen vil oprette en national kommission, som skal hjælpe CICIG og være dens nationale spejlbillede. Den skal ledes af præsidentens sikkerhedsrådgiver og bestå af repræsentanter for politiet, hæren og skattevæsenet.

- Man kan forestille sig, at der bliver rift om pladserne i den nye, nationale kommission, hvis den skal have repræsentanter fra alle de grupperinger, som potentielt er under anklage fra CICIG, lyder kommentaren fra en menneskerettighedsgruppe. Ofte oprettes en national enhed for at blokere for arbejdet i en international.

Siden 2007 er kun ét eneste af CICIGs lovforslag blevet vedtaget, og Castresana er nu begyndt at søge støtte hos udenlandske institutioner. - Staten er fortsat fraværende. Den er ikke i stand til at imødegå kriminaliteten, udtaler han.

Faktaboks om CICIG

CICIG, Comisión Internacional Contra la Impunidad en Guatemala (= international kommission mod straffriheden i Guatemala) blev vedtaget af Guatemala og FN, og i august 2007 blev aftalen ratificeret i den guatemalanske kongres. Kommissionen fik to år, med mulighed for forlængelse.

FN udpegede spanieren Carlos Castresana Fernández som leder af kommissionen. Der er ansat ca 130 personer fra 24 forskellige lande.

Danida har støttet CICIG med 2,8 mio DKK ud af CICIGs samlede budget på $ 21 mio. Læs mere på www.cicig.org

Reality-showet Robinson – eller Survivor, som det hedder i USA – drejer sig om at placere en gruppe mennesker på en "øde ø" og se, hvem der kan overleve længst tid. Konceptet blev opfundet af en englænder, men hverken britisk eller amerikansk TV turde binde an med det. Men det turde Sverige, og den første serie blev vist i svensk tv i 1997 - ikke uden en del kontrovers. Det blev dog den mest populære serie nogensinde, og svensk TV genoptager serien i år efter en pause på tre år.

Verdenssucces

Konceptet blev hurtigt en kæmpe succes og solgt til USA, og det har siden gået sin sejrsgang i 43 lande. I mange lande kun et par sæsoner, men i en række andre lande, deriblandt Danmark, kan serien fejre 10 års jubilæum. Den seneste amerikanske serie – den 18. - er netop sat i gang i februar i år.

Pearl Islands

Et af de "locations", der blev brugt til udsendelserne, er en ø i øgruppen Pearl Islands (Islas de las Perlas) i Stillehavet ud for Panamas kyst. Øen hedder Mogo Mogo, og den ligger bag en anden ø, så man fra Mogo Mogo ikke kan se andre, beboede øer.

Her har der været filmet siden 2003. Først USA med i alt tre serier. Desuden så forskellige lande som Bulgarien, Israel, Sydafrika, Holland-Belgien, Rusland, Tjekkiet og Serbien. Den serbiske og den israelske version blev filmet i 2008 og vises nu i 2009.

Som regel fik deltagerne bind for øjnene i Panama lufthavn, og så blev de fløjet ud i helikopter. Helikopteren fløj et par gange rundt for at give indtryk af, at øen lå endnu længere fra land.

Vi tilbragte et par dage på en af Perle-øerne, og her så vi lidt af bagsiden af historien.

Luksus og vagter

Mens deltagerne i Robinson overlevede på selvfangede fisk og lidt kokosnødder på Mogo Mogo, levede tv-holdet i sus og dus på naboøen Contadora. Det store Hotel Contadora Ressort tilbød strand, swimmingpools, flere restauranter, barer og dansegulve. Desuden tennisbaner og en lille golfbane. Der var langt over 100 værelser.

Vi boede på et lille Bed and Breakfast-pensionat, som også blev brugt af tv-holdene. Her blev to psykologer indlogeret, og her tog de imod de deltagere som blev "stemt hjem", og derfor havde brug for fred og ro og samtaler med en psykolog.

Pensionatets værtinde Marion og hendes personale måtte ikke selv få adgang til pensionatet, heller ikke for at gøre rent, for de måtte ikke se, hvem der var blevet hjemsendt, eller overvære deres samtaler. De involverede på Contadora skulle alle underskrive en kontrakt om, at de ikke ville afsløre noget om deltagerne, før showet gik i luften.

Det amerikanske tv-hold havde endda ansat soldater til at patruljere området for at sikre, at ingen uvedkommende nærmede sig øerne. "Amerikanerne var de værste mht kontrol og tavshed", fortalte Marion.

Carlos, som arbejder på en af restauranterne, synes ikke tiden med Robinson har været god: "De afspærrede dele af øen, så vi ikke kunne komme til alle strandene. I øvrigt bryder jeg mig slet ikke om ideen med at kæmpe om at overleve. De skulle hellere lære dem at leve sammen".

Hvert tv-hold var der ca tre måneder, og de fulgte alle det samme manuskript. Deltagerne i reality-showet tilbragte normalt 52 dage på øen.

Marion fortalte: "Når de kom ind fra øen, var de tynde og dækket af insektbid. Nogle af dem begyndte straks at spise så meget, at de blev syge."

Colombiansk mafia?

Optagelserne synes ikke at have bidraget særlig meget til øens økonomi – bortset fra det store hotel, som var på colombianske hænder.

Marion mente tilmed, at det var et eksempel på hvidvaskning. Hotellet stod tomt i lange perioder – mellem tv-optagelserne. Af og til kom der et par colombianere og blev et par nætter, men ellers ingen gæster. Hun spurgte somme tider om hun kunne indlogere nogle af sine gæster dér, men fik altid afslag.

Ifølge Wikipedia har også Guatemala været vært for en amerikansk version af Survivor, nemlig i 2005. Lokaliteten var den store mayaruinby Yaxhá, i nærheden af Tikal.

Denne passage ligger direkte ud til den centrale plads i Guatemala City, det historiske centrum i zone 1, kun adskilt af en port. Solen skinner ned, området er afskærmet for trafik og støj. Det er simpelt hen et oplagt sted at have caféer, restauranter, små boder, der sælger souvenirs eller endda smukke antikviteter – ja, hvad som helst.

Og på første sal er en række lejligheder, som måtte kunne udlejes eller sælges som helt super ungkarlehybler, kunstnerboliger eller til unge mennesker.

Hvorfor ligger passagen død hen? Det har undret mig hver gang, jeg har været der.

Forklaringen fik jeg i dag:
Hele passagen og alle bygningerne ejes af en stor, gammel Guatemala-familie ved navn Aycinena. Familien har mange medlemmer, og de kan ikke blive enige om, hvad der skal ske med ejendommen. Derfor sker der ingenting!

Komiteen for byens forskønnelse og historiske bevaring har endda foreslået familien forskellige projekter. Men de kan altså ikke blive enige, så Aycinena-passagen ligger stadig hen, tom og uudnyttet. Ubegribeligt!

Casa Alianza arbejder for gadebørn, forældreløse og voldsramte børn og unge mødre. Organisationen har gademedarbejdere, som hjælper børn på gaden med medicin og førstehjælp, foruden at tilbyde dem undervisning og ophold på et af organisationens børnehjem.

Men alt dette er snart fortid. De fleste af medarbejderne er allerede blevet sagt op og små 100 børn må forlade børnehjemmene og gå ud i en usikker og ukendt fremtid.

Det fortæller Claudia Rivera, der er leder af børnehjemmet Casa Alianza i Guatemala. Et børnehjem og et program, som må lukke, fordi sponsorerne har mistet penge i den finansielle krise.

"En del af vores indtægter afhænger af børsen i New York, og dér har vi tabt meget. Desuden betyder den stigende arbejdsløshed i USA, at der er færre individuelle støtter og bidrag fra virksomheder," siger hun.

Såvel hun som børnene er modløse over, at de nu må lukke. Casa Alianza har programmer for unge med stofmisbrug, og for unge der har været udsat for seksuelt misbrug. Der er opbygget stor ekspertise, som nu mistes, fordi de fleste medarbejdere i Casa Alianza allerede er blevet sagt op.

Børns rettigheder

Casa Alianza er meget anerkendt i Guatemala og har haft politisk indflydelse i kampen for børns rettigheder ved at gøre opmærksom på aktuelle tilfælde af børnemishandling og vold mod børn.

I en konkret sag, hvor et gadebarn blev sparket ihjel af politibetjente, lykkedes det Casa Alianza – efter ni års kamp mod systemet - at få staten til at betale erstatning til drengens familie.

Den 13. marts, drengens dødsdag, er nu blevet gjort til "Kampdag mod vold mod børn", som markeres hvert år.

Efter forbillede fra Guatemala er der oprettet tilsvarende institutioner i Honduras og Nicaragua. Casa Alianza har – indtil nu - modtaget sit økonomiske grundlag fra moderorganisationen Covenant House i USA og tilsvarende institutioner i Europa. Men denne økonomisk hjælp stopper altså nu.

"Endnu en gang ser vi, at en global krise rammer de mest udsatte hårdest", udtaler Leonel Dubón, ansvarlig for Casa Alianzas programmer. "De vestlige lande standser hjælpen til os, før de skærer ned på deres egne sociale programmer. I dag rammer det Casa Alianza, men det kunne føre til en domino-effekt hos andre sociale institutioner", advarer han.

Kilde: El Periódico og Casa Alianza

FAKTA:

Casa Alianza blev oprettet i 1981 for at skaffe husly for de hundredvis af børn, som blev forældreløse under Guatemalas lange og blodige borgerkrig, der begyndte i 1960'erne.

Det første børnehjem lå uden for hovedstaden og husede og bespiste ca 500 børn på daglig basis. I løbet af 1980'erne steg behovet i hovedstaden Guatemala By, efterhånden som mange familier flygtede til hovedstaden, fattige og uden ordentlige steder at bo.

Denne historie er også bragt på U-landsnyt.dk

Lise besøgte Casa Alianza et antal gange i 2006 mhp at hjælpe dem med at forny hjemmesiden. Det blev imidlertid ikke til noget.