Vi
var så heldige, at Roberto, en af Sørens samarbejdspartnere,
inviterede os til sit bryllup, som blev holdt i den charmerende
by Antigua.
Vielsen
foregik i
en smuk,
stor kirke
lidt uden
for byen – faktisk
en stor klosterkirke grundlagt af den første biskop Francisco
Marroquín i 1500-tallet.
Vi var indbudt til kl. 11.30, men det gik først
i gang en time senere, da de ca 100 gæster efterhånden
var kommet.
Brudgommen kom tidligt, men stod ikke ved alteret. Han
førte
an i processionen med sin mor, derefter brudgommens far og brudens
mor,
nærmeste familie og endelig – da
de var på plads, kom brudens far med bruden, Analicia.
Hun
var yndig med flot kjole med slæb; faderen
lignede mest en spansk conquistador,
understreget af den lange jaket. I øvrigt så han hele tiden
sur ud – måske
fordi det er ham, der betalte gildet …?
Det
katolske ritual var meget længere og mere symbolsk end det protestantiske.
Fx skulle brudeparret selv sige deres løfter – ikke bare svare ”ja”.
Præsten kendte parret og holdt en ret personlig tale.
Der blev
videoet og fotograferet livligt under hele ceremonien – sommetider
ret forstyrrende. |
|
Det
lykkelige brudepar forlader kirken
Efter vielsen
samledes vi på et hotel i Antigua til ”reception”,
som i virkeligheden var middag. Man hentede mad ved en buffet, og som
drikkevarer var der vand, cola og en flaske whisky på hvert bord.
Da brudeparret
kom, skulle de straks danse brudevals
Senere
dansede næsten
alle gæsterne. Efterhånden blev det mere løssluppent,
der blev uddelt hatte og balloner, og folk sang med på melodierne.
Omtrent alle gæster var Ladinoer og tilhørte nok den bedre del af middelklassen.
|