Søren & Lise i
Guatemala

Siden sidst - maj 2008

Nyere historier under Siden sidst

Quiz-aften med succes

Mandag den 26. maj 2008, Lise

Tilfældigvis var der quiz en af de aftner, hvor Kari og Alan var her i byen, så de gik med på El Establo. Og det var en stor succes. Vi vandt suverænt den særlige "Rum round", en runde med 30 spørgsmål. Gevinsten var et glas Bailey til hver.

Fra sport til musik

Som sædvanlig var der en sjov blanding af spørgsmål, og – takket være Alan og Kari - scorede vi toppoint i den runde, hvor man skulle kombinere 15 olympiske år med de rette olympiske byer. De kunne også se, hvilke film et stillbillede stammede fra, samt genkende billeder af kendte personer. Den sædvanlige "killer", nemlig musikrunden med 10 brudstykker af musik, som Søren og jeg normalt aldrig kender et eneste af, klarede vi fantastisk, takket være Kari og Alan. På holdet havde vi også Kathy, en amerikansk lærer, som supplerede med US-fakta.

Vi endte på andenpladsen. Da John, en af de andre deltagere, lykønskede os, var det med tydelig henvisning til Kari og Alan – han vidste udmærket, at Søren og jeg normalt ikke scorer så højt.

Luksustur til El Salvador

Fredag den 23. til søndag den 25. maj 2008, Lise

En bounty-strand, lufttemperatur på ca 35 gr, vandtemperatur på ca 26 gr, kokospalmer, et smukt og lækkert hus og et "indbygget" faktotum, som sørgede for alle måltider.

Sønnen Tomasito bliver forkælet af Lorissa - men vi andre led heller ingen nød.

Stue og spisestue er åbne, uden vægge, og der blæser en let brise fra havet. Heller ingen myg!

Vi var inviteret på weekend med Tom og Ileana (dem med chilisovs-fabrikken) i deres sommerhus på Stillehavskysten (Costa del Sol) i El Salvador. Det tager ca fire timer i bil fra Guatemala City.

Vi badede, læste, gik tur langs stranden, snakkede, spiste fisk og skaldyr, spillede petanque - kort sagt ren nydelse og total afslapning.

Solnedgangsdrink

Kari og Alan på besøg

Lørdag den 17. til mandag den 19. maj 2008, Lise

Så ankom Kari og Alan til Guatemala på vej fra Mexico til Panama.

Vi havde en hyggelig søndag sammen, hvor vi blandt andet spise frokost sammen med Daniel. Han tabte både næse og mund, da Alan fortalte, at Guatemala var det 65. land, han besøgte.

Mandag rejste Kari og Alan af sted til Antigua, derefter til Panajachel og San Juan La Laguna. De kommer her tilbage, inden de fortsætter videre sydpå.

På dametur

Tirsdag den 13. maj 2008, Lise

15-20 guatemalanske overklassedamer på tur. Foran vores minibus kørte en bevæbnet vagt på motorcykel, og bagved os fulgte en bil med mad og drikkevarer og to livvagter.
Jo da, jeg var rigtig kommet i fint selskab.

Vi ser på en kirkeruin fra 1700-tallet i byen Villa Canales.

De fleste af damerne var 60-70 år, og nogle havde lokket et barnebarn med. En enkelt ung mand i 20'erne var tydeligvis ikke særligt veltilpas, indtil han fandt en jævnaldrene at tale med.

Disse to nydelige mænd fulgte os hele tiden diskret, mens vi gik ture. Ham til venstre har walkie-talkie og "spiral" i øret.

Turen, som var arrangeret af damerne bag Museo Ixchel (tekstilmuseet), gik til kaffefarmen Finca el Rincon ved Amatitlán-søen lidt syd for hovedstaden.

Flere af damerne tilhører familier, som selv ejer kaffefarme, kunne man forstå af deres samtaler: "Ja, vi har netop købt mere jord til vores farm …".

En af damerne stod og nussede om en kaffeplante, mens vi lyttede til guidens forklaring.

Regnbueløb

Søndag den 11. maj, Lise
I dag var der et 5 km løb til fordel for børn med cancer: Carrera Arco Iris 2008 = Regnbueløb.
Det foregik her i Zone 10 p å Avenida Reforma.

Hver deltager fik en T-shirt, og man kunne vælge mellem alle regnbuens farver

- og resultatet var ret farve-strålende!

Deltagerne var helt overvejende ladinoer, bedsteborgere

... og mange hunde

Mens fruen står i kø for at få sin T-shirt, passer muchacha'en på hunden.

Flere Hash'ere deltog; jeg løb sammen med Regula (th), og vi kom først i mål af Hash'erne. Robert og Charles har den nye Hash T-shirt på.

Stofmarkedet ved brandstationen

Fredag den 2. maj 2008, Søren
Hver tirsdag og fredag er der marked med brugte tekstiler og klædedragter foran brandstationen i Panajachel.

Huipilerne var lagt ud som et stort maleri på asfalten.

Søren købte en mandedragt for at opveje Lises mange huipiler. Den er fra Todos Santos i Huehuetenango.

Sælgeren var den ældre kvinde til højre.

Tilsyneladende var der professionelle opkøbere som købte mange forskellige stoffer.

Dette marked er nu indført i Lises oversigt over aktiviteter for gæster.

To af dem var ret specielle at se på – sandsynligvis er de mennonitter (en religiøs sekt).

På hash-tur til Atitlán

Torsdag den 1. maj til søndag den 4. maj 2008, Lise

Invitationen

"As I scraped away at some windows and looked up at the mountain this morning I said "Why not a hash up the hill, past my springs to the Godinez road and down again below the waterfall, followed by a boat ride to the "new French restaurant" in Jaibalito. I can easily sleep 8-10 here, more if they are friends (of one another), and of course there are plenty of rooms in Pana for as little as Q10. The night before we could grill some of my new stock of ribeyes and some of the giant prawns I got last time in Livingston."

Sådan lød invitationen fra Carlisle til at deltage i en Hash-weekend i Panajachel ved Atitlán-søen.

Ubeskriveligt rod

Vi ankom til huset kaldet "Cien flores" (De 100 blomster) – og haven er også fuld af smukke blomstrende træer, buske og planter. Til gengæld var husene så rodede, at det næsten overgik Henrik Swane.

Ganske vist er Carlisle ved at bygge om og restaurere, men vi måtte bruge ca en time på at rydde køkken og terrasse, så vi kunne være der. Men sjovt og hyggeligt var det.

Amerikansk journalist

Carlisle er amerikaner, oprindeligt bankmand med international karriere. For mange år siden bosatte han sig i Guatemala og begyndte at arbejde som journalist. Indtil for nylig var han vært for et populært radioprogram "Good morning Guatemala". Et lignende program begynder igen i juni.

Han er meget vidende og vittig, men også stærkt provokerende - og temmelig alkoholiseret. Efter sigende har han modtaget dødstrusler pga politisk ukorrekte udtalelser.

Nogle af de 100 blomster
Carlisle modtog tit opringninger fra VIPs eller kilder.

Selve Hash'en

Som foreslået af Carlisle gik hash-turen op ad bjergsiden bag hans hus, men han har garanteret aldrig selv gået der.

Der var ingen vej, kun smalle stier anvendt af de bønder, som dyrker løg på skråningen. Et sted måtte vi klatre op ad et lille vandløb for til sidst at finde en markvej.

Beer stop i en landsby på hjemvejen.

Jacuzzi

Den næste dag gik vi en mere civiliseret tur fra Santa Cruz til Jaibalito med flot udsigt over Atitlán-søen. Turen sluttede på den franske restaurant "Ven aca", som blandt andet udmærkede sig ved et "infinity pool" – dvs at det er placeret, så man ikke ser kanten – plus en jacuzzi.

Sidst på efter-middagen begyndte det at regne - her set ud over "infinity pool'et".

Tidligere historier under Siden sidst

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top