Søren & Lise i
Guatemala

Siden sidst - juli 2007

Nyere historier om Siden sidst

Sofia fylder to uger

Torsdag den 19. juli 2007, farmor Lise


Vi blev inviteret til lagkage i gården for at fejre Sofias to ugers fødselsdag. Troels og Lise havde lavet en lækker lagkage med fire slags bær fra Kullen.

Vi forærede hende en sol-kyse - lidt spøjs.

To dage efter rejste vi tilbage til Guatemala. Troels, Lise og Sofia fulgte os ud i lufthavnen, så vi kunne nyde vores barnebarn til det sidste.

 

 

Et par dage på Kullen

11-17. juli 2007, Lise


Før ...

Der havde ikke været nogen i ca to måneder, så alt var groet kraftigt. Vi slog græs, lugede, beskar træer og fjernede nok 15 læs biomasse.


... og efter.

Og omsider blev det solskin og varmt, så vi endelig kunne nyde den skandinaviske sommer, som vi havde glædet os til.

Troels' køkkenhave gav både kartofler, ærter, bønner og krydderurter. Søren lugede og bandt ærteplanterne op. Desuden plukkede vi blåbær og hindbær - og høstede solbær og ribs.

Klaus og Marianne kom et par dage, og sammen fandt vi over 1/2 kg kantareller - men vi siger ikke hvor ;-)

Oldemor og oldebarn

Tirsdag den 10. juli 2007, Lise

Den 10. juli fyldte Sørens mor 85 år, og det blev fejret med en stor familiefrokost. Det var samtidig lille Sofias første tur ud i virkeligheden.


De fire generationer: Troels, Oldemor/farmor med Sofia, og Søren


Vores barnebarn

Torsdag den 5. juli 2007, Lise

Sofia blev født om eftermiddagen den 5. juli 2007. Fødslen gik godt, og hele familien trives.


Hvis man ser godt efter, kan man se, at hendes fødselsvægt var 3,516 g, og hun målte 53 cm.


Ja, hvad skal man mere sige ... hun er selvfølgelig verdens dejligste unge.

Farmor og farfar


Jeg kom allerede en god time efter fødslen


Søren synes, at hun ligner Troels som spæd


Farfar hjælper med det første bleskift


Sofias to oldemødre hilser på


En dag gammel


Efter to dage kom familien hjem, og amningen er allerede i fuld gang.

 

Tidligere historier under Siden sidst

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top