Søren & Lise i
Guatemala

Siden sidst - juli 2006

Nyere historier om Siden sidst

Mere Hash

Søndag den 30. juli 2006, Lise

Vi har deltaget i flere gange Hash. Sidste gang foregik det i vores egen zone 10. Og denne gang var der mange falske spor, som tvang os ud gennem ubebyggede grunde, ned langs regnvandsrender og frem og tilbage i det kvadratiske gadenet - næsten to timer i alt. Til gengæld var der to ”beer stops” undervejs.

Vi er også begyndt at kende de forskellige ritualer, der følger efter løbet. Fx skal man ikke komme med nye løbesko, for så er straffen, at man skal drikke øl ud af skoen.
Og hvis man ikke kan straffes under en af de kendte regler, bliver man straffet alligevel - for en sikkerheds skyld. Straffen er, at man skal tømme et bæger øl, mens de andre synger og slutter med "Down - downs". Det betyder, at man skal sætte bægeret på hovedet, uanset om man har tømt det eller ej.


Her udsættes værtsparret for Down - downs

Besøg på en teknisk skole

Onsdag den 12. juli 2006, Lise

Vores tur til Alta Verapaz og Quiche var arrangeret af Maya-organisationen IIDEMAYA, som blandt andet har oprettet seks tekniske skoler ude omkring i landet.

Vekseluddannelse
Det helt specielle ved disse skoler er, at de har vekseluddannelse på den måde, at eleverne tilbringer to uger på skolen og to uger i en virksomhed i en landsby – ofte et lille landbrugskooperativ. Vekseluddannelse og praktik er ellers ikke normalt i skolesystemet her i Guatemala.

Vi var ude at besøge flere små kooperativer, som havde elever i praktik. Eleverne fortalte om, hvad de lærte ved at være i praktik, og tilsvarende fortalte bønderne, hvordan eleverne kunne lære dem nye metoder.


Instituto Tecnológico Experimental de Recursos Naturales - ITERN - i Alta Verapaz.

 

Vær beredt
Den første dag sluttede turen med et besøg på den tekniske skole i Alta Verapaz. Vi blev vist rundt, og til sidst blev vi ført ind i ”aulaen”, hvor der – til vores store overraskelse – var samlet alle 300 elever, og for enden af lokalet stod et bord, hvor vi skulle sidde sammen med de andre VIP’er.

Vi blev højtideligt budt velkommen – her i Guatemala er det vigtigt at overholde formelle hilseritualer og nævne alle vigtige personer. Mens skolens leder holdt en tale, sad Søren febrilsk og skrev noter til den tale, som han ville være nødt til at holde – om et par minutter! Heldigvis fortsatte mødet med at flere elever, en efter en, kom frem og fortalte om deres erfaringer med at være i praktik. Efter endnu en taler fik Søren ordet og fortalte om vigtigheden af at kombinere landbrugsteknisk uddannelse med virksomhedsøkonomi og markedsføring – som disse skoler netop gør. Jeg supplerede med et lille indlæg om de danske erhvervsuddannelser – stort bifald til os begge.

Dagen efter besøgte vi en tilsvarende skole i Quiché, og denne gang var vi bedre forberedt!

Chapines* er bedre end rygtet

Lørdag den 8. juli 2006, Søren

På vejen hjem fra San Marcos med mine samarbejdspartnerne fra Agexpront og Lise hoppede jeg glad og fro ud af bilen ved et lille marked på landevejen for at købe kokosmælk i kokosnødder til alle. Først en time senere opdagede jeg, at mit digitalkamera, som jeg havde haft liggende på sædet i bilen, var faldet ud. Vi opgav at køre tilbage i regn og tusmørke, også fordi vi anså det for usandsynligt, at vi ville se kameraet igen. Jeg ærgrede mig godt og grundigt, især fordi jeg havde taget billeder af alle de personer og steder, vi havde besøgt i løbet af de tre dage.

Mod alle odds
Alle, vi talte med, mente, at det var helt umuligt at forestille sig andet, end at kameraet allerede var solgt på det sorte marked. Men alligevel syntes Daniel absolut, at vi skulle prøve at finde det. Så dagen efter, lørdag morgen, kom han forbi i sin nye sportsbil og hentede mig, og så kørte vi tilbage, ca 2 timer, til Cocales.


Kokossælgeren Mariana i Cocales

Daniel var alle tiders forhandler. Han sagde straks til kokossælgeren, at han havde lånt kameraet til mig, og jeg havde tabt det her, og han havde rigtig meget brug for det, så han ville betale hende 300 Q, hvis hun fandt det. Og så trak hun det straks frem. Og ville endda ikke have penge for det! Han stak dog de 300 Q ned i forklædelommen til hende. Daniel mener, at de nok svarer til 14 dages løn.


Den stolte søn som fandt kameraet i sølet

Forhandlingsteknik
Det smarte i Daniels teknik var:

  • Hun blev ikke først lokket ud i at sige "nej" til at have kameraet, hvorefter det ville blive svært at sige "ja"
  • Hun blev ikke lokket ud i en forhandling om prisen
  • Hun opdagede ikke, at ejeren var en rig gringo, hun kunne flå.

Men ok, måske var den flotte teknik overflødig. Faktisk virkede hun utrolig sød og hæderlig.


Dagens helt Daniel de León

Daniel fik 20% af det, han havde kunnet holde prisen nede under 2.000 Q. Samt benzinen betalt og en frokost sammen med os på en restaurant, mens Tyskland slog Portugal 3-1.

En uge senere
Søren ville gerne vise sin taknemmelighed over for Doña Mariana, så vi lavede kopier af nogle fotos af hende og sønnen, skrev en lille hilsen og laminerede billederne. Da Daniel passerede gennem Cocales en uge senere, afleverede han billederne til Mariana. Han fortalte bagefter, at hun var blevet så glad for dem, som om hun havde fået et diplom fra et universitet.

*Chapines betyder folk fra Guatemala. Chapin er en slags kælenavn for alt, som er typisk for Guatemala.

 


Spanskkursus

Mandag den 3. juli 2006, Lise

Nu er jeg begyndt på et nyt spanskkursus på Instituto Guatemalteco Americano - IGA, og det tegner godt. To timer hver formiddag.
Skolen ligger i Zone 4, ca 40 minutters gang herfra. Heldigvis er der et par andre "medfølgende ægtefæller" fra Hash-gruppen, som også er beyndt dér, og som Wannee og jeg nu kører frem og tilbage med.

Jeg er vist den eneste europæer på spankkurserne - der er et par US-amerikanerne, men langt de fleste elever er fra Asien. Der er nemlig mange især koreanere og taiwanesere, som laver forretning i Guatemala. Der er mere end 150 virksomheder, som ejes af koreanere, de fleste er tekstilvirksomheder, maquilaer, som eksporterer 95% af produktionen til USA. Joyce, nummer to fra venstre, har en lille importvirksomhed, som importerer varer fra Kina.


Fra venstre: Hiromi, Japan; Joyce, Tk og Shi-Chen, alle tre fra Taiwan; og Eunice fra Korea.

Hav ikke ondt af Lise

Søndag den 2. juli 2006, Søren

Jeg synes, det er tarveligt, at alle spørger medfølende til Lise om, hvordan hun har det uden job.

Hun har det nemlig som blommen i et æg.



Hun læser aviser, studerer Guatemalas historie, læser romaner, går til spansk, snakker med veninder, kommer med på mine udflugter, konditræner i gymnastikrummet, går på indkøb, stryger skjorter, mens hun ser fodbold i TV, laver lækre desserter, forbereder salat og grøntsager til stort set alle hjemmemåltider osv.


Jeg er stresset over at arbejde i døgndrift, fordi programmet allerede var bagud, da jeg startede, og jeg skal sætte mig ind i alt muligt nyt. Jeg er presset mellem modsatte interesser fra ambassaden, udenrigsministeriet, den udførende partner og de tilknyttede partnere.

Jeg er hjemlig økonomisk administrator, ordner rejseafregninger til Danida, hjemmecomputere og netværk, konverteringer af filer mellem forskellige versioner af Word osv.

Men ok, det er selvfølgelig alt sammen spændende udfordringer :-)

 

Sørens nye frisure

Lørdag den 1. juli 2006, Lise

Søren har været meget misundelig over alle de positive kommentarer, jeg fik i anledning af min nye frisure, mens vi var i Honduras.

Så nu er han ved at anlægge en frisure ála Zidane - og han er mindst lige så flot!

Tidligere historier under Siden sidst

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top