Siden sidst - januar 2007
Nyere historier om Siden sidst
Atitlán-søen
Søndag den 28. til onsdag den 31. januar 2007, Troels og Lise |
|
|
På vej til Atitlán-søen kørte vi igennem Sololá.
Det var søndag, og der var to begravelsesprocessioner i byen.
Her ser man først mændene, nogle i deres traditionelle
dragter. Bagefter fulgte kvinder og børn.
|
|
For
at komme til hotellet skulle vi med en båd. Her forhandler Søren
en god pris med kaptajnen iført sin berygtede forhandlermine.
|
|
|
|
Med båden var også et par maya-piger, der skulle ud at arbejde
på et andet hotel.
|
|
Anløbsbroen til hotel Villa Sumaya.
|
|
|
|
Hotel Villa Sumaya ligger på en bjergskråning ned mod søen.
Så værelser og hytter ligger i mange niveauer. Søren
og Lise boede allerøverst. Her er belønningen for gåturen
derop, nemlig udsigten fra deres seng.
|
|
Eftermiddagshygge med udsigt.
|
|
|
|
Atitlán-søen tiltrækker spirituelle mennesker. Vores
hotel var også et luksus yogakursuscenter, og rundt omkring i haven
dukkede små fantasifulde altre op.
|
|
Morgengymnastik i Tiger-templet
|
|
|
|
Udsigten til vulkaner var en god gulerod ved hver mavebøjning.
|
|
Til venstre ligger vulkanen Tolimán, og bag den vulkanen Atitlán. Til højre
ligger vulkanen San Pedro - ingen af dem er aktive.
|
|
|
|
Smukt tag.
|
|
Det bliver svært at komme hjem og lave gymnastik i en kedelig gymnastiksal.
|
|
|
|
Hot tub ved solnedgang. Vi kom til at slukke bålet, da vi satte os.
Det var et større projekt at få det i gang igen.
|
|
Det lykkedes dog, og vi fejrede det med frozen margaritas og limonade. |
|
|
|
Solen er gået ned over Atitlán-søen.
|
|
|
|
|
|
Troels og Lise i Antigua
Fredag
den 26. januar 2007, Troels og Lise |
|
|
Første
etape på vores rejse var et ophold i Guatemalas tidligere hovedstad,
Antigua, hvor vi havde indskrevet os til en uges undervisning i en
af byens mange spanskskoler. Hver formiddag sad vi ved et bord lige
til
venstre for fotografen og blev undervist i spanske gloser og bøjningsformer.
De fleste elever havde privatundervisning. Men vi ville hellere undervises
sammen.
Troels var mønstereleven og var lykkelig for at få lektier
for. En dag skrev han 76 sætninger på spansk i sit lille
kladdehæfte.
|
|
Kvinden i nederste højre hjørne var vores lærerinde,
Carolina. Hun var 29 og havde tre døtre på henholdsvis 8, 12
og 14. Hun mente at det første vores barn vil sige når det bliver
født er: "Holá mami" på grund af dets "deltagelse" i
undervisningen.
Når
vi havde "fri fra skole" brugte vi resten af dagene på at
trave rundt i byen, drikke jugos naturales i cafeernes små gårdhaver,
blive varmet igennem af solen, læse og sove. En perfekt start
på ferien!
|
|
|
|
Parque central
|
|
Byen
vrimler med små maya-kvinder i farverigt tøj. Carolina fortalte uden et
glimt i øjet, at skolerne er begyndt at undervise i de forskellige maya-sprog,
fordi regeringen har fundet ud af, at mayakulturen er vigtig for landets
turistindustri. |
|
|
|
Her
sidder vi på en bar på taget af et af byens huse. Vi har smurt os grundigt
ind i solcreme, som man kan se på Troels. Husene i byen er max to etager,
bl.a. fordi den har været plaget af jordskælv gennem tiderne.
Til højre ses f.eks. ruinerne fra katedralen der styrtede sammen kun
et par år efter den var bygget færdig.
|
|
|
|
|
|
Vi
havde lånt et lille hus af en af Lise og Sørens venner, Susanne, som er
på ferie på Cuba, og hvis hus derfor var ledigt. Det var et dejligt hus
med en lille forhave hvor vi kunne slappe af i en
hængekøje. |
|
Sprogskolen
arrangerede forskellige aktiviteter om eftermiddagen. En af disse deltog
vi i. Det var en udflugt til en plantage med macademia-træer. Først gik
vi gåsegang gennem hele Antigua sammen med de andre sprogelever for at
komme til
busstationen,
og på plantagen blev vi indlagt
til en lang salgstale for macademia-nødder ("Fifteen years younger in five
minutes!"), der kulminerede i muligheden for at købe små bitte ansigtsprodukter
for ret høje priser. Et
plus var dog da Lise fik møvet sig frem til at få en "mini-facial" - dvs
ansigtsbehandling
og massage af en maya-kvinde. |
|
|
|
Dette
var vores soveværelse. Med panoramaudsigt til bjerge og vulkaner. Faktisk
kom der røg op af en af vulkanerne, mens vi var i byen.
|
|
Antigua
har mange ruiner, og gaderne i byen er anlagt som et skakbræt. Troels
var naturligvis kortfører og spejder. Til gengæld var jeg den eneste,
der
kunne finde ud af at låse vores besværlige hoveddør op.
|
Dagens blomst
Fredag den 12. januar 2007, Lise |
|
|
Hver
dag afholdes en lille ceremoni i Palacio Nacional de la Cultura – det
oprindelige præsidentpalæ i centrum af Guatemala City.
Den afholdes til minde om fredsaftalen efter den 36 år lange
væbnede
konflikt, som blev underskrevet i en
af de indre gårde. Til minde om fredsaftalen er rejst en
skulptur, hvor der hver dag
kl.11
lægges
en frisk, hvid rose.
En organisation kan anmode om, at denne ceremoni udføres
af en person, man vil hædre. Personen får herefter et diplom,
som viser at han/hun er en slags ambassadør for fred.
De to hænder symboliserer de to stridende parter, og hænderne peger op
mod himlen. Blomsten skal være hvid - fredens farve.
|
|
En norsk
hædersgæst
Vi blev
inviteret til at overvære, at nordmanden Hans Petter
Buvollen skulle være dagens hædersgæst. Han har i mange år
været leder af UNDP’s civilsamfundsprogram i Guatemala, og
han blev indstillet af organisationen CALAS, som er en NGO der arbejder
for at fremme miljømæssige og sociale rettigheder.
Efter handlingen
i Palacio Nacional gik vi til et kulturhus i nærheden,
og efter et Maya-ritual overrakte CALAS endnu et diplom og en fin vest
til Hans Petter foruden et par taler.
|
Tidligere historier under Siden sidst
|