Søren & Lise i
Guatemala

Siden sidst - februar 2008

Nyere historier under Siden sidst

Lynvisit hos familien

Den 25. februar til 1. marts 2008, Lise

Vi nåede at se det meste af familien og nogle få venner, de fem dage vi var i København.

Lau med det yngste familiemedlem Magne
Magne er søn af nevø Christian og Dorthe, og dermed er Susse blevet en meget lykkelig farmor

En ny trend er tilsyneladende begyndt blandt unge fædre:

Rigtige mænd bruger vikler!

Da vi var sammen med Fogh-familien, traf vi også Alexandra, datter af Lises fætter Tim i USA.

Alexandra er udvekslingsstudent i Danmark i 5 måneder

Sofias opioider

Den 11. februar til den 1. marts 2008, Italien og Danmark, farfar Søren

Aaahh. Løfte Sofia op og knuge hende. Og føle, høre og lugte hende. Det er som en indsprøjtning af lykkevitamin. Bare at se hendes smil og iver kan på afstand overføre lykkevitaminet.
Troels, Lise, Søren farfar, Lise farmor, italienske damer og sågar mænd flokkes for at få del i stimulansen.

I romanen Parfumen af Patrick Süskind kan koncentreret duft af smukke, unge kvinder skabe totalt kaos, fordi en hel bys indbyggere under indflydelse af duften glemmer alt og elsker på kryds og tværs.

Jeg er sikker på, at hvis man kunne opkoncentrere babyers lykkevitamin, kunne man helbrede alskens depressioner og sikre sund (om end vanedannende) opladning af voksne, med store positive samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser.

Bogen Fantastiske forældre af Margot Sunderland redegør for, at strømmen også går den modsatte vej, idet babyer jævnligt lader op med opioider ved at blive knuget hos moderen eller en anden "forælder". Måske kan man også sammenligne med en tilstand af forelskelse.

Kort sagt: Vi nød de intense uger med Sofia i Italien og samværet i København under vores ferie i februar.

Vi oplevede Troels som far ...
... og Lise som mor
Vi læste bogen "Her er jeg, hvem er du" af Jesper Juul og diskuterede udvikling og roller mellem børn og voksne (Tak til Ulla!)
Vi afprøvede de gode råd fra sovecoach.dk
Vi var med hende til rytmik,
... og vi babysittede hende den sidste aften.

Trapper, citroner ... og Sofia

Den 11-25. februar 2008, Scala, Italien, Lise

Scala betyder trappe på italiensk, og byen, vi boede i, hedder simpelt hen Scala, fordi den er forbundet med Amalfikysten med flere systemer af trapper, som fører de 400 m ned til Amalfi, Atrani og de andre charmerende byer på kysten.

Troels førte an på vores daglige ture, og han sprang af sted med Sofia på maven, op eller ned ad trapperne. Han kunne altid finde den næste trappe, som førte videre mellem husene eller terrasserne med citrontræer.

Fra vores lejlighed i Scala, byen med de røde tage, havde vi udsigt til Ravello overfor og et kig helt ned til Atrani ved kysten.

På skrænterne vokser der citroner, oliven og højest oppe kastanier.

Jeg var særligt fascineret af torvet i den lille by Minuta.

Minuta er så lille, at hele byen kan optræde på ét foto, sat op på væggen på torvet.

Her passerede jævnligt muldyr med "cykeltasker" af metal til lasten. De havde klokker på, så det lød som om det var julemandens slæde, der var på vej.

Babybjergbestigning

En dag gik vi fra Scala til byen Pogerola, som ligger på den anden side af Amalfi-kløften. Det var en tur på ca 5 timer, fordi man måtte gå helt ind i kløften og krydse elven. Derfra fortsatte man i samme højde på den anden side af dalen, indtil man nåede til den lille by Pogerola.

Frokostpause

Farfar træner hende til at klare højder

Stien var i begyndelsen bred og vedligeholdt, men efterhånden blev den smal og stejl. Men selv Sofia klarede turen på maven af Troels. Lise syntes dog, at grænsen for, hvad man kan byde en baby, var nået.

Troels, derimod, så mulighed for en ny aktivitet for fædre: babybjergbestigning, som supplement til babysvømning etc.

En dag i Pompeii

Fredag den 22. februar 2008, Søren og Lise

Vi tog en dagstur til Pompeii. Det var imponerende at se så velbevaret og så stort et område, som er næsten 2000 år gammelt.

En af butiksgaderne med trædesten og flere udskænkningssteder.

Det var tankevækkende, at denne by for 2000 år siden var mere udviklet end landsbyer i Guatemala i 2008. Der var huse i flere etager, rindene vand, vand-skyllende latriner, kunst på væggene, mosaikker i gulvene, patioer, haver med vandkunst, restauranter, teatre, stadion, badeanstalter og en rådhusplads med adminstrative funktioner. Det var meget let at forestille sig mennesker leve der.

Disken i en fast food-restaurant. De store krukker indeholdt vand, vin, oliven eller varm og kold mad.
Gulvmosaik: Cave canem!
På væggene i bordellet var der instruktive tegninger af stillinger til inspiration.

Dette store amfiteater blev bygget før Colosseum i Rom, og det blev også brugt til gladiatorkampe

Kantstenene havde den helt rigtige højde for Sofia.

De smukke dragter

Søndag den 3. februar 2008, Lise

Over hundrede dragter

De sidste dage har jeg været på Tekstilmuseet flere gange. Vi er nemlig ved at gennemgå den samling af dragter, som er til udlejning. Det er især skoler og foreninger, som lejer dragterne til fester mm.

Fabiana skriver nummer og navn på etiketten. Danae hjælper med at opdatere listen over dragterne.

Der er over hundrede dragter fra lige så mange landsbyer – og de er alle sammen forskellige. Hver dragt ligger i en pose, og vi kontrollerer, at alle dragtens enkeltdele er der, og desuden skal der på hver eneste del være syet en etiket med stykkets nummer og den landsby, det stammer fra. Jeg har syet utallige små etiketter i.

Til daglig har Karen ansvar for samlingen af udlejningsdragter.

Violeta

I dag var der en fin artikel om Violeta i søndagsudgaven af avisen El Periodico. Jeg har arbejdet sammen med hende mange gange i selve museets samling, hvor hun har ansvar for at registrere og konservere museumsgenstandene.
Den flotte huipil, Violeta har på, stammer fra San Mateo Ixtatan, Huehuetenango. Man bliver helt glad af at se på den.

En dragt = 4-5 dele

Til kvindedragten hører normalt både huipil (bluse), corte (nederdel), faja (bælte) og cinta (bånd til håret) – og nogle enkelte har også et forklæde.

  

Der er færre mande-dragter, og de består af en skjorte og et par meget vide bukser, som de samler med et bredt bælte. I nogle områder bruger de en ponchito, dvs et uldent stykke stof, som de bærer om hoften.

Tzute

Et særligt klædningsstykke er en tzute (udtales su'te), som er et rektangulært stykke stof, somme tider helt enkelt, andre gange fint broderet. Både mænd og kvinder anvender tzute.

Kvinder bruger bl.a. tzuten til at bære på hovedet for at skærme for solen. Samtidig kan man bruge tzuten til at bære varer i.
Her bærer Santos en ceremoniel tzute.

Loofa - nu høstet

Søndag den 3. februar 2008, Lise

I september skrev jeg, at min loofa-plante havde sat frugter. En af frugterne voksede sig stor, og da vi kom hjem fra juleferien, var den tørret, så jeg kunne "høste" den. Jeg lagde den et par timer i vand, og så kunne jeg trække skindet af, og nu har jeg min egen ægte loofa-svamp.

Så stor var frugten i november

Jeg havde givet en loofa-plante til Sørens kollega Jørgen. Han og Wannee har en overdådighed af planter i deres have og terrasse, og det gav også helt andre resultater for loofa'en at gro i rigtig jord i stedet for i en urtepotte på en altan.

På Jørgens plante er der adskillige loofa'er på størrelse med den venstre. Det er min loofa uden skal til højre ;-)

Tidligere historier under Siden sidst

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top