Siden sidst - august 2008

I går så jeg den tyske film "De andres verden" (Das Leben der Anderen) af Florian Henckel von Donnersmarck. Mange af jer havde anbefalet den, og nu kom den så til Guatemala. Jeg skyndte mig hen for at se den en dag, selv om Søren ikke kunne gå med. Jeg var bange for at den ikke ville blive vist ret længe. Jeg var den eneste i biografen den eftermiddag, og næste dag var den da også taget af plakaten efter kun en uges tid.

Filmen er enormt god og meget gribende. Den handler om DDR og den kontrol, som blev udøvet af Stasi.

Det fik mig til at fundere over forskellen mellem at leve i et land med en meget stærk stat som DDR, vel nærmest et diktatur, og et land med en meget svag stat, som i Guatemala. Jeg ved ikke, hvad der er værst, men det er to vidt forskellige situationer for borgerne.

I DDR frygtede folk systemet og hinanden, da man aldrig kunne vide sig sikker, selv om man ikke gjorde noget forkert. Man følte sig – og var også – overvåget. Stasi slog hårdt ned, og folk "forsvandt". Statsterror er vel den rette betegnelse.

I Guatemala frygter man ikke systemet, men snarere lovløsheden og korruptionen. Her er også en generel følelse af usikkerhed, fordi man ikke kan stole på politiet og heller ikke på retsvæsenet. Her bliver man ikke overvåget eller meldt af naboer, men måske af bander.

I august er jeg begyndt på et sykursus det samme sted, CIF, hvor jeg gik til zoneterapi – dvs 5 minutter hjemmefra.

Vi er kun tre elever, selv om politikken er, at man skal være mindst 10 på et hold. Læreren er Doña Yoli, en midaldrende dame, som har undervist det samme sted i 25 år. Hun er også selv uddannet på CIF.

Grundkursus

Jeg havde forestillet mig, at jeg måske kunne få syet en nederdel, men det viste sig, at i dette semester udbydes kun grundkurset. Og med grundkursus mener de virkelig grundkursus. Man lærer at sy helt fra begyndelsen. Den første gang skulle vi lære symaskinen – en gammel Singer-maskiner med pedal – at kende, så vi fik udleveret et stykke papir, og så skulle vi "sy" – uden tråd – på papiret. Først lige rækker, derefter kurver og cirkler.

Nu er vi så i gang med et prøvestykke, hvor vi lærer at sy lommer. Hele ti forskellige typer har jeg syet under Doña Yolis venlige og bestemte vejledning. Skjortelommer, bukselommer, "herrelommer", udvendige lommer, indvendige lommer, og nu er jeg kommet til lynlåse!

Elleve børn

En af de andre elever er Elisabeth, kaldet Betty, en lille, ydmyg indfødt kvinde fra et fattigt kvarter i udkanten af byen. Hun kommer altid ifølge med et af sine børn. Først troede jeg, det var fordi, hun ikke kunne efterlade barnet derhjemme. Men det viser sig, at det er fordi, hun ikke kan lide at rejse alene – det er nemlig første gang, hun tager ind til byen.

Det veksler, hvilket barn hun har med – jeg har set tre forskellige. Hun har også nok at tage af, for hun har selv fem børn, og dertil kommer seks mere, som hun passer. Hendes søster døde nemlig i barselseng for 5-6 år siden og efterlod sig seks børn, som Betty altså har taget til sig. "Ja, der er meget arbejde; mad og tøjvask, digo yo [siger jeg]", som hun siger. Sykurset er nærmest en slags hvile for hende. Det var hendes ældste søn, som foreslog hende at tage kurset. "Nu kan jeg lære det, jeg aldrig lærte som ung, digo yo".

De piger, hun har med, sidder fuldstændigt roligt, de timer kurset varer. Ganske utroligt.

Jesuitisk organisation

Det viser sig, at CIF, Centro Integral Familiar, er etableret af en jesuit for ca 30 år siden, og formålet er at hjælpe kvinder, især de fattige. Kurserne er meget billige, og udover kurser i syning, madlavning etc er der også psykologisk rådgivning for kvinder.

I Baja Verapaz (en provins i højlandet) har CIF en stor afdeling, hvor de også underviser i landbrug. CIF er en NGO, som lever af tilskud fra internationale donorer.

De bygninger, som vi bliver undervist i her i zone 10, udgjorde det første jesuitiske universitet i Guatemala: Universidad Rafael Landívar, nu et stort universitet med mange tusinde studerende og flere campus'er i hele landet.

Nogle af vores venner er jesuitter og aktive i CIF. Eugenio underviser fx unge mennesker i "Kropslig teologi", vel nærmest en slags seksualundervisning med religiøs glasur.