Programmet - 9

I anledning af den kommende midtvejsevaluering af vores program Premaca fra på mandag og frem til den 18. april er det interessant at citere en artikel fra bladet Udvikling, UMs blad, 2-2008. Artiklen handler om to forskeres arbejde med at kombinere forskning og udviklingshjælp.

Forudsigeligt?

"Forudsigelige evalueringer. Kort fortalt kan al bistandsarbejde deles op i tre:
Politikniveauet, hvor der besluttes, hvilke strategier man skal arbejde efter, og hvad man skal lave; arbejdet i marken, som i fagsproget kaldes interventionen; og evalueringen, hvor arbejdet ses efter i sømmene.(...)"

"De nuværende evalueringer er de to forskeres yndlingsaversioner. Evalueringer må nemlig ikke rokke ved arbejdet og bidrager sjældent med noget nyt. - Det er en relativ forudsigelig øvelse. En evaluering skal garantere, at pengene er brugt fornuftigt. Den skal dække alle ind og vise, at der ikke er noget at komme efter, siger Henrik Rønsbo, (...)"

Man kan frygte, at han har delvis ret, da evalueringsgruppen (kaldet missionen) i høj grad består af de samme folk, som definerede programmet oprindeligt. Men samtidig er ambitionen dog, at de skal bruge deres indgående viden til at hjælpe os videre, hvor tingene halter.

Og dyrt

Det bliver spændende at se, hvordan det går. Et faktum er, at missionen er dyr. Seks konsulenter fra København, én fra Centralamerika og tre medarbejdere fra ambassaden i Nicaragua, samt vi to rådgivere og flere lokale partnere skal rejse, overnatte mm.

Konsulenterne skal have honorar. Vi og vores lokale partnere skal bruge tid på at lave rapporter, holde møder, planlægge besøg i marken som missionen aflyser i sidste øjeblik, justere retningslinjer bagefter osv.

Men i princippet er det jo godt at blive presset til at revurdere et projekt undervejs, mens der endnu er tid til at rette op på eventuelle mangler. Og Danida har sikkert mange års erfaringer med, at tingene kan køre af sporet uden evalueringer.

På ambassaden i Nicaragua er der kommet en ny ambassaderåd, Lasse Møller, som er ansvarlig for Danidas udviklingsprogrammer i regionen. Han var i Guatemala fire dage for at få indtryk af de to programmer, som gennemføres her (Premaca og Menneskerettighedsprogrammet).

Tre projekter og en borgmester

Sammen med Agexport arrangerede Søren, at Lasse den 10. og 11. marts besøgte tre forskellige virksomhedskæder, som indgår i Premacas komponent 4a om øko-virksomheder.

Desuden aflagde vi et kort besøg hos borgmesteren i byen Cobán. Denne by modtager nemlig store tilskud fra komponent 3a i Premaca, som drejer sig om affaldshåndtering og vandforsyning.

Vi besøgte virksomheden Alimentos Campestre (nedenfor), og desuden to projekter, som Søren og jeg besøgte sammen med Lau i august sidste år, nemlig te-kooperativet Chirripec, og vanilje-dyrkerne Vaidegua.

Allerede fremgang hos te-folkene

Da vi besøgte Chirripec sidste år, var vi meget i tvivl om dets fremtid. Men nu har Agexport hjulpet med at finde en kunde i Tyskland, som kan sikre en bæredygtig fremtid. Desuden hjælper Agexport dem med at få certificeret produktionen som "fair trade".

Agexport har også forlangt en organisationsændring, så den kommercielle ledelse skilles ud fra den sociale.

Vaniljen høstet

Vaniljen bliver plukket i december, og derefter ligger den til tørring i solen i flere uger. Vaideguas vaniljeplanter er endnu unge og giver ikke så stort udbytte. Men fra næste år skulle plantagen give langt mere.

I den mest tørre del af Guatemala, i provinsen El Progreso nær El Rancho ca 100 km nordøst for hovedstaden, i et landskab præget af visne buske og kaktus ligger en lille virksomhed Alimentos Campestres, som producerer tørrede frugter. Og den udnytter netop det tørre og varme klima til tørre-processen.

Solvarme

Der er nemlig bygget et stort tørreanlæg med solpaneler, leveret af et østrigsk firma.

Solpanelerne ligger på et tag, og derunder står to-tre containere (som tilfældigvis er fra Maersk), som virker som "radiatorer", der opsamler varmen fra solpanelerne.

Sten som radiator

Containerne er isoleret indvendig, og ca 30 cm over gulvet er en rist understøttet af små betoncylindre. Oven på risten lægges et lag af sten (af størrelse som en knyttet hånd) ca 2/3 op. Stenene tjener til at oplagre varmen – i stedet for vand i centralvarmesystemer.

Den varme luft fra solpanelerne ledes ind i containeren gennem en ventil, og luften cirkulerer ind mellem stenene og bliver opvarmet (eller afgiver varme) og ledes derefter ved hjælp af en pumpe gennem kanaler hen til det tørrerum, hvor frugten er.

Arbejdskraften til at vaske, skære og pakke frugten kommer fra den nærliggende landsby Palo Amontonado, som er meget fattig og stort set lever af remesas, dvs. penge sendt fra alle mændene, som tager sæsonarbejde i Canada.

Frugtpunch

Det største produkt er tørrede frugter til varm punch.

Virksomheden arbejder kun seks måneder af året, nemlig de måneder hvor der er frugt. Frugten begynder at komme ind i juli måned, og så arbejdes der på højtryk indtil jul, som er højsæson for punchen. Salget sker næsten kun i oktober, november og december.

Nye produkter

For at udnytte anlægget i de øvrige seks måneder er virksomheden i gang med at udvikle nye produkter, fx en frugtsnack. Det er blandt andet denne proces med produktudvikling, markedsundersøgelse etc, som hjælpen fra Danida skal bruges til.

Vi benyttede vores nye kontorlokaler som anledning til at invitere alle vores samarbejdsparter til reception den 14. februar.

Både Jørgen og Ninna holdt taler - på dansk manér med ironi.

  

  

Men heldigvis kunne gæsterne godt forstå morskaben.

Så blev det endelig afklaret. Sørens kontrakt med Danida er blevet forlænget på uændrede vilkår til 12. maj 2009, så vi ender med at have været udstationeret i Guatemala i alt 3 år.

Fagligt passer det os godt. For Søren er tiden med at etablere programmet overstået, og der kommer nu fokus på det faglige i betydningen at få tingene til reelt at fungere med resultater ude i marken. Og desuden kan han nu fokusere på at opsamle den viden, der findes i Mellemamerika med at kombinere forretning, fattigdomsbekæmpelse og miljøbevarelse.
Tre år giver også en mere solid basis, før han søger nye græsgange.

For Lise tegner mulighederne sig for sammen med Søren at lave analyser af erfaringerne i regionen med informationsindsamling mm. Hun har allerede en "konsulentrapport" næsten klar om Fair Trade: hvad er det, fordele og ulemper for små bønder osv. Desuden arbejder hun med websites for diverse organisationer og med forskellige opgaver på tekstilmuseet Ixchel.

Natur og kultur

Guatemala har også stadig meget at byde på. Der er store naturområder, som vi endnu ikke har besøgt, og landsbyer med spændende kultur.
Vi trives vældig godt socialt og har efterhånden mange gode venner, både blandt guatemaltekerne og blandt de andre udlændinge.

På den negative side tæller, at vi er langt fra vores familie i Danmark: Sørens mor, vores børn og brødre og deres familier og især, at vores lille barnebarn Sofia jo vil vokse fra ca ½ år til knap 2 år, uden at vi er tæt på.

Ulandshjælp

Der er – igen igen – diskussioner om, hvorvidt udviklingshjælpen virker. Fx har flere analyser vist, at Afrika trods et halvt århundrede med udviklingshjælp stadig er ludfattigt.

Det samme gælder her i Guatemala. Der er stadig stor, stor fattigdom hos halvdelen af befolkningen. Og dog er Guatemala ikke et "fattigt" land målt med FN's BNP-målestok, fordi der er stor rigdom hos den lille, rige overklasse.

Danida har i de sidste par år ændret den måde, som ulandsbistanden bliver givet på, netop for at imødegå kritikken og i høj grad også for at overlade mere initiativ, beslutning og indflydelse til modtagerlandene – og samtidig spare ressourcer hos os selv.

Ændringerne gælder især den bistand som gives fra stat til stat. Strategiændringerne består af følgende seks punkter:

1. Alignment:

Det betyder, at donorer skal basere deres støtte på modtagerlandenes nationale strategier, institutioner og processer, i overensstemmelse med Paris-deklarationen. Det har vist sig, at u-landene har brugt uforholdsmæssig meget tid og mange ressourcer på at tilpasse sig donorlandenes ofte vidt forskellige afrapporteringssystemer. Alene at overholde de mange forskellige principper for regnskabsaflæggelse har været en tung byrde for u-landenes administrationer. Nu skal donorlandene i stedet tilpasse sig u-landene.

Ulempen er, at de danske ambassader nu skal få alskens rapporter fra modtagerlandene passet ind i et internt, kommunikerbart system, som kan tilfredsstille udenrigsministeriet og politikerne derhjemme, uden at det bliver ren "varm luft". Aben er blevet flyttet.

2. Afbinding:

Dette ord dækker over, at alle kontrakter over én million kr siden 2004 skal i licitation i EU. Før blev alle danske Danida-kontrakter givet til danske rådgivningsfirmaer, men nu er deres andel faldet til 75%.
Til gengæld kan danske firmaer tilsvarende byde ind på udenlandske kontrakter, og det gør de også i stor stil.

3. Budgetstøtte:

En stigende andel af Danidas støtte kanaliseres direkte ind i modtagerlandets offentlige budgetter.

Fx dele af pengene i Premaca (det program, som Søren arbejder for) bliver givet som budgetstøtte til en centralamerikansk mellemstatslig komité for miljøforbedringer. Alternativet var, at Danmark selv oprettede en enhed, som skulle fremme miljøet. Nu støtter man i stedet den lokale indsats – og sparer derved også personale fra donorlandet.
Ulempen er, at Danida mister den direkte kontrol.

4. Harmonisering:

Bistanden fra forskellige donorlande skal koordineres. Dette tiltag er også for at lette og fokusere indsatsen for modtagerlandet og for at nedbringe antallet af kontrakter, besøg og afrapporteringer ift. internationale donorer.

Her i Guatemala har Danida et program om menneskerettigheder (som koordineres af Sørens kollega Ninna), og nogle af de penge bliver givet "i halen" på initiativer startet af den norske eller svenske u-landsbistand.

I Honduras arbejder Søren på at gennemføre både "alignment" og "harmonisering" med samarbejdspartneren FUNDER (selv om den ikke er statslig), og det ser lovende ud. Men generelt er der vist meget få erfaringer og måske slet ingen positive erfaringer at trække på. De forskellige donorlandes udenrigsministerier er tilsyneladende ikke så lette at danse med.

5. Programbistand i stedet for projektbistand:

Koordineret støtte til programmer og sektorer med lokalt ejerskab øges på bekostning af isolerede projekter. Det betyder, at donorlandene nu ikke kan starte et afgrænset projekt, fx opførelsen af en skole. I stedet skal bistanden kanaliseres ind i uddannelsessektoren og bruges til de initiativer, som modtagerlandet sætter i gang i denne sektor.

Premaca er således et miljø-program, som støtter en række aktiviteter i samarbejde med ministerier, kommuner og organisationer i Guatemala og Honduras.

6. Sector Wide Approach (SWAp):

Programbistand kan gives til en samlet sektor (fx sundhedssektoren) – altså atter et led i at gøre bistanden mere fokuseret og ikke fordelt på mange små projekter i forskellige sektorer.

Arbejdsløshed blandt konsulenter

Disse ændringer har betydet, at Danida har halveret sit forbrug af konsulentydelser – eller sagt på en anden måde: Mange danske konsulentfirmaer har fået meget mindre at lave, og nogle er endda gået konkurs. Andre har slået sig sammen eller har dannet konsortier med konsulentfirmaer fra andre europæiske lande.

Udenrigsministeriet er blevet slanket

De nævnte strukturændringer tjener også til at aflaste ministeriets egen administration, idet mange opgaver bliver lagt ud til modtagerlandene og til ambassaderne.
Og det går vel godt lige indtil den dag, hvor DR-Dokumentar bringer en historie om svindel med midlerne. Så vil nogle straks kræve, at ministeriet genoptager den centrale styring :-)