Programmet 6

Nationalspise
Bønnemos hører til den daglige menu hos alle befolkningslag i Mellemamerika, og hos de fattigste kommer den ind som en klar nummer to efter majstortillaer. Imidlertid kunne hverken Susse eller resten af vores familie dele glæden over bønnemos.

En producent i Tegus

Den 27. juli besøgte Søren den lille virksomhed COPANECA (vist nok også kaldet Grand Sabor = God smag), der leverer bønnemos frossen i små plastposer til supermarkeder og kiosker i Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras.

Processen

Den håndværksmæssige bearbejdning foregår i garagen og stueetagen af et hus i Tegus.

Nogle bønner sælges forkogte i små plastposer.

Doña Luz' vision

Virksomheden ejes af Doña Luz, som beskæftiger 12 enlige mødre.

Hun har bygget virksomheden op midt i byen uden at tage lån. Hendes mand er agent for et medicinalfirma.

Hun er nu med i det bønne-cluster, som vores partner FIDE opbygger. Hun håber så at kunne udvide, blandt andet bygge til i baggården. Efter sigende er der rigelig efterspørgsel efter hendes veltillavede kogte bønner og bønnemos, da der er et stort arbejde i selv at tilberede bønnerne i de private hjem.

Drømmen er at eksportere til bedre priser til USA's nostalgi-marked for ladinoere.

Refleksion

Den håndværksmæssige proces i de meget små lokaler vil næppe give produktivitet til en høj løn. Men til gengæld er der allerede arbejde til 12 kvinder, som ellers har meget svært ved at finde beskæftigelse.
Alternativet er at give økonomisk støtte til omlægning til en egentlig industriproduktion, hvilket vil kræve optagelse af lån, andre lokaler, mere professionel ledelse mm. Pt kan fru Luz få det til at virke med sund fornuft, flid og medfødt handelstalent. Formodentlig vil hendes virksomhed gennemgå en kraftig, men organisk vækst de nærmeste år.

Cluster-modellen

Et cluster (en klynge) er et antal virksomheder og institutioner, der ligger i en fælles geografisk zone og spiller sammen om erhvervsaktiviteter rettet mod et fælles slutmarked. Erhvervsforskning peger på, at virksomheder bedre vokser og overlever, hvis de indgår i målrettede clusters og ikke bare kæmper på egen hånd. Et cluster muliggør fx fælles markedsføring, bedre offentlig service, relevant uddannet arbejdskraft, mere erhvervsservice (fx certificeringsorganer), flere underleverandører (fx transport og emballage), lettere finansiering, sund og produktivitetsfremmende intern konkurrence osv.

Honduras' bønnecluster

Søren besøgte den 26. juli "El Comglomerado de Frijol en Honduras" sammen med PREMACAs ene Honduras-partner FIDE, som står for at støtte clusteret med midler fra den Interamerikanske Udviklingsbank.

FIDEs model for udvikling af øko-virksomheder for PREMACA er at udvikle clusters. Derfor skulle vi se deres seneste erfaring.

Bønne-clusteret består af:

• 2 bønneavlerforeninger omkring byen Danli øst for Tegucigalpa (i alt xxxx medlemmer dvs familieoverhoveder, hvoraf xx% kvinder)
• 2 bearbejdningsvirksomheder, henholdsvis Doña Luz' (se Bønnemos-artiklen) og Don Claudios små håndværksvirksomheder, der producerer kogte bønner og bønnemos
• 2 eksportører
• 1 universitet
• 1 anden institution

Møder i felten

Senere mødtes vi i ARSGRO's mødelokale med repræsentanter for avlerne og en af bearbejdningsvirksomhederne (Doña Luz). De to eksportører er vist ikke rigtigt kommet i gang endnu.

På jagt efter bedre fortjeneste

Aktuelt sælger de enkelte bønneavlere hver især til mellemhandlere, som henter varerne ved døren, giver kredit og sælger bønnerne videre. Men mellemhandlerne giver ret lave priser og er selv pressede, da bønner er en af de mest udbredte afgrøder på markedet.

I USA er opstået et marked for "nostalgi-varer" blandt den emigrerede arbejdskraft fra Mellemamerika, fx savner de hjemlandets vemodige bønner. FIDE har analyseret dette marked og fundet, at der er plads til en eksport af bønner og bønnemos fra Honduras med god fortjenstmargin.

I Honduras arbejder Søren blandt andet med partneren FUNDER, som er en honduransk NGO, hvis målgruppe er små landbrug og små industrivirksomheder i de fattige landzoner. FUNDERs metodologi bygger på en udviklingsmodel i tre faser, som er udsprunget af deres erfaring fra 10 års arbejde. Søren besøgte den 25. juli tre af FUNDERs klient-virksomheder, som udmærket illustrerer faserne. Alle tre virksomheder ligger i provinsen La Paz sydvest for Tegucigalpa.

Fase 1: Primærfase (Kartofler)
I Marcala besøgte vi APROVESP (Asociación de Productores Vegetales de la Sierra de La Paz) som begyndte at organisere sig i 2004 og nu har ca 50 medlemmer, hvoraf 40% er kvinder. Hvert medlem har 2-3 manzanas (15-20.000 m2), hvor de dyrker kartofler, men også majs og bønner til eget brug, evt lidt kaffe; desuden har de lidt vild skov. Man kan ikke finde lønarbejde i området, derfor vil de gerne dyrke salgsafgrøder.

Den primære fase er hos APROVESP karakteriseret ved:

• Organisation: Opr. løs gruppe og nu medlemsforening.
• FUNDER: Fuldtidstilknyttede teknisk medarbejder Edwind.
• Ledelse: Foreningens formand, men i realiteten FUNDERs tekniker.
• Finansiering: Lån fra FUNDER (midler fra FUNDERs donorer) og midler fra foreningens egen sparekasse.
• Administration: Bogholderi gennemføres på FUNDERs lokale kontor.
• Produktion: Traditionel og lidt adhoc.
• Produktkvalitet: Svingende kvalitet og uden certificering.
• Lokaler: Private boliger.
• Maskiner: Håndværktøj.
• Salg: Oftest til lokale mellemhandlere (coyotes).

Fase 2: Vækstfase (Brombær)
I Guajiquiro besøgte vi Mora Lenca (mora = brombær, lenca = lokal indianerkultur), som havde en formidabel smuk udsigt over bjergene 1.900 m.o.h. De startede ca 1987 med at sælge brombær, og i 2001 gik de i gang med at organisere sig som aktieselskab. De har nu ca 160 medlemmer, hvoraf 100 er aktive og 52% kvinder. Hvert medlem har ca 1/4 manzana (1.500 m2, ~ stor dansk parcelhusgrund) tilplantet med brombær. Derudover har de jord med majs, bønner og andet.

Fase 2 = Vækstfasen er hos Mora Lenca karakteriseret ved:

• Organisation: Aktieselskab. Alle har aktier.
• FUNDER: Fuldtidstilknyttede teknisk medarbejder Carla.
• Ledelse: Selskabets formand sammen med FUNDERS tekniker.
• Finansiering: Egne midler fra foreningens sparekasse. Eksterne lån fra EU og den Interamerikanske Udviklingsbank. Aktiekapital bl.a. fra FUNDER
• Administration: Computer og administrativt regnskabssystem på eget kontor.

• Produktion: Best practice for landbrug er indarbejdet (rengøring, vaske hænder, hårnet, adskilte toiletforhold etc).
• Produktkvalitet: Produkterne laboratorietestes jævnligt.
• Lokaler: Fabrikshal 10 x 10 m bygget i 2005. Mødelokale og kontor.
• Maskiner: Diverse maskiner til at presse, varmebehandle, og påfylde bærsaften.
• Salg: Nationalt marked, supermarkeder mm

Fase 3: Bæredygtig fase (Kaffe)
I Marcala besøgte vi Café Orgánico Marcala i ca 1.500 m.o.h. Oprindeligt var de organiseret som er kooperativ, men det brød sammen pga dårlig ledelsesstruktur. I 2001 hjalp FUNDERs sagfører dem med at organisere sig som et aktieselskab. De har nu 143 medlemmer hvoraf 23% kvinder.

Vi mødtes med bestyrelsens medlemmer, som talte engageret om markedspriser, principperne bag organisk produktion osv. Formanden er medlem af FUNDERs bestyrelse.

Hvert medlem har ½-10 manzanas (3.500 - 70.000 m2), hvor de dyrker kaffe. Flertallet producerer ikke majs og bønner til eget forbrug, men køber denne basisføde. Mange har børn på universitetet.

Fase 3 = Bæredygtighedsfasen er hos Café Orgánico Marcala karakteriseret ved:

• Organisation: Aktieselskab. Alle har aktier
• FUNDER har en teknisk medarbejder tilknyttet deltids som rådgiver.
• Ledelse: Direktøren.
• Finansiering: Egne midler fra foreningens sparekasse. Kommercielle banklån.
• Administration: Computer og administrativt regnskabssystem på eget kontor.
• Produktion: Best practice for landbrug er indarbejdet.
• Produktkvalitet: Certificeret med "Oprindelse", "Økologisk" og "Fair Trade".
• Lokaler De nødvendige haller til produktionen.
• Maskiner: Anlæg til at sortere, knuse, vaske, tørre osv. Nyt og velholdt. Arealer til at rense spildevand.
• Salg: Kunder i USA, Sydafrika, Tyskland og 8% nationalt salg. Priserne følges på internettet.

Refleksioner
Den enkelte kaffebonde kan ikke få kredit, kan ikke få donorer i tale, kan ikke sælge til andre kunder end mellemhandlerne, kan ikke skaffe sig teknisk viden osv. Derfor skal de organisere sig. FUNDERs strategiske udgangspunkt er en push-strategi til støtte for fattige landbeboere. Man samler op helt fra den tunge start med uorganiserede bønder. Vejen gennem hver fase tager flere år med udvikling af virksomhedskultur, produktionsapparat mm. Den tilknyttede tekniker identificerer sig stærkt med virksomheden og vil sikkert knap slippe den, ligesom virksomheden gerne vil fortsætte med en FUNDER-lønnet fuldtidstekniker. Det er lidt paternalistisk, men muligvis meget realistisk?

Sørens arbejde for DANIDA omfatter rådgivning om øko-virksomheder, henholdsvis i Guatemala (komponent 4a) og i Honduras (komponent 4b). Honduras-komponenten 4b kom endelig i gang nu den 1. juni 2007.

I Honduras har PREMACA tre partnere (ejecutores) til komponent 4b:

FIDE

FIDE er en brancheorganisation med fokus på eksport. De har allerede gjort en del af forarbejdet med at afsøge verdensmarkedet for kunder inden for Honduras' strategiske sektorer, som er landbrugserhverv, skovbrug, turisme og lettere industri. FIDE har især haft succes med at skaffe udenlandske investeringer til maquilas, dvs udenlandske industrier i toldfrie zoner med fokus på tekstilvarer såsom syning af cowboybukser.

Derimod har de kun begrænset erfaring med at hjælpe de fattige eller miljøet. I PREMACA 4b skal de fremme den økonomiske vækst for de fattige ved at opbygge mindst fire clusters (dvs klynger), hvor et netværk af virksomheder og institutioner går sammen om at banke en branche op. Se beskrivelsen under Bønne-cluster.

FUNDER

FUNDER er en honduransk, 10 år gammel NGO, hvis målgruppe er agro-business, dvs. landbrug og industri ude i de fattige landzoner. FUNDER har ca 10.000 medlemmer (familier).

FUNDER har 2 forretningsområder:

• Andelssparekasser: Rådgivning og startkapital til fattige bønder.
• Erhvervsrådgivning: Faglig støtte til organisations-, produktions-, produkt- og markedsudvikling blandt små fattige bønder og landbrugsvirksomheder.

FUNDER skal især bidrage til, at PREMACA kommer helt ud til de fattige. Deres push-strategi tager udgangspunkt i de fattiges situation og udvikler dem??? som supplement til FIDEs pull-strategi, der tager udgangspunkt i markedets efterspørgsel og finder egnede leverandører. FUNDERs metodologi bygger på deres udviklingsmodel i 3 faser.

SNV

SNV, en hollandsk hjælpeorganisation med kontor i Honduras, skal i PREMACA 4b sikre en læringsproces, som støtter FIDE og FUNDER i at udvikle sig selv og deres metodologi, så deres klienter bliver gode øko-virksomheder, der er både økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige. SNV har netop lagt deres strategi i Honduras om til at fokusere på produktionskæder og forbedring af erhvervsmiljøet. De arbejder på "niveau 2", dvs. at de støtter NGOere og andre organisationer, som støtter den endelige målgruppe.

En lang proces

Oprindelig skrev jeg et komponentdokument i september-november med FIDE og SNV. Dengang forudskikkede jeg optimistisk i artiklen Honduras næsten klar den 8.okt 2006, at vi stod lige foran realiseringen. Imidlertid blev FIDE anset for at være knyttet til den netop afgåede regering, hvorfor det nye miljøministerium stak en kæp i hjulet.
DANIDA og ambassaden lod to eksterne konsulenter kigge på sagen i december-marts. Det endte med, at de foreslog, at FUNDER blev inddraget. Jeg knoklede så i marts-maj med at lave et nyt komponentdokument (spansk udgave), som blev godkendt, hvorefter 4b startede den 1. juni. Der mangler endnu lidt formalia som underskrifter og den slags, men alle er enige om, at de gælder fra 1. juni 2007.

Dokumenter mm kan hentes på ambassadens website om Premeca.