Søren & Lise i
Guatemala

Danida-programmet 5

Biodiesel

18. juni 2007, Lise og Søren

Ricardo Asturias ser sig stolt omkring i fabriksrummet – selv om det for en udenforstående ikke ser ud af ret meget. Men her er resultatet af fem års studier og eksperimenter.
Det drejer sig om at producere biodiesel ved hjælp af organisk materiale. Vi besøger ham og hans firma BioCombustible AS en lørdag formiddag for at udforske mulighederne for at støtte det med Sørens program.

Biodiesel er diesel
Dieselmotoren er oprindeligt (1892) udviklet af Rudolf Diesel til at køre på planteolier. Siden har man mest brugt mineralsk dieselolie. Dieselmotorer bruges typisk til elgeneratorer, entreprenørmaskiner, skibsmotorer, taxaer, 4-hjulstrukne biler mm. Normalt kan disse dieselmotorer uden videre køre på biodiesel eller en blanding af dieseltyper.

Jatropha
Ricardo har især studeret mulighederne for at anvende en vildtvoksende plante til formålet. Den hedder jatropha (eller i Guatemala piñon), og den er meget hårdfør. Den stammer oprindeligt fra Mellemamerika, den kan vokse på dårlige jorde, den behøver ikke kunstvanding, og dens frugter er giftige, så dyrene ikke spiser dem. Og så har frugterne et meget højt indhold af olie, og det er den, han vil udnytte til at producere biodiesel.

Fra jord til frugt
Det er ret enkelt at dyrke jatropha:
1. Plantning: Man kan så frøene, sætte stiklinger ud, eller blot skære en gren af et træ og stikke den i jorden.
2. Pasning af buskene/træerne
3. Plukning af frugterne.

Firmaet mangler stadig at afklare en række forhold for at sikre en rentable drift. Afhængig af jord og nedbørsforhold skal man kende:
- den optimale kunstvanding
- den optimale planteafstand
- genetisk bedste jatropha (mange genmanipulerede varianter)
- finansiering de første fire år, indtil planterne bærer tilstrækkeligt
- håndtering af svampesygdomme
- ditto med insekter (planten dog ret hårdfør)
- gødning
- håndtering af spildet i form af frugtkød og mandelskaller.

Fra frugt til olie
Når frugterne er plukket, er der en række processer, før man har råolien:
1. Klemme frugten, så de 3 mandler falder fra frugtkødet (despulpadora)
2. Separere frugtkød og mandler (clasificadora)
3. Tørre mandlerne i en ovn så fugtigheden falder fra 42% til 12% (secadora)
4. Knuse mandlerne i en mølle (molino)
5. Sigte skaller og kerner fra hinanden (zaranda)
6. Presse olien ud af kernerne (expelar en prensa)
7. Filtrere olien fra de mere gummiagtige dele
8. Hælde råolien på transportbeholdere (aceite crudo).

Der findes efter sigende allerede udstyr på markedet, som kan håndteres lokalt af bønderne.

Fra olie til diesel
Den følgende del af processen foregår på Ricardos fabrik:
1. Modtage råolien fra leverandørerne
2. Opvarme olien, så den er passende letflydende
3. Transesterisication, kemisk reaktion med et tilsætningsstof
4. Udfældning af glycerin (decantar)
5. Udvaskning med vand, så diverse partikler bundfælder
6. Kogning, så vandet damper af igen (secador, evaporación)
7. Filtrering for småpartikler.

Firmaet mangler stadig at afklare en række forhold for at sikre en rentable drift.
- Energibesparelse, opvarmning med biodiesel, solvarme, varme kilder
- Hurtigere udfældningsprocesser, fx med centrifugering.


Alle maskiner og installationer er udviklet og fremstillet specielt til formålet - helt Georg Gearløs-agtigt. Til venstre beholderen til transesterisication, til højre to rør til filtrering.

Fra fabrik til motor
Herefter følger hele logistikken med at få biodieselen distribueret ud til forbrugerne. Ricardo mener, at markedet er sikkert. Men det skal nok vise sig, at der også mangler en del i denne proces.
Foreløbig sælger Ricardo den udvundne biodiesel til nogle virksomheder på eksperimentel basis, men faktisk kan man godt bruge den direkte i sin dieselbil.


Ricardo fremviser stolt det færdige produkt: biodisel. Det var sjovt at træffe en begejstret pioner, der virkelig brænder for sit projekt.

Fabrikken
Ricardos fabrik ligger ca 30 km syd for Guatemala City mellem de to vulkaner Pacaya og Agua. "Det betyder, at det vand, vi henter fra vores brønd, er 60% varmt, så det bruger vi til at opvarme råolien."
"Vi er nu ved at bygge den tredje produktionslinie. I den har vi nedsat energiforbruget betydeligt, fordi vi ikke bruger en ovn til at få det overskydende vand til at fordampe, men i stedet en centrifuge og nogle filtre."

Mulighed for små bønder
Det gode ved at anvende jatropha-planten er, at den kan dyrkes af bønder overalt i landet. Faktisk bruger bønderne allerede planten som hegn.
Ricardo har anlagt nogle få plantager, men problemet er, at det vil tage fire år, før det giver økonomisk overskud til bonden. Planten giver frugter allerede efter ét år, men først efter fire år er udbyttet stort nok.
En anden vanskelighed er, at frugterne skal plukkes manuelt, blandt andet fordi der på samme tid er blomster, umodne frugter og modne frugter på træet. Så plukkerne skal kun plukke de modne frugter.
De kan også tjene penge på at have små lokale presningsanlæg, så kun olie (uden frugtkød og kerneskaller) skal transporteres til fabrikken.


Vi traf Ricardo Asturias, da vi var til frokost med Jesper hos Rotary-klubben. Hans oldefar kom hertil fra England i 1880, og familien har i tre generationer levet af (stor)landbrug. De producerer blandt andet grøntsager til eksport. Ricardo er ingeniør og erhvervsøkonom. Han har fået forskellig international støtte til dette biodieselprojekt, blandt andet fra Finland.

Andre biobrændstoffer
Biodiesel kan også fremstilles af olier fra alger (de er i gang med at undersøge alger, der vokser i byers spildevand), oliepalmer (denne olie er nu for dyr), brugt stegeolie fra Mac Donald ol. (skal slynges fri for pommes fritte'r og vand), slagteriaffald osv.

Alternativt kan man bruge bioetanol fremstilling af stivelse fra majs, korn, sukker osv. Bioetanolen (sprit) bruges til at strække den almindelige benzin.

I fremtiden vil man lave 2. generations biobrændstoffer baseret på affald, træ, blade osv.

Konkurrenter
Især Indien er langt fremme med at bruge jatrophaen. Der er mange projekter over hele verden for at udvikle denne energiproduktion. Også her i Mellemamerika. USA og Brazilien fører sig meget frem med bioetanol.

Hed miljødebat
Der er for øjeblikket en ophedet miljødebat om anvendelse af landbrugs- og skovarealer til at dyrke råmaterialer til biobrændstoffer.
God landbrugsjord bruges til etanol-majs og –sukker, og priserne på majs stiger, så den fattige bybefolkning får dyrere leveomkostninger, mens majsbønderne får bedre indtægter.
Skovarealer fældes i store dele af verden for at lave biobrændselsplantager.

Biodiesel er eftersigende langt mere miljøvenligt end mineralsk olie, hvad angår CO2-udslip, gift, lugt, motorholdbarhed osv.

Anti-korruption og nul-tolerance

19. maj 2007, Lise

Danida har en politik om nul-tolerance over for alle former for korruption. Derfor skal alle Danida-ansatte og andre, der arbejder med Danidas programmer, gennemgå et e-læringskursus i Anti-korruption. Formålet er selvfølgelig at forhindre, at der sker korruption i Danidas programmer, men også at udbrede holdningen om anti-korruption inden for forvaltningerne i samarbejdslandene.

De næste seks uger samles Søren og hans kolleger to dage om ugen i frokosten og diskuterer de emner, som kurset præsenterer. Jeg har fået lov til at deltage, og første gang skulle vi lære de forskellige former for korruption at kende.

Bestikkelse, smørelse mmm
Den helt korte definition på korruption er: Misbrug af betroet magt og midler for egen vinding – altså når man udnytter sin officielle magtposition til at tilegne sig goder eller fordele til egen vinding. Det gælder ikke kun inden for den offentlige sektor, men også for ngo'er, kooperativer og foreninger. Egen vinding omfatter ikke bare privat brug, men også fx et projekt eller et politisk parti.

Bestikkelse er, når man bliver tilbudt en sum penge eller en service mod, at man til gengæld yder en modtjeneste. Begge dele – både at tilbyde og tage imod – anses for korruption og er dermed ulovlige. Bestikkelse er især meget udbredt i forbindelse med licitationer (tilbud ved større indkøb). I de fleste Danida-programmer er der licitationer for køb af varer eller serviceydelser. Og her gælder det altså om at være meget retlinet og afvise alle former for bestikkelse.

En gratis laptop
Den finansielle controller på Danida-kontoret, Ángel, havde et perfekt eksempel på bestikkelse. Han er i gang med at indhente tilbud på nye computere til kontoret – 5-6 i alt – altså en større ordre. Et af de firmaer, han talte med, tilbød ham en bærbar computer til privat brug, hvis han valgte deres tilbud. Den ville ikke optræde på fakturaen. Han afviste og hentede i stedet tilbud fra andre udbydere.

Gaver
I mange asiatiske lande er der tradition for at give gaver. Spørgsmålet er, om de skal opfattes som bestikkelse – eller blot som udtryk for en høflighedskultur. Det kan virke meget uhøfligt og utaknemmeligt, hvis Danida-ansatte afslår at modtage gaver. Et ubehageligt dilemma.

Desuden er der "facilitacion payment", også kendt som "speed money" eller "smørelse" – dvs når man bliver bedt om at betale et mindre beløb til en embedsmand for, at ens sag, fx udstedelse af en nummerplade, et visum eller et andet officielt dokument, kommer hurtigere igennem systemet. I mange 3. verdenslande er dette næsten ikke til at undgå, hvis man vil have noget til at fungere. Men ikke desto mindre er Danidas politik, at det er en form for bestikkelse og dermed forbudt, forbudt.

To beslægtede former er favouritisme og nepotisme – altså at man ansætter en person, man er gode venner med (favouritisme), eller er i familie med (nepotisme) – uden at denne har de nødvendige kvalifikationer og uden en objektiv beslutningsproces.

Alle kender jo nogen
Et speget eksempel på potentiel nepotisme var den dag, Silvia skulle reservere flybilletter til Jørgens rejse til Danmark. Hun skal indhente tre tilbud, og så vælge det billigste. Denne gang fik hun kun svar fra to af rejsebureauerne. Hun spurgte rundt på kontoret, om der var nogen, der kendte et rejsebureau. Ja, Ángels søster arbejder netop på et rejsebureau og ville gerne komme med et tilbud. Men … kunne det gå an? Var det nepotisme? Silvia forelagde sagen for administratoren, Rosario, som mente, at det var for tæt på, så derfor kunne Danida ikke benytte dette tilbud.

Ak ja, det er ikke nemt at være anti-korrupt.


Afpresning er dagens orden. Fra avisen Prensa Libre, 1. april 2007

Afpresning
Afpresning (extorsion) indebærer, at man forlanger penge eller andet ved at true en person med vold, tvang, andre ubehageligheder eller blot trussel om det. Det er en af de allermest udbredte former her i Guatemala. Og det mest ironiske er, at det især er politiet, der udøver afpresning.

Når politiet er korrupt
Nogle betjente stopper fx en bil og forlanger, at man betaler 300-1000 Q (250-800 kr). Det er ikke fordi, man har begået nogen lovovertrædelse, men hvis man ikke betaler, risikerer man at blive anklaget for at have overtrådt loven på en eller anden måde, fx for at smugle narkotika, som politiet diskret placerer i bilen.
Det sker mange gange dagligt, men disse tilfælde bliver meget sjældent meldt … til politiet. Af frygt, mistillid eller resignation melder borgerne ikke overgrebene til det politi, som selv er medskyldig i ulovlighederne. Og hvis de endelig anmelder overgrebene, tør de som regel ikke møde op i retten for at vidne af frygt for repressalier.
En undersøgelse fra 2006 viste, at 76% af ofrene for ulovligheder begået af politiet foretrækker at tie og afstår fra at anmelde det. En nylig meningsmåling viste, at 90% af borgerne ikke har tillid til politiet.

Andre former for korruption
Til korruption regnes også:
- Embezzlement (underslæb) når offentligt ansatte stjæler offentlig ejendom;
- Fraud, dvs alle former for svindel og bedrageri, fx falsk underskrift ol.

Supplerende læsning
Interesserede kan læse Danidas Anti-korruptionspolitik og hente kursusmaterialet, hvor især Modul 1 giver en god, hurtig introduktion.

Nordisk kriseberedskab

19. maj 2007, Lise

Hvad nu hvis …
Vi går ind i orkan-sæsonen, og vi ligger i et jordskælvsområde. Belært af erfaringerne fra Tsunamien bør ambassaderne være forberedte på en krisesituation. Den svenske og den norske ambassade holdt derfor en træningsdag og havde inviteret de øvrige nordiske kolleger til et kursus om sikkerhed. Hverken Danmark, Finland eller Island har ambassade i Guatemala.

Orkan i Izabal
Der var forberedt en case, som beskrev, at en orkan var på vej ind fra det Caribiske hav mod Guatemalas østkyst. Her befandt sig en gruppe nordiske turister, blandt andet flere som var kommet med et krydstogtskib til havnebyen Puerto Barrios. De kunne ikke sejle videre på grund af orkanen. Hvad skulle ambassaderne gøre??

Det skulle diskuteres i grupper. Søren var i en gruppe med repræsentanter fra både konsulære afdelinger (dvs folk som arbejder med visum etc) og fra udviklingsafdelinger (dvs folk som arbejder med udviklingsprogrammer i stil med Danida). Der var stor forskel på deres løsningsforslag.

De konsulære medarbejdere mente, at man først skulle få fat i ambassadøren (som iflg casen var bortrejst), så han/hun kunne lede arbejdet og tage ansvar. De mente også, at det senere var nødvendigt at få tilsendt hjælp, dvs personale, fra udenrigsministeriet i hjemlandet eller fra ambassaden i Mexico.

Udviklingsfolkene mente derimod, at man straks skulle sende en bil af sted til området med en radiotelefon og på den måde få etableret en fremskudt kommandocentral, før vejene og det almindelige telefonnet brød sammen. Så skulle man prøve at få kontakt med turisterne og evakuere dem.

Danmark ikke forberedt
Der var intet facit, men Søren og hans to danske kolleger måtte bagefter konkludere, at den danske ambassade (som ligger i Managua, Nicaragua) og kontoret og konsulen her i Guatemala overhovedet ikke er forberedte på at håndtere en krise. Danske turister i Guatemala bliver ikke registreret, og der er ikke truffet nogen forholdsregler.

Dog fandt man ud af, at danskere i tilfælde af en krise skulle melde sig under den norske fane. Den norske ambassade vil – i samarbejde med den svenske - sørge for at evakuere alle de nordiske medborgere. Længe leve Norden og "det nordiske konsulære krisesamarbejde".*)

Næste kursus skal handle om personlig sikkerhed, fx i forbindelse med overfald på gaden.

*) Det nordiske konsulære krisesamarbejde (vedtaget 26.08.2005 på Bornholm og derfor kaldet Bornholmserklæringen) indeholder krise- og beredskabsplanlægning, gensidig repræsentation, fælles hjemtransport, informationsudveksling og træning.

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top