Danida-programmet 5

Anti-korruption og nul-tolerance

19. maj 2007, Lise

Danida har en politik om nul-tolerance over for alle former for korruption. Derfor skal alle Danida-ansatte og andre, der arbejder med Danidas programmer, gennemgå et e-læringskursus i Anti-korruption. Formålet er selvfølgelig at forhindre, at der sker korruption i Danidas programmer, men også at udbrede holdningen om anti-korruption inden for forvaltningerne i samarbejdslandene.

De næste seks uger samles Søren og hans kolleger to dage om ugen i frokosten og diskuterer de emner, som kurset præsenterer. Jeg har fået lov til at deltage, og første gang skulle vi lære de forskellige former for korruption at kende.

Bestikkelse, smørelse mmm
Den helt korte definition på korruption er: Misbrug af betroet magt og midler for egen vinding – altså når man udnytter sin officielle magtposition til at tilegne sig goder eller fordele til egen vinding. Det gælder ikke kun inden for den offentlige sektor, men også for ngo'er, kooperativer og foreninger. Egen vinding omfatter ikke bare privat brug, men også fx et projekt eller et politisk parti.

Bestikkelse er, når man bliver tilbudt en sum penge eller en service mod, at man til gengæld yder en modtjeneste. Begge dele – både at tilbyde og tage imod – anses for korruption og er dermed ulovlige. Bestikkelse er især meget udbredt i forbindelse med licitationer (tilbud ved større indkøb). I de fleste Danida-programmer er der licitationer for køb af varer eller serviceydelser. Og her gælder det altså om at være meget retlinet og afvise alle former for bestikkelse.

En gratis laptop
Den finansielle controller på Danida-kontoret, Ángel, havde et perfekt eksempel på bestikkelse. Han er i gang med at indhente tilbud på nye computere til kontoret – 5-6 i alt – altså en større ordre. Et af de firmaer, han talte med, tilbød ham en bærbar computer til privat brug, hvis han valgte deres tilbud. Den ville ikke optræde på fakturaen. Han afviste og hentede i stedet tilbud fra andre udbydere.

Gaver
I mange asiatiske lande er der tradition for at give gaver. Spørgsmålet er, om de skal opfattes som bestikkelse – eller blot som udtryk for en høflighedskultur. Det kan virke meget uhøfligt og utaknemmeligt, hvis Danida-ansatte afslår at modtage gaver. Et ubehageligt dilemma.

Desuden er der "facilitacion payment", også kendt som "speed money" eller "smørelse" – dvs når man bliver bedt om at betale et mindre beløb til en embedsmand for, at ens sag, fx udstedelse af en nummerplade, et visum eller et andet officielt dokument, kommer hurtigere igennem systemet. I mange 3. verdenslande er dette næsten ikke til at undgå, hvis man vil have noget til at fungere. Men ikke desto mindre er Danidas politik, at det er en form for bestikkelse og dermed forbudt, forbudt.

To beslægtede former er favouritisme og nepotisme – altså at man ansætter en person, man er gode venner med (favouritisme), eller er i familie med (nepotisme) – uden at denne har de nødvendige kvalifikationer og uden en objektiv beslutningsproces.

Alle kender jo nogen
Et speget eksempel på potentiel nepotisme var den dag, Silvia skulle reservere flybilletter til Jørgens rejse til Danmark. Hun skal indhente tre tilbud, og så vælge det billigste. Denne gang fik hun kun svar fra to af rejsebureauerne. Hun spurgte rundt på kontoret, om der var nogen, der kendte et rejsebureau. Ja, Ángels søster arbejder netop på et rejsebureau og ville gerne komme med et tilbud. Men … kunne det gå an? Var det nepotisme? Silvia forelagde sagen for administratoren, Rosario, som mente, at det var for tæt på, så derfor kunne Danida ikke benytte dette tilbud.

Ak ja, det er ikke nemt at være anti-korrupt.

Afpresning er dagens orden. Fra avisen Prensa Libre, 1. april 2007

Afpresning
Afpresning (extorsion) indebærer, at man forlanger penge eller andet ved at true en person med vold, tvang, andre ubehageligheder eller blot trussel om det. Det er en af de allermest udbredte former her i Guatemala. Og det mest ironiske er, at det især er politiet, der udøver afpresning.

Når politiet er korrupt
Nogle betjente stopper fx en bil og forlanger, at man betaler 300-1000 Q (250-800 kr). Det er ikke fordi, man har begået nogen lovovertrædelse, men hvis man ikke betaler, risikerer man at blive anklaget for at have overtrådt loven på en eller anden måde, fx for at smugle narkotika, som politiet diskret placerer i bilen.
Det sker mange gange dagligt, men disse tilfælde bliver meget sjældent meldt … til politiet. Af frygt, mistillid eller resignation melder borgerne ikke overgrebene til det politi, som selv er medskyldig i ulovlighederne. Og hvis de endelig anmelder overgrebene, tør de som regel ikke møde op i retten for at vidne af frygt for repressalier.
En undersøgelse fra 2006 viste, at 76% af ofrene for ulovligheder begået af politiet foretrækker at tie og afstår fra at anmelde det. En nylig meningsmåling viste, at 90% af borgerne ikke har tillid til politiet.

Andre former for korruption
Til korruption regnes også:
- Embezzlement (underslæb) når offentligt ansatte stjæler offentlig ejendom;
- Fraud, dvs alle former for svindel og bedrageri, fx falsk underskrift ol.

Supplerende læsning
Interesserede kan læse Danidas Anti-korruptionspolitik og hente kursusmaterialet, hvor især Modul 1 giver en god, hurtig introduktion.

Nordisk kriseberedskab

19. maj 2007, Lise

Hvad nu hvis …
Vi går ind i orkan-sæsonen, og vi ligger i et jordskælvsområde. Belært af erfaringerne fra Tsunamien bør ambassaderne være forberedte på en krisesituation. Den svenske og den norske ambassade holdt derfor en træningsdag og havde inviteret de øvrige nordiske kolleger til et kursus om sikkerhed. Hverken Danmark, Finland eller Island har ambassade i Guatemala.

Orkan i Izabal
Der var forberedt en case, som beskrev, at en orkan var på vej ind fra det Caribiske hav mod Guatemalas østkyst. Her befandt sig en gruppe nordiske turister, blandt andet flere som var kommet med et krydstogtskib til havnebyen Puerto Barrios. De kunne ikke sejle videre på grund af orkanen. Hvad skulle ambassaderne gøre??

Det skulle diskuteres i grupper. Søren var i en gruppe med repræsentanter fra både konsulære afdelinger (dvs folk som arbejder med visum etc) og fra udviklingsafdelinger (dvs folk som arbejder med udviklingsprogrammer i stil med Danida). Der var stor forskel på deres løsningsforslag.

De konsulære medarbejdere mente, at man først skulle få fat i ambassadøren (som iflg casen var bortrejst), så han/hun kunne lede arbejdet og tage ansvar. De mente også, at det senere var nødvendigt at få tilsendt hjælp, dvs personale, fra udenrigsministeriet i hjemlandet eller fra ambassaden i Mexico.

Udviklingsfolkene mente derimod, at man straks skulle sende en bil af sted til området med en radiotelefon og på den måde få etableret en fremskudt kommandocentral, før vejene og det almindelige telefonnet brød sammen. Så skulle man prøve at få kontakt med turisterne og evakuere dem.

Danmark ikke forberedt
Der var intet facit, men Søren og hans to danske kolleger måtte bagefter konkludere, at den danske ambassade (som ligger i Managua, Nicaragua) og kontoret og konsulen her i Guatemala overhovedet ikke er forberedte på at håndtere en krise. Danske turister i Guatemala bliver ikke registreret, og der er ikke truffet nogen forholdsregler.

Dog fandt man ud af, at danskere i tilfælde af en krise skulle melde sig under den norske fane. Den norske ambassade vil – i samarbejde med den svenske - sørge for at evakuere alle de nordiske medborgere. Længe leve Norden og "det nordiske konsulære krisesamarbejde".*)

Næste kursus skal handle om personlig sikkerhed, fx i forbindelse med overfald på gaden.

*) Det nordiske konsulære krisesamarbejde (vedtaget 26.08.2005 på Bornholm og derfor kaldet Bornholmserklæringen) indeholder krise- og beredskabsplanlægning, gensidig repræsentation, fælles hjemtransport, informationsudveksling og træning.