Søren & Lise i
Guatemala

Danida-programmet 2

Nyere historier om programmet

Endelig et vellykket projekt!

25. november 2006, Lise

Ajpatnar Chorti - håndværksprojekt i Jocotán, Chiquimula
Havard Austad
fra NORAD (det norske DANIDA) sagde utvetydigt ved indvielsen af det nye fælleshus (se historien under Siden sidst: Hos Chorti-indianere), at de penge, som Norge har givet til dette projekt, er de penge der er bedst givet ud i hans tid. Da vi talte med ham bagefter, tilføjede han: "Det drejer sig endda kun om et par hundrede tusind. Til sammenligning giver vi 10 mio NKR til UNDP, og hvad kommer der ud af det? Desuden har dette projekt ført til, at vi støtter to-tre lignende projekter i andre dele af landet.”

Austad har besøgt landsbyen flere gange, og ifølge ham er det helt tydeligt at se, at folk i denne landsby er bedre klædt og bedre ernæret end i andre landsbyer i området og også langt bedre end ved starten af projektet for 4 år siden.

Kiej de los Bosques
Kiej de los Bosques betyder Skovhjort, og det er navnet på et firma, som i 2001 opsøgte landsbyerne ved Jocotán for at finde en måde at hjælpe dem i den vanskelige tid under kaffekrisen. Ildsjælen i Kiej de los Bosques er Maria Pacheco, som fandt ud af at bygge på kvindernes tradition for at flette palmefibre. Hun skabte en alliance med den nationale spritfabrik Licorería Nacional, som producerer den berømte rom Zacapa Centenario, der anses for et af de bedste rommærker i verden.

Kvinderne fletter en slags ”betræk” til romflaskerne. Det første produkt dækkede hele flasken, men det viste sig, at kunderne foretrak, at de kunne se væsken i flasken. Derfor fletter kvinderne nu blot en ”ring” eller et bælte til romflaskerne.


Flasken til højre har den flettede "ring", som nu bruges

Iván Butrón, tidligere ansat i Kiej, fortæller: ”Det svære var at opnå kvalitet og ensartethed i produkterne. Hvis ikke fletværket var udført præcist, blev det kasseret. Og hver gang der skete ændringer i designet, krævede det, at vi kom en gang om ugen i en periode for at hjælpe dem i overgangsfasen”.

Nu sælger kvinderne ikke alene til spritfarbikken; de har udviklet andre produkter som kurve, bakker mm, som sælges fra store butikskæder i Guatemala City. Og flere nye produkter er på vej.

Betydelig forbedring
Før projektet kunne en kvinde måske tjene 40 Q (35 DKK) om måneden ved at afsætte sine måtter mm på det nærmeste marked - inkl. en times gang frem og tilbage.

Nu tjener de i gennemsnit 800 Q (ca 650 DKK). De aflønnes pr styk, og nogle tjener helt op til 1000 Q om måneden. Det betyder, at de har råd til at sende deres børn i skole (selv om skolegang er gratis, skal forældrene selv betale skoleuniform, bøger og forplejning). Den nærmeste handelsby, Jocotán, har også mærket den økonomiske fremgang: der købes flere varer i butikkerne på lønningsdagene.

”Man ville tro, at det kunne give problemer i en traditionel mandsdomineret kultur, at det er kvinderne, der tjener penge”, siger Iván Butrón, ”men vi har ikke observeret nogen problemer. Ikke på projektniveau i hvert fald. Jeg ved jo ikke, om det har givet problemer inden for de enkelte familier.”

En selvforstærkende udvikling
Kvinderne har dannet foreningen Ajpatnar Chorti, og der er 241 aktive kvinder og 15 mænd, som kommer fra seks landsbyer i området – alle håndværkere, som fletter. Kvinderne udfører arbejdet hjemme, så de samtidig kan passe (de mange) børn og hus. Ofte hjælper døtrene med at flette, og sommetider også manden. De afleverer de færdige produkter til foreningen, som står for salget til destilleriet, og som også sørger for at levere råmaterialet, altså palmefibrene, til kvinderne for at sikre en ensartet kvalitet.

Foruden de 256 håndværkere, er der 20 bønder som dyrker grøntsager og passer de planteskoler, der er anlagt i hver landsby. De sørger for at udplante nye planter af den palme, hvis fibre bruges til at flette.


Palmebladene skal tørre en uges tid i solen, før man kan bruge fibrene

Man mener at i alt 528 mennesker direkte er hjulpet af projektet, og indirekte, dvs med alle familiemedlemmer, kommer det op på 2.640 personer.

Foreningen sørger for at opbygge et lager af ”ringe”, så der er en reserve, hvis efterspørgslen pludselig stiger. I øjeblikket leverer kvinderne 25.000 ”ringe” om måneden.

Lønnen bliver ikke længere udbetalt i kontanter til kvinderne, men sat i banken. For at få oprettet en bankkonto, har kvinderne måttet skaffe sig et identitetskort, ”una cedula”, og det betyder samtidig, at de kan stemme ved valgene – det kunne de ikke før.

Alfabetisering
Samtidig med fletteprojektet blev der også iværksat en alfabetiseringskampagne, gennemført af en kristen velgørende organisation Dispensario Betania. Den meget dedikerede, unge lærer Lily er inspireret af brazilianeren Paulo Freires frigørende pædagogik, og da eleverne ved indvielsen holdt en lille tale, hvor de takkede for deres diplom, rettede den ene også sin tak til denne pædagog, ”en mand som jeg ikke kender”.


En af de voksne som har lært at læse vha Paulo Freires frigørende pædagogik

De voksne, som har lært at læse, lærte samtidig om deres rettigheder, og det har ført til en større politisk bevidsthed. Som María Pacheco begejstret sagde: ”Befolkningen er på 500 personer, så de udgør en politisk pression. Og hvis de bliver 1000, kan de få deres egen borgmester.”

En overset region
Hugo Cabrera fra Kiej forklarede, at Chiquimula-provinsen har været overset med hensyn til udviklingsstøtte.
Såvel den nationale som den internationale hjælp er gået til de vestlige provinser, som fx Quiché, Sololá og San Marcos, og de er derfor blevet mere fordringsfulde. Det er samtidig de områder, hvor det gik hårdt til under den væbnede konflikt (borgerkrigen 1960-96), og der er stadig konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper.
Her østpå blandt chorti-indianerne er der til gengæld fredeligt og stor taknemmelighed.


Ildsjælen María Pacheco, stifter af firmaet Kiej de los Bosques

Opskrift på et vellykket udviklingsprojekt
Læren af dette projekt er, at følgende ingredienser er nødvendige:

En ildsjæl, i dette tilfælde María Pacheco, som både er i stand til at motivere landsbyen og også til at forhandle med den store spritfabrik. Desuden har hun kunnet tiltrække internationale fonde til dele af projektet. Norge har støttet alfabetisering og fælleshuset, Holland har støttet lønninger til Kiejs konsulenter osv.

En håndværksmæssig tradition og råmateriale. María så mulighederne i at bygge på nogle færdigheder, som chorti-folkene allerede havde, og hvis råmateriale gror overalt i området. Løsningen var at gøre denne tradition til en indtægtskilde.

Den egentlige genistreg – og grunden til at projektet er blevet så berømt – er at hun forhandlede sig til en fast aftale med kunden, i dette tilfælde spritfabrikken, og dermed sikkerhed for at produkterne blev afsat.

Et andet interessant træk ved projektet er, at det startede med at skabe bedre økonomi i familierne ved at give dem en ny indtægtskilde. Af det fulgte automatisk, at de fik bedre mad og dermed bedre helbred. Siden kom uddannelse og politisk bevidsthed til. Mange udviklingsprojekter starter med sundhed og uddannelse, og når sjældent til at skabe en bæredygtig økonomi.

Og det mest imponerende er, at resultaterne er opnået på kun fire år - måske fordi man startede med at skabe indtægter til målgruppen. Projektet har været inspirationskilde for de Danida-folk, som udtænkte "Sørens" del af Premaca-programmet.

Lancering af Sørens Komponent 4a

Onsdag den 11. oktober 2006, Søren og Lise

I dag foregik den officielle lancering af Danida-programmets komponent 4a i Guatemala. Arrangementet var flot anlagt og designet af Agexport (tidligere Agexpront), den store brancheforening, som er projektleder.


Foran scenen var en udstilling af produkter, som de igangværende projekter fremstiller og sælger: bananer, grøntsager, marmelade, ris, glaskunst, keramik, stoffer mmm

Dansk-amerikansk-guatemaltesisk samarbejde
Programmets aktiviteter skal gennemføres sammen med USAID, det amerikanske Danida, som allerede har været i gang i fire år. Derfor var der blandt de officielle talere også direktøren for USAID.


Sørens spanske udtale var meget bedre end den amerikanske direktørs

Der var ingen fra den danske ambassade (i Nicaragua) som kunne komme, så Søren holdt talen fra den danske side – og det gik fint. Søren nævnte som ægte Guate-taler alle de tilstedeværende nobiliteter, talte så lidt om danskernes forhåbninger til programmet, og sluttede med at vride Martin Luther Kings tale ”I have a Dream”, så den passede til situationen.


Der skulle også have været et dansk flag, men det var ikke kommet fra ambassaden i Nicaragua. Heldigvis var der et "rullegardin" med Danidas logo.

 

Vellykkede projekter
Foruden de officielle talere var der en række repræsentanter fra projekter, som har fået råd og støtte under USAID-programmet. Det var sjovt at høre dem fortælle.
Fx et landbrugskollektiv, som manglede et sikkert marked. Nu har de fået en fast aftale med Wal-Mart (verdens største supermarkedskæde) om at levere et bestemt kvantum grøntsager hver uge – og Wal-Mart er meget tilfredse, fordi kvaliteten er i top, som deres kunder kræver.


Repræsentanter fra de projekter, som har fået støtte fra USAID

En anden fortalte, at han kom fra et område med det største vandfald i Centralamerika. Hidtil har de ikke kunnet tiltrække turister, men takket være programmet og råd og dåd fra konsulenterne i Agexport har de nu fået fremstillet informationsmateriale og lavet markedsføring. De håber at bygge et herberg og en restaurant.


Arrangementet sluttede med en symbolsk handling, hvor de "gamle" projekter plantede nogle skud til de nye projekter

Der var nok ca 120 mennesker til stede. Dels folk fra projekterne, dels NGO'er og folk fra ministerier, fonde mm.


Også pressen var der. Her interviewes Maria Pascual, Agexport. Hun er leder af den afdeling, som Søren samarbejder med.

Nye kunder?
Lise fik (måske) tre potentielle web-kunder. Alle tre er ledere af organisationer, som rådgiver landbrugskooperativer med fattige bønder. De spurgte, hvad hun lavede, og da de hørte, det drejede sig om web-sider, sagde de: jamen så må vi da mødes.
Sørens assistent Silvia fik mødt alle dem i Agexport, som hun har nytte af at kende. Og så nåede hun lige i tide at komme i tanke om en rettelse til Sørens tale.


Teach them how to fish

October 8, 2006, Søren
Experienced people from the development sector have highlighted the message of the well-known saying: "Do not give people fish nor fishing poles, but teach them how to fish".

1. Several development experts have said to me: NEVER, ever give anything to the beneficiaries for free. Because then they will stop producing to the "real" market and instead focus on the "donor market". They will try to be even more helpless to provoke pity. They will complain that others achieved more. They will postpone investing in the hope that they will get it for free.

2. A man that I interviewed for a job, told me that his daughter, a psychologist, had analyzed the self-esteem of women in the northern province of Petén.
Result: Villagers who had received development aid, had the lowest self-esteem, and villagers who had never received development aid, had the highest self-esteem.

3. Advice from an experienced diplomat: Don't give aid that functions as subvention: It will prevent the production from adapting to customers' needs.

4. An expert from the Central American Bank of Economic Integration told me not to use artificially low interest rates, that are not commercially sustainable. It will prevent the local banks from developing viable models to help the small farmers. And it will induce the loan takers to invest in activities that are not really profitable.

5. A Danish former development worker: If you pay lunch and per diem for participants in capacity building workshops, they will come. But for the wrong reasons, and with a biased motivation.

Rules of thumb
Of course, some of these rules of thumb should be looked at with a critical eye. But they do invoke reflections.

Actually, “my component”, i.e. component 4 of the DANIDA development program PREMACA in Honduras and Guatemala, does adhere to the above learning.

The potential beneficiary producers will obtain information of and contact to actual customers and their demands; and then they will receive training to meet the real demands. The customers on their side have promised to buy the products as agreed.
To ensure the genuine interest of the beneficiaries, they most deliver project relatred work or investments equal to the amount that DANIDA pays as fees to the consultants.

Honduras næsten klar

8. oktober 2006, Søren

Det er rigtig spændende i disse dage. Jeg har fået en aftale på plads med tre centrale partnere i Honduras, som forhåbentlig skal stå for min del af PREMACA-programmet dér.

Tre partnere
Som den ansvarlige for komponent 4b i Honduras har jeg foreslået FIDE, en brancheorganisation med fokus på eksport. De har allerede gjort en del af forarbejdet med at afsøge verdensmarkedet for kunder inden for Honduras' strategiske sektorer, som er landbrugserhverv, skovbrug, turisme og lettere industri. Til gengæld har de ikke erfaring med at hjælpe de fattige eller miljøet direkte.

SNV, en hollandsk hjælpeorganisation, skal være en slags rådgiver for FIDE. SNV har netop lagt deres strategi i Honduras om til at fokusere på produktionskæder og forbedring af erhvervsmiljøet. De udfører fx kapacitetsopbygning af organisationer som FIDE. De skal hjælpe FIDE på de punkter, hvor denne organisation er svag.

Som supplement foreslår jeg samarbejde med CABEI, Central American Bank of Economic Integration, en regional udviklingsbank med international kapital. Den har hidtil haft svært ved at nå ud til de små virksomheder på landet. Og ingen andre banker orker at prøve, da det er dyrt og risikabelt.

Nu ser CABEI mulighed for at bidrage med lånekapital i vores program og opnå to ting:
1) at komme "gratis" til markedsanalyser og forretningsplaner for låntagerne, da DANIDA betaler vores (andre) partnere for at udarbejde dem, og
2) få lejlighed til på 2-3 år at udvikle en eller flere kommercielt levedygtige lånemodeller til disse kunder, som derefter kan overtages af lokale ”almindelige” banker på normale, profitable udlånsvilkår.

Problemet er, at små fattige virksomheder ikke kan stille garanti i form af hus, bil, mobiltelefon el.lign., og det er netop disse forbrugsgoder, som bankerne helst giver lån til.

Evaluering i december - start i marts 2007
Andre samarbejdspartnere, fx ministerier, brancheorganisationer, miljøbevægelser, forkæmpere for de fattige osv, vil også blive inddraget i formuleringen af komponenten. På den måde får vi mange forskellige organisationer til at understøtte vores aktiviteter og strategi.

Jeg får travlt i de kommende tre uger.

Planen er, at der skal skrives et dokument, som alle de nævnte partnere kan godkende. Så skal det afstemmes med ambassaden, som er ansvarlig for hele programmet, og derefter afsendes til DANIDA i København senest den 30. oktober.

I december sender DANIDA en evalueringsgruppe herud, som skal afgive anbefalinger og indstilling ang. de strategier, vi har fremlagt. Det vil forhåbentlig føre til, at udenrigsministeriet endelig bekræfter bevillingen i februar, hvorefter vi kan underskrive kontrakten med partnerne den 1. marts 2007.

Og så kan det rigtige arbejde på Honduras-delen endelig begynde.

I Guatemala er strategien godkendt, og vi er i fuld gang med at ansætte folk og finde potentielle produktionskæder.

 

Dilbert was here

29. september 2006, Søren

Denne vittighed var rigtig morsom torsdag eftermiddag, hvor vi var til den ugentlige "man-må-godt-beklage-sig gå-hjem-øl" på El Establo.
Nå, men næste dag glædede vi os alligevel over, at vores program faktisk er rigtigt godt.

 

Men når mange skal "købe" en idé, skal der ind imellem knokles mod en deadline og med at kombinere indfaldsvinkler og "kill your darlings" for at få en bæredygtig rapport klar, dvs en der accepteres hele vejen rundt.
Indtil nu er det heldigvis gået godt, dvs ideerne overlever og er tilmed gode.

Forkortelsernes verden

29. september 2006, Søren

Lige siden jeg startede på dette job, har jeg ført en liste over forkortelser, jeg er stødt på. Nu - fire måneder senere - er listen nået op på 28 sider. Her får I en smagsprøve.

Uddrag fra siderne med B

En spansk forkortelse:

- BCIE, Banco Centroamericano de Integración Económico = CABEI
www.bcie.org
Financierer bl.a. CamBIO

... og længere nede den engelske:

- CABEI = BCIE, Central American Bank for Economic Integration

Relevant udviklingsbank, da de vil give lån til små virksomheder uden fast ejendom mod pant i salgsordrers værdi. De fleste banker her tror ikke en pind på bønderne efter store tab, bl.a. ifm. ødelæggelser efter Stan og andre orkaner.

Uddrag fra siderne med F

- FIDE, La Fundación para la Inversión y Desarrollo de Exportaciones:
Den organisation som vi pt satser på i Honduras.

- FIDA, Fondo Internacional de Desarrollo Agrícola.
Anden organisation med næsten samme navn. (Ja, man skal holde ørerne stive.)

- FODA = Análisis de Fortalezas, Oportunidades, Debilidades y Amenazas = SWOT
Nåårh ja, det er jo (ser man længere nede) "Strength, Weakness, Opportunity, Threat", en kendt analysemodel.



Uddrag fra siderne med P
Så kommer vi til program-siden. Mange forkortelser begynder med P for Program.

- PMG, Programme Management Guidelines
Det er DANIDAs vejledning til rapportskrivning og programstyring.

- PNC, Programa Nacional de Competitividad
Honduras
, BID-SIC-FIDE programme. Also called "Honduras Compete".
Dette program er allerede i gang hos FIDE i Honduras.

- PNUD, Programa de las Naciones Unidas para el Desarrollo = UNDP

 

Uddrag fra siderne med S

- SIDA = ASDI, Swedish International Development Agency
Svarer til Danida

- SIDA, VIH/SIDA = AIDS, HIV/AIDS
Det er bare med at holde ørerne stive.

Ofte skal man blot bytte om på bogstavernes rækkefølge for at finde den tilsvarende engelske forkortelse.

Dette er også system-siden:

- SIG, Sistema de Información Geográfica = GIS

- SIGMA, Sistemas de Gestión para el Medio Ambiente, PROARCA Environmental Management and Finance Program

- SINIA, Sistema Nacional de Información Ambiental, National Environmental Information System (Nicaragua).

Og sådan kunne jeg blive ved ....

Premaca nu på ambassadens website

22. september 2006, Søren

Her er den officielle beskrivelse af Danida-programmet i Centralamerika, foreløbig dog kun på spansk:

El programa y Los componentes.

Oversættelser til dansk og engelsk er på vej.

Tour de force i Honduras

11-17. september 2006, Lise

Besøg hos potentielle partnere i Honduras 11-17. september 2006
Søren skal finde nogle egnede partnerorganisationer i Honduras, som kan medvirke i DANIDA-programmet. Faktisk søger han at få besat tre forskellige roller i den komponent, han har ansvar for.

Tre forskellige roller
Projektledelse: For det første en organisation, som kan påtage sig at være projektleder og bestyre de 18 mio DKK, som skal bruges i Honduras. Det skal derfor være en nogenlunde stor og professionel organisation, som kan håndtere bureaukratiet, og som ambassaden (i Managua, Nicaragua) har tillid til.
I Guatemala varetages denne rolle af en stor brancheorganisation, som er ved at ansætte fire konsulenter og fire administratorer til opgaven.

Virksomhedsrådgivere: For det andet skal han finde nogle rådgivere og konsulentvirksomheder med viden inden for miljø, landbrug, grøntsager, turisme, eksport, certificering, og små og mellemstore virksomheder. Disse konsulenter skal kunne finde og analysere de små virksomheder og vurdere, om deres grundlag er så lovende, at de kan få hjælp af Danida-programmet. Desuden skal de kunne give denne hjælp i form af undervisning og rådgivning. Konsulentvirksomhederne kan godt være ret specialiserede, blot de tilsammen dækker alle aspekter.

Partnerorganisationer: For det tredje skal han finde nogle (branche)organisationer, som kan sidde i styrekomiteen for programmet i Honduras, og i den komité, som skal udvælge de projekter/virksomheder, som bliver hjulpet via programmet. De skal altså have viden på området; men hvis de sidder i udvælgelseskomiteen, kan de ikke samtidig selv søge tilskud som rådgivere – for at undgå interessekonflikt.

Amerikansk professionalisme
Der forelå allerede en lang liste over mulige partnere, så Søren opsøgte 12 forskellige organisationer, de fleste i hovedstaden Tegucigalpa.

Desuden skulle han besøge tre organisationer i den næststørste by San Pedro Sula, og her fik jeg lov til at komme med til møderne.

Den første vi besøgte var TechnoServe, et amerikansk nonprofit konsulentfirma, som giver rådgivning netop til små landbrugsvirksomheder i både Afrika og Centralamerika.

Firmaet er grundlagt af en amerikaner, som under et ophold i Ghana undrede sig over, at trods det at folk arbejdede hårdt, tjente de alligevel kun 1 $ om dagen. De havde brug for at forbedre deres produktivitet, og han grundlagde så TechnoServe, som giver teknisk vejledning til små bønder i den tredje verden.

Nu – 34 år senere – er organisationen blevet mere professionel med kontorer i flere lande. Midlerne kommer delvis fra privatpersoner og fra virksomheder, som donerer penge, men især fra store internationale fonde, som fx USAID (det amerikanske Danida), IDB (den inter-amerikanske udviklingsbank).

Fra robust til udsøgt kaffe
Som led i sit arbejde gennemfører TechnoServe grundige markedsanalyser og finder frem til nye produkter og markeder.

Vi talte med direktøren, Manuel Lugo, som blandt andet kunne forklare, at kaffe, som er Honduras’ vigtigste og traditionelle afgrøde, er stærkt truet. Dels har kaffepriserne altid været meget svingende, dels kan Honduras ikke konkurrere med Brasilien og Vietnam. I Brasilien har man store flade arealer, som betyder, at de har kunnet effektivisere og industrialisere kaffehøsten maksimalt. I Vietnam dyrkes kaffen også på lavtliggende, flade arealer, og her er arbejdskraften meget billig. Verdensmarkedet er derfor blevet oversvømmet med store mængder billig og lav-kvalitetskaffe – til stor skade for kaffebønderne i Honduras.

TechnoServe har derfor haft to strategier for kaffebønder i Honduras. De, som lever på de lavtliggende områder, har fået hjælp til at skifte til andre afgrøder, fx forskellige typer grøntsager. De, som lever i de mange bjerge i Honduras, har til gengæld den fordel, at den bedste kaffe gror over 1000 meters højde. Her hjælper TechnoServe bønderne med at forbedre kvaliteten og processen, således at de kan sælge kaffe til de nye markeder for højkvalitetskaffe – fx Starbucks og andre af samme type.

Da Søren præsenterede Danida-programmet for direktøren, var han mest interesseret i at medvirke i rollen som virksomhedsrådgiver. Det var tydeligt, at han ikke fandt det attraktivt at være projektleder – selv om organisationen nok ville være kompetent.

En søvnig affære
Den næste organisation, FPX, var meget anderledes – et udslukt sted med en tom korridor, grimme sofaer i plastiklæder og umalede vægge. Første gang kom vi forgæves; direktøren var i Tegucigalpa til et møde. Nå, pyt, næste gang blev vi modtaget af den venlige direktør Medardo Galindo, en midaldrende familiefar, som grundigt forklarede os hele firmaets historie og udvikling.

FPX er en slags brancheforening for eksportører af landbrugsprodukter, især frugt, fx meloner, ananas mm. Foreningens rolle er at finde nye markeder og nye produkter, og han beskrev, hvordan de havde været medvirkende til at etablere en ny industri med opdræt af en ferskvandsfisk ved navn tilapia. Denne fiskeart spås en strålende fremtid som eksportvare – mon den allerede er nået til de danske kølediske?

Desuden arrangerer FPX messer, fx en årlig melon-messe. Jeg fik på fornemmelsen, at messerne i høj grad tjente som fornøjelsesrejser for de ledende kammerater.

FPX er netop i gang med at forhandle de sidste detaljer i et stort projekt, som er støttet af en hollandsk donor, så organisationen forventer at mande op i nær fremtid. I øjeblikket er de kun 5 ansatte i alt, og det så ikke ud til, at der ville være plads til flere medarbejdere. Derfor undrede det os lidt, at direktøren bestemt mente, at han ville kunne have rollen som projektleder for Danida-programmet – foruden de andre roller.

Fokus på miljøet
Den tredje organisation, vi besøgte, var også en slags brancheorganisation, men denne gang lå fokus på miljø – dens titel er CEHDES, en forkortelse som svarer nogenlunde til: Det honduranske erhvervsråd for bæredygtig udvikling. Som medlemmer har den en række virksomheder – mange af dem store, og herunder også en del maquilaer, dvs store manufaktur- eller samlefabrikker, der opererer i skattefri zoner, således at alle råvarer importeres, og alle færdigvarer eksporteres.

Vi talte med den distingverede direktør og en yngre, teknisk leder, som var ansvarlig for et program, der går ud på at sikre, at produktionen foregår renere og med færre ressourcer, fx på de store tekstilfabrikker. CEHDES leder også et projekt, der drejer sig om bedre udnyttelse af energi. De viste os en præsentationsvideo om CEHDES’ aktiviteter, som blandt andet havde klip fra disse maquilaer, og de foreslog, at næste gang vi kom, ville de arrangere virksomhedsbesøg, så vi kunne komme inden for i nogle virksomheder.

Også denne organisation er en nonprofit-organisation, som gennemfører store projekter eller programmer betalt af store internationale organisationer, i dette tilfælde fx UNDP.

Direktøren mente bestemt, at de kunne operere i rollen som rådgiver i regi af Danida-programmet, og den yngre, energiske leder mente desuden, at de kunne påtage sig rollen som projektleder. Han synes næsten han kendte os, for han havde været seks måneder på udveksling i Island i sin studietid og havde lært at tale islandsk.

Fordelen ved denne organisation er, at den har fokus på miljø, et af hovedpunkterne i Sørens program, men desværre har den ikke fokus på små virksomheder og fattige bønder.

Ak ja, det bliver ikke let at vælge for Søren.

En eftertanke: Nonprofit
Hvad betyder det egentlig? Her så vi tre forskellige udgaver af nonprofit-organisationer, som alle levede af, at der er store internationale donorer, som skal af med deres penge til ”gode” formål. Disse nonprofit-organisationer opstår så og tilbyder at udføre opgaver overfor en ”klient”, de fattige, som imidlertid ikke kan betale for ydelsen (rådgivning etc). Men donorerne skal netop ikke tjene penge, de skal af med pengene.

Nonprofit-organisationerne (rådgivere, ngo’er mfl) skal tjene penge – til sig selv, men de skal ikke skabe et overskud til en gruppe aktionærer – det er det, som gør dem til nonprofit. De kan imidlertid sagtens tjene gode penge; de kan jo forlange høj betaling for den rådgivning mm, som de leverer.

Nonprofit-organisationernes egentlige kunder er donorerne, og produktet er ”tilfredsstillelse af donorernes politiske behov”, mens de fattige er mediet. Derfor er det i høj grad i nonprofit-organisationernes interesse, at der til stadighed er fondsmidler, og til stadighed er nogen, som har brug for hjælp.

Nonprofit har altså ikke nødvendigvis noget med velgørenhed, idealisme eller græsrødder at gøre. Det kan være iskold business, hvor konkurrencen består i at komme med det mest overbevisende projektforslag over for donorerne.

Tidligere historier om programmet

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top