Programmet - 13

Trods krisen stiger efterspørgslen på grøntsager og frugt, sagde Agexports direktør ved åbningen af den store landbrugsmesse AgriTrade. De medicinske råd anbefaler, at man spiser frugt og grønt, og for moderne mennesker er det vigtigt at holde sig i form. Det er en stor fordel for landbruget.

Guatemala = Amerikas køkkenhave

Guatemala har vigtige geopolitiske fordele, som gør landet til en stor producent og eksportør af frugt og grønt:
Der er havne til både Atlanterhavet og til Stillehavet. Det tager kun tre dage at sejle til USA, som er den vigtigste handelspartner. Til vigtige havne i Europa tager det to uger med skib.

Guatemala har syv forskellige klimazoner, og det betyder at landet kan dyrke både tropiske, subtropiske og tempererede produkter. Mango og melon, broccoli og gulerødder, og store, ornamentale blomster – op til 4.000 forskellige produkter.

For 20 år siden var de vigtigste eksportvarer "de traditionelle", dvs sukker, kaffe og bananer, mens andre landbrugsprodukter kun udgjorde 25 procent. Nu er de ikke-traditionelle steget til 75 procent.

Udvikling på landet

Netop grøntsagsproduktion har desuden den sidegevinst, at det skaber udvikling på landet. Det skaber små virksomheder, bønderne bliver forretningsmænd, som eksporterer til et lokalt, nationalt eller endda til et internationalt marked, i stedet for kun at dyrke til eget forbrug.

Premaca var synlig

Flere af de virksomheder, som indgår i Premaca, var repræsenteret på messen, fx med tørrede frugter, te, macadamianødder eller blomster. En af dem blev endda præmieret som en af de innovative virksomheder på messen.

Der var i alt 115 udstillere, 100 udenlandske indkøbere, og 1.500 besøgende, så entréindtægterne dækkede omkostningerne. Stor succes!

"Det har været et fantastisk år. Det bedste nogensinde. Salget er steget vildt. Så godt bliver det aldrig igen".

Ángel Meza ringede for at fortælle, at nu kommer 2008-rapporten om FUNDERs arbejde snart. Han kunne slet ikke tilbageholde sin glæde over, at de 25 virksomheder, som vi er med til at støtte, har klaret sig fantastisk godt i 2008. Det drejer sig om produktion af grøntsager, frugter, marmelader, kaffe osv.

Krisen var god for bønderne

I kriseåret 2008 steg fødevarepriserne pga øget efterspørgsel fra Kina og Indien, øget brug af landbrugsjord til at producere biobrændsel samt diverse spekulation på verdensmarkederne. Dette er godt for vores bønder med jord (men selvfølgeligt dårligt for folk, der skal købe al deres mad).

Herudover var der banker i Honduras, der i store dele af 2008 tilbød billige lån til landbrugsmæssige formål (lav rente, høj likviditet), så vores små virksomheder havde lettere ved at udvide kapaciteten, og dermed følge med efterspørgslen.

Endelig har Danida-programmet Premaca betydet, at Funder har kunnet udvide deres støtte til at omfatte betydeligt flere virksomheder end i 2007.

Efterspørgslen er der

Ángels holdning har hele tiden været, at der er efterspørgsel efter fødevarer fra Honduras. Producen-terne skal bare kobles til kunderne og så især lære at producere volumen og kvalitet.

Sparer de nu op til dårligere tider?

"Sørg for, at de sparer op og ikke straks formøbler pengene", sagde jeg spontant. Bankkrisen vil gøre det sværere at låne, og den økonomiske krise vil presse priserne, selv om efterspørgslen efter basale fødevarer nok ikke er det, der rammes hårdest. Det var også en bekymring, der lå Ángel på sinde, da fattige honduranere ikke ligefrem er kendt for at spare op til kommende dårlige tider.

Jeg følte mig, som om jeg fløj af sted på en sky resten af dagen. Udviklingsmodellen hos FUNDER er dejlig.

CSR = Corporate Social Responsibility = virksomhedens sociale ansvar.

CSR er et tema, som vi diskuterer i forbindelse med udviklingshjælp. For nylig oplevede vi et eksempel på CSR i praksis, som vi her gengiver.

Cadbury slår til på børnehjemmet

Den 22. december sad vi fredeligt og klippe-klistrede julehjerter med børnene på Vanessas børnehjem Fundación Jesús, se særskilt historie.
Kl. 10.00 væltede medarbejdere fra slik-virksomheden Cadbury ADAMS ind med højtaleranlæg, slikposer, pap-ører, julegaver osv.

Vi står overvældede tilbage

Efter en time med hektisk, hyper-glad, højtalerforstærket professionel promotion for børn, som på et kæmpe indkøbscenter, stod vi stakåndede tilbage og spekulerede over konceptet CSR.

CSR hos Cadbury

På Cadbury ADAMS' website om CSR fremgår det, at de har meget godt tjek på, hvor i kæden de kan sætte ind med hvad for at leve op til et socialt ansvar.

 

Hvor meget Cadbury reelt lever op til et socialt ansvar, ved jeg ikke. Men det lyder da meget godt. Indsatsen på børnehjemmet hører hjemme i kassen "Samfund", frivilligt arbejde (eller eventuelt i "Produkt/Kunde"). Foruden juleaktiviteten giver Cadbury også hvert år en donation til børnehjemmet, fx til vedligehold og i år anlæg af nyt drænrør. Cadbury kan så dokumentere, at de har haft CSR-aktiviteter inden for "Community investment".

En bæredygtig model?

Bæredygtig CSR forudsætter sandsynligvis, at begge parter har fordele ved at vedligeholde aktiviteten, og at den er integreret i produktionskæden. Forbindelsen til børnehjemmet er her lidt tynd, da børnene ikke indgår i produktionskæden. Så bæredygtigheden skal nok bygge på personlige forbindelser og integration i virksomhedens story telling og do-good-image.

 

Vores egen PSR

Lise og jeg udøver vores egen PSR = Private Social Responsibility på børnehjemmet. Vi glæder os over oplevelsen, og børnene lærer forhåbentligt noget, som de senere kan kopiere. Vi deler noget af vores "tid" og færdigheder med dem.

Vi er umiddelbart kritiske over for Cadbury's model, men er vores egen egentlig meget bedre? Tjah…

Fra www.u-landsnyt.dk har jeg klippet følgende (og redigeret og kommenteret lidt aht læseligheden):

KØBENHAVN, 21. November 2008: Afrikakommissionen [nedsat af den danske regering] nåede i går på sit andet møde til enighed om seks konkrete initiativer, der skal skabe nye og bedre job til unge afrikanere.

Generel konklusion

Fattigdom kan ikke bekæmpes med udviklingsbistand alene. Der er behov for en markant udvidelse af den private sektor og en fornyet fokus på konkurrenceevnen, hvis Afrikas problemer skal løses. Det var ét af hovedbudskaberne fra kommissionens andet møde, der i går fandt sted i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

Mødet blev ledet af statsminister Anders Fogh Rasmussen og havde deltagelse af 14 andre medlemmer af Afrikakommissionen, blandt andre Tanzanias præsident, FN’s vicegeneralsekretær, præsidenten for den Afrikanske Udviklingsbank, formanden for Kommissionen for den Afrikanske Union og udviklingsminister Ulla Tørnæs.

- Afrikakommissionen er blandt Danmarks største udviklingspolitiske satsninger nogensinde. Jeg er meget tilfreds med, at vi er nået til enighed om, at jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse ikke kan lade sig gøre uden en markant udvidelse og styrkelse af den private sektor i Afrika. Vi ønsker at bryde med afrikanske landes bistandsafhængighed [erstatte penge fra donorer med penge fra markedet?], sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen efter mødet.

6 initiativer

Kommissionens medlemmer blev enige om seks konkrete initiativer, der alle sigter mod at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Afrika:

1) Små og mellemstore virksomheder skal have adgang til risikovillig kapital og rådgivning [mikrokredit og teknisk assistance]

2a) Afrika skal forarbejde flere af sine egne råvarer. [value added]

2b) Det offentlige skal hjælpe med at udvikle partnerskaber og et marked for forarbejdningsindustrier, især inden for landbruget [clusters]

3) Der skal satses mere på handels- og erhvervsuddannelser og andre målrettede uddannelser, der efterspørges af arbejdsgiverne [capacity building]

4) Unge iværksættere skal støttes, så flere forretningsidéer ser dagens lys og bliver realiseret [business plans]

5) Afrikanere skal have adgang til bæredygtig energi, der tager udgangspunkt i lokale behov og muligheder [miljø]

6) Et konkurrenceindex for erhvervslivet i afrikanske lande skal fastholde politikernes fokus på konkurrenceevne og god regeringsførelse og tiltrække investorer [fokus på business]

Det skal have konsekvenser

Der var blandt deltagerne fuld enighed om, at initiativerne skal være konkrete og i stand til at blive iværksat umiddelbart efter kommissionens afsluttende møde i København i maj næste år.

- Vi har bevidst valgt et snævert fokus på unge og beskæftigelse. Det er første gang, at man på så højt niveau har sat unge og beskæftigelse på dagsordenen. Fra dansk side er vi indstillede på at følge kommissionens anbefalinger og lade den få direkte indflydelse på dansk udviklingsbistand i fremtiden, kommenterede udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Flere informationer:

Informationer om kommissionens arbejde og sammensætninger er tilgængelige på www.africacommission.um.dk

Kommentar fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

MS kommenterer (også hentet fra www.u-landsnyt.dk) - med en blanding af positiv imødekommenhed og tvivl - statsministerens opgør med, "hvad han [statsministeren] kalder "bistandsocialismen" og [hans udsagn om, at der] fremover satses på støtte til erhvervslivet og den private sektor".

MS' fokus er på 2015 målene: sult, grundskole, børnedødelighed, gravide kvinder mm. Og de frygter, at direkte støtte til skoler, hospitaler, civilsamfund, lokale ministerier mm reduceres.

Jeg [altså Søren] tror, at det er nærliggende at regne med (som MS siger) visse omlægninger af hjælpen. Men MS tror, at erhvervsstøtte blot betyder, at middelklassen får bedre levevilkår. De negligerer tilsyneladende, at det er fra den eksisterende middelklasse og fra den nedefra kommende nye middelklasse, at økonomien og den politiske kraft til en bæredygtig udvikling (dvs uden bistand fra i-landene) skal komme.

Jeg brænder for ecobusiness

Afrikakommissionens seks punkter har udpræget fokus på området (eco)business. Og jeg går ud fra, at den almindelige konsensus i dansk udviklingspolitik nok skal få integreret fattigdomsbekæmpelse, miljø, demokrati, kvinder, indfødte folk, menneskerettigheder etc i programmerne.

Det glæder mig, at der nu også sættes fokus på at få udviklet erhvervssektoren i u-landene, så der skabes indtægter – og dermed et skattegrundlag. Så længe det mangler, kan de udmærkede initiativer med skoler, hospitaler etc aldrig blive bæredygtige.

Det er tankevækkende, at mine erfaringer fra Mellemamerika i stigende grad gør mig liberal og markedsorienteret.
Måske har jeg en fremtid i Afrika :-).