Søren & Lise i
Guatemala

Programmet - 12

Nyere historier under Programmet

Honduras: Pris til brombærbønder i Danida-program

Onsdag den 29. oktober 2008, Søren og Lise

Virksomheden Mora Lenca, som støttes af Danidas miljøprogram Premaca i Centralamerika, har netop modtaget en national pris for CSR, Corporate Social Responsibility. Den mellemstore øko-virksomhed producerer marmelade af egne brombær.

Stor vægt på miljø

Mora Lenca opnåede prisen for at leve op til de tre CSR-krav: økonomisk vækst, miljøhensyn og socialt ansvar. Prisen blev uddelt af det honduranske råd for bæredygtig udvikling og den nationale forening for CSR. Der blev ved pristildelingen lagt vægt på, at virksomheden er kommet langt med at implementere "Renere produktion" (Producción más Limpia) på fabrikken og "God landbrugspraksis" (Buenas Prácticas Agrícolas) i marken. Det betyder fx, at der er indført energispareordninger, affaldshåndtering, mindre vandforbrug, genbrug af materialer samt systemer for kvalitetskontrol. Desuden har brombærbønderne deltaget i kurser i økonomi og miljø, således at de udnytter råvarerne bedre og fokuserer på organisk produktion.

På disse smukke bjergskråninger gror brombærrerne - foruden den nødvendige majs i forgrunden

Fra bønder til erhvervsdrivende

Mora betyder brombær, og Lenca er navnet på den indianergruppe, som mange af brombærbønderne tilhører. Mora Lenca ligger i det nordvestlige Honduras og er organiseret som et aktieselskab med 150 aktionærer (familier), hvoraf over halvdelen er kvinder. Virksomheden har skabt nye arbejdspladser i lokalsamfundet, dels til plukning af vilde brombær og dyrkning af organiske brombær, dels til fremstilling af marmelade på deres fabrik.

Produccion más Limpia - Renere produktion

Mora Lenca har i nogle år fået støtte af FUNDER, som arbejder med øko-virksomheder for Premaca i Honduras. Landbrugsingeniør Angel Meza fra FUNDER er meget glad for prisen til Mora Lenca: "Det er helt usædvanligt, at små virksomheder på landet har styr på det med miljøet, men nu er der en model, som andre kan lære af".
Han deltog for nylig i Danidas kursus i København om mainstreaming af miljø i udviklingsprojekter.

Lille investering, stor miljøeffekt

Søren Borch, Danidas rådgiver i øko-virksomheder, forklarer, at Premaca i Honduras blandt andet har bidraget til, at FUNDER har fået miljøaspektet ind i alle de 23 virksomheder, som de støtter i fattige landområder. "Alene den økonomiske støtte til teknisk assistance om renere produktion har haft en gavnlig virkning, ikke blot på miljøet, men også på økonomien. På den måde får vi stor miljøeffekt for relativt få midler".

Lenca er ikke en del af maya-indianerne. Det er den største gruppe indianere i Honduras, men der er kun ca 100.000 lencaer tilbage.

Nyheden er også bragt på U-landsnyt.dk.
Se også omtalen af Mora Lenca, da Søren besøgte virksomheden i juli sidste år. Se under "Fase 2"

Guatemala: Danida får pris for eksportudvikling

Torsdag den 16. oktober 2008, Lise

Under overværelse af Guatemalas præsident modtog Danida-kontoret i Guatemala By onsdag aften en pris for sin indsats i Premaca-programmet, Danidas regionale miljøprogram i Mellemamerika. Prisen blev uddelt af den store brancheorganisation for eksport Agexport, som hvert år giver en pris til den institution, som bedst har støttet eksportvirksomheder det seneste år.

Formanden for Agexport Tulio García begrunder udvælgelsen af Danida. På podiet står Jørgen Jensen, Søren og Marianne Søndergaard Andersen fra ambassaden i Nicaragua, som tilfældigvis var i Guatemala.

I sin begrundelse nævnte Agexports formand Tulio García, at Danidas koncept for udvikling via små eco-virksomheder er nyskabende og virkningsfuld. Det er lykkedes at skabe forbindelse mellem de små producenter på landet og det udenlandske marked, en succes som udelukkende er opnået gennem Danidas støtte og rådgivning, udtalte han.

Jørgen og Søren i samale med Godoy, administrerende direktør for Agexport

De to hoved-personer: formand for Agexport Tulio García og Guatemalas præsident Àlvaro Colom.

Prisoverrækkelsen foregik som led i Agexports årlige prisuddeling inden for seks kategorier af eksportører. I kategorien "virksomhedskæder på landet" vandt Chirrepec førstepræmien. Chirrepec er et te-kooperativ i det fattige højland med 300 medlemmer, alle queq´chi-indianere, heraf en tredjedel kvinder.

En glad formand fra te-kooperativet Chirrepec modtager førstepræmien i kategorien "virksomhedskæder på landet". Kvinden bagved repræsenterer en anden nomineret virksomhed: Mabeli, som producerer kosmetik baseret på urter. Mabeli indgår også i Premaca.

Det er samtidig en af de virksomheder, der indgår i Premaca-programmet. Via Premaca er det er lykkedes at skaffe kunder til Chirrepec, således at den sorte te i de rød-gule æsker nu sælges til den store supermarkedskæde Wal Mart. Chirrepec er desuden ved at blive certificeret som FairTrade og organisk producent.

Jørgen Jensen holder takketalen for Danida, og Guatemalas præsident Àlvaro Colom slutter ceremonien med at understrege vigtigheden af, at Guatemala eksporterer: "Der er så store ressourcer i dette land, at Guatemala burde være rigt!"

Søren i samtale med Ivan Buitron, hans nærmeste samarbejds-partner, som er leder af den afdeling i Agexport, der administrerer Premaca.

Søren Borch, som er rådgiver for eco-virksomheder på Premaca-programmet, siger: - Det er en stor anerkendelse for Danida at få sit udviklingskoncept med øko-virksomheder så godt modtaget. I Premaca bruger vi ordet "øko" i betydningen tredobbelt bæredygtig, dvs. markedsøkonomisk, miljømæssigt og socialt. Den økonomiske side sikres ved, at der altid skal være en konkret, identificeret kunde. Derefter skal vores samarbejdspartner give teknisk assistance til de fattige producentgrupper, så de kan producere og markedsføre tilpasset kunden.

Det danske hold: Søren, dansk konsul Marianne Søndergaard Andersen, Lise, Wannee Jensen og Jørgen Jensen

Søren sammen med de kolleger i Agexport, som arbejder med eco-empresas

Denne nyhed er også bragt på U-landsnyt.dk

Vi har tidligere skrevet om Chirrepec, se historien fra vores første besøg der: Chirrepec - et te-kollektiv, og da vi besøgte dem 7 måneder senere: Besøg fra ambassaden.

Teksten:
I den 20. ceremoni for den Nationale Pris for Eksport tildeles Årets Anerkendelse til den institution som i 2008 har samarbejdet mest til udviklingen af eksport til
DANIDA
for dens støtte til at skabe indtægter og arbejde i små landsbyer på landet i Guatemala, især gennem programmet eco-virksomhedskæder.
Guatemlala, 15. oktober 2008

Kunsthåndværk i butikker

Tirsdag 30. september 2008, Lise

Vores Guatemala - lavet i Guatemala

Under denne titel var der i september måned et særligt fremstød for kunsthåndværk i varehuset Cemaco.

Cemaco er en varehuskæde - lidt i stil med Føtex, med udstyr til hus, køkken, have etc. Cemaco har syv store varehuse i Guatemala City.

Et stort banner hang ned fra loftet - bl.a. med de berømte runde drager.

Stoffer, keramik, trævarer mm

Det glædelige var, at flere af de virksomheder, som bliver støttet af Premaca, var repræsenteret, fx væverskerne fra Aj Quen, og det lille træværksted Sacalá, som vi også har besøgt.

Vi benyttede lejligheden til at købe nok et par sjaler, tasker etc ;-)

Sørens samarbejdsorganisation Agexport har været involveret i fremstødet. En af Cemaco-damerne fortalte, at salget gik godt. Så det er en sejr, at produkterne kommer ud på det lokale marked.

Heifer - ulandshjælp vha husdyr

Mandag den 29. september 2008, Lise

Heifer er det engelske ord for en kvie. Samtidig er det navnet på en amerikansk ulandsorganisation, som opererer i hele verden efter en ganske bestemt metode.

Vi besøgte landsbyen San Lucas i Alta Verapaz, hvor Heifer har foræret får til en familie.

Passing on the gift

Metoden går ud på, at man giver en fattig familie et husdyr, fx en ko, en ged, en høne eller en kanin. Familien lærer samtidig at passe dyret og udnytte dyrets gødning til deres nyttehave. Når dyret har født en unge, er familien forpligtet til at forære ungen til en anden familie, som de ligeledes underviser. De næste unger, som bliver født, må familien gerne selv beholde – men den må selvfølgelig også gerne give nogle videre til andre familier. Kravet om at forære afkommet til en ny familie gælder hver eneste familie, som modtager et dyr. På denne måde er der en indbygget spredningseffekt, som er uafhængig af Heifer-organisationen.

Fra modtager til giver

Et andet stærkt træk ved metoden er, at de oprindelige modtagere selv bliver givere. De ændrer således selvforståelse, idet de nu er eksperterne, som videregiver ikke bare husdyret, men også deres erfaringer og viden om, hvordan man passer og udnytter husdyret.

Bæredygtigt

Heifer-metoden er bæredygtig efter same idé som anekdoten om at lære en mand at fiske, i stedet for at give ham en fisk at spise. Efter Heifer-modellen udgør husdyret en kilde til indtægter for familien – de kan selv drikke mælken eller spise æggene, men de kan også sælge udbyttet og således opnå en ekstra indtægt.

Det indgår også i Heifer-metoden, at bønderne lærer at dyrke grøntsager og afgrøder efter agro-økologiske ideer. De udnytter dyrenes gødning, de planter træer for at genskabe skov, og de beskytter vanddrag og formindsker erosion.

Familien dyrker nu koriander - her sået forskudt, så der til stadighed er noget at høste og sælge.

Får og kaniner

Vi har besøgt et Heifer-projekt i Alta Verapaz, som netop indeholdt flere af de nævnte elementer. Familierne havde fået både kaniner og får, og de havde bygget bure og skure til dyrene, så de samtidig kunne opsamle deres gødning til køkkenhaven.

Desuden var de begyndt at dyrke nye grøntsagsafgrøder, som de kunne sælge på det lokale marked.

Græsrodsarbejde

Vi lærte om Heifer gennem det nordamerikanske ægtepar Tara og Robert Cahill, som har arbejdet flere år for Heifer i Alta Verapaz. De fortæller, at de nu møder familier i andre, nye landsbyer, som stolt forklarer, at de har modtaget dyr og nu er i gang med at sprede dem til flere endnu. Så metoden virker - helt på græsrodsplan, fra familie til familie.

Robert og Tara Cahill. De tilhører Mennonit-samfundet - som man måske kan se på hans t-shirt. Det er en kristen sekt, i stil med amish-sekten. Robert og Tara har fire børn, og hele familien har lært sig såvel spansk som q'eqchi' - det sprog man taler i Alta Verapaz.

Et firbenet angreb på sult

Organisationen Heifer blev etableret af den amerikanske landmand Dan West, efter at han havde deltaget i hjælpearbejde i Spanien under borgerkrigen. Han var med til at uddele mælk til børn og udtalte de legendariske ord: "Disse børn har ikke brug for en kop, de har brug for en ko."

Tilbage i USA grundlagde han organisationen, og i 1944 blev de første køer sendt med skib til Puerto Rico. Efter 2. Verdenskrig sendte Heifer hjælp til flere europæiske lande. Amerikanske landmænd donerede dyrene, og efterhånden sendte man dem også med fly.

Nu indsamler Heifer penge og køber dyrene i det land, hvor de skal gives til familier. På Heifers webside er der en hel liste over gaver, man kan give: geder, får, høns, køer, grise, lamaer etc. Foruden af enkeltpersoner bliver Heifer også støttet af virksomheder og kirkesamfund. På websiden kan man desuden se, i hvilke lande de opererer.

Mindre kød og færre børn

Lørdag den 27. september 2008, Søren

Spis mindre kød

Fra en artikel i PlanetARK har jeg klippet:

"UN reports show that the livestock sector accounts for about 18 percent of greenhouse gas emissions blamed for global warming -- more than the transport industry. Eating less beef, pork or chicken is often ad-vocated as a way to cut emissions.

"The biggest change anyone could make in their own lifestyle would be to become vegetarian," former Beatle Paul McCartney said earlier this year of ways to fight global warming."

Brug kondom

I øvrigt mener jeg, at det allervigtigste, vi kunne gøre, vil være at reducere antallet af børnefødsler.

Voksende børnetal nulstiller hele tiden al økonomisk udvikling. Flere børn giver flere unge mænd uden adgang til at forsørge sig selv og deres familie, hvoraf følger frustration, vold, kriminalitet, rydning af skov, håbløs revolution, etc. Og historien viser, at det er den sikre vej til en verden med ulighed, fattigdom, folkevandringer, terror … fortsæt selv.

Mikrokreditmarkedet

Søndag den 17. august 2008, Søren

Daniel kom i dag for at pleje sin forkølelse og fortælle om sine kærestebekymringer. Han fortalte også en interessant historie om mikrokreditter, som jeg kort vil nedfælde her for ikke at glemme pointerne.

Daniel - vores reservesøn - arbejder med at udvikle banken G&T Continentals mikrokredit-produkt, og samtidig med at han er en gud-given sælger, læser han finansiering på universitet.

Namaste vil give billige lån

Daniel fortalte, at Fundación Namaste Guatemaya (FNG), en amerikansk, godgørende organisation for mikrokreditter, vil låne penge ud til grupper af kvinder for 4-5% p.a. En NGO har bedt Daniel hjælpe med at finde en bank, der kunne stå for det administrative bankarbejde i forbindelse med mikrokreditterne. Banken vil få dækket sine omkostninger, som jo ikke kan rummes i de 4-5%.

Det førte til en diskussion om, hvorvidt denne type ulandshjælp bør ske på markedsbetingelser.

Logo for det danske initiativ MYC4 hvor man over nettet kan investere i små virksomheder i Afrika.

De professionelle bankers renter

De amerikanere, som skyder penge i Namaste [na'-ma-stay], taber tydeligvis penge. De 4-5% kan ikke dække inflation, administration, tab på dårlige betalere osv.

Verdensbanken og andre store investeringsbanker tager 7% for at låne penge til organisationer, der styrer mikrokreditlån, hvilket derfor normalt må betyde, at de må låne videre til mindst 10%.
BanRural, som er Guatemalas største bank, og som er førende med at give mikrokreditter til fattige bønder, låner ud til 15-16%.
Daniels bank G&T, som er den næststørste regulære bank på mikrokreditområdet, tager 16-21%.
Bankerne låner penge til de store virksomheder for helt ned til 7%, men så er det også koblet til samtidig køb af andre ydelser som fx administration af lønudbetalinger osv.

Mikrokreditmarkedet

Namaste vil, som nævnt, låne ud til 4-5%. Andre mikrokreditvirksomheder yder lån til 25-50%, men så er det også koblet med løbende - fx månedlige - kurser og opfølgning vha. konsulenter hos de små låntagere. Se vores artikel fra Honduras om Mikrokreditter med Fundación Adelante.

Både Verdensbanken og FN har ved analyser påvist, at mikrokreditter er en af de bedste måder at give udviklingshjælp. Og i 2006 fik Muhammad Yunus og hans Grameen Bank Nobels Fredspris for at skabe økonomisk og social udvikling.

Muhammed Yunus som etablerede Grameen Bank i Bangladesh i 1983

Bankernes interesse

Indtil videre klager især små familievirksomheder i landbruget over, at de ikke kan skaffe kreditter til blot nogenlunde rimelige renter.

De almindelige banker har hidtil foretrukket at give lån til større virksomheder og til det bedre borgerskabs forbrugslån. Nu er bankerne er imidlertid ved at vise interessere for mikrokredit, fordi de ser - nu hvor de er ved at smide fordommene - at det er en god forretning, da grupper af kvinder med mikrovirksomheder er gode betalere, og der er rigtig mange af dem. Daniel mener dog, at ingen bank vil tage imod Namaste's tilbud, da det vil underminere deres egne mikrokreditprodukter.

Ødelægger det mere, end det gavner?

Lige nu er flere banker altså ved at gå ind på markedet, og det vil forøge lånekapital, og forhåbentlig efterhånden skaffe konkurrencedygtige rentesatser.

Namaste og andre godgørende mikrokredit-organisationer kan efter sigende umuligt dække behovet for lån. Og ved at tilbyde renter under omkostningsniveauet bremser man det professionelle marked, hvorved der ikke kommer tilstrækkelig kapital. Og så kan man jo sige, at det vil forvride markedet, til skade for erhvervsudviklingen.

Et alternativ?

Vi fik den skæve idé, at Namaste skulle låne ud til markedets laveste kommercielle sats minus 2%. Så ville det næppe smadre markedet, men i stedet øge konkurrencen.

Væverskerne i Aj Quen

Lørdag den 16. august 2008, Lise

Jeg har tit undret mig over, hvordan alle de ting, vi ser på markederne, bliver til. Jeg får altid at vide, at det er kvinder i landsbyerne, som sidder hjemme og væver og syr. Men hvordan varerne derefter komme frem til markedet, har jeg ikke vidst.

Derfor var det meget velkomment, at jeg kunne følges med Søren til Aj Quen, en sammenslutning af artesanos/as dvs kunsthåndværkere fra store dele af landet og med hovedsæde i Chimaltenango, ca en times kørsel fra Guatemala City.

Aj Quen har haft held til at få et par kunder i Europa og Australien – nemlig Fair Trade-kæder, som fx Max Havelaar og Oxfam. Her en ordre på vej fra Guatemala til Australien.

Kunderne bestiller

Især den italienske kunde har meget specifikke krav til sine varer. Når Aj Quen har modtaget en ordre, fx på en ny type taske, skal designeren på design-værkstedet udarbejde en prototype. Han laver derfor en lille demo af de farver og striber, som stoffet skal have. Så skal væveren fremstille et stykke stof i netop disse farver og striber. Det er et stort arbejde med flere komplicerede processer.

Prøver som senere bliver til et vævet stof.

Aj Quen betyder "væverske" på kaqchiquel.

Væveværkstedet hvor en prototype af stoffet bliver til.

Derefter syr designeren en taske og udarbejder et mønster. Hvis ordren er stor og involverer mange forskellige processer, bliver arbejdet fordelt til forskellige grupper af kvinder. Nogle væver stoffet, så bliver stoffet skåret til, andre syr delene sammen, og en tredje gruppe syr måske knapper og lynlåse i.

Her bliver foret til en taske skåret til på det centrale værksted, så alle enkeltdelene har den rette størrelse. Derefter sendes det ud til de grupper, som skal sy det i.

Stor koordination

Det kræver stort overblik at holde styr på alle ordrer, hvor de enkelte dele fx af de 300 tasker er fordelt hos de forskellige grupper væversker.

Hundredevis af de små guatemala-dukker

Der er i alt involveret ca 500 kvinder spredt rundt i fire provinser. Til sammen producerer Aj Quen en stor variation af varer: tasker, sjaler, hæklede bolde, dukker, bælter etc.

Et af de nyeste produkter hos Aj Quen er computertasker – kan fås også i andre farver!

I øvrigt er guatemala-stilen måske ved at blive trendy i Europa. Den svenske designer Gudrun Sjöden har i hvert fald ladet sin efterårskollektion inspirere af Guatemala, se hendes website om Guatemala og kollektionen.

Tidligere historier under Programmet

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top